IDEA 8 Cx

2

KØBENHAVNS RAADHUS- BIBLIOTEK

Ryefte

Sklulderie af Siebe bab,

Udgivet af S. Soldin.

.

K Sa: 2 . * *

s Kjøbenhavn, 1822. 3 > Trykt paa udgiverens Forlag bos J. 1 bees,

kilderte

ud gi vet,

e . if Klebenhavn.

Nittende Aargang.

redigeret og forlagt af S. S o ldi n.

keg Forſendes, i Folge Kongel. allernaadigſt Tilladelſe, med Brevpoſterne.

No. I. Eg 5 7

a Tirsdbagen den IJ Jannari 1822. 22 | Ga ade. Saa ſidder man i hans Blomſter- Hal

Dan vandrer, og vandrer, blir aldrig tret;

Er gammel ſnart, ſnart ung og let.

| Gager han, ſom Olding, til evige Dod,

Som Yngling han bliver ſtrax gjenfsd:

Begynder han da ſin Cirkel⸗Gang,

| Saa finder enhver den ſaare lang,

Og ſtudſer ved hans Jilferdighed

Naar atter han ſtager ved Gravens Bred,

| Han bringer, bande til Hytte og Borg Hver venlig Glæde, hver bitter Sorg. Halt byder ofte til Bryllups⸗Dands; Men naar der ret er Lyſt og Kands Han een Dods⸗Lampe har antændt, Saga bliver den Fryd til Sorrig vendt. Hans Kladning er ſnart bruun, ſnart hvid, Og Blocmſter ſpraglet anden Tid.

For Gicerrighed har han ofte Ord; Dog fvife vi alle ved hans Bord, Skiondt Laas (det ikke nægtes kan) Han ſtundom lægger, endog paa — Vand. Med andet Sind, han dakker ſmukt, Sit ſtore Taffel med Viin og Frugt;

Hvor Loftet er af Zaphir og Chriſtal:

Der ſiunge hans tuſinde Sangeres Chor

J. Hoyelofts-Salen ſkion og ſtor.

Tidt tender, om Natten, den Herre ſnild, For fine Gjeſter en Gledes⸗Ild,

Men — ſom det lyſer allerbedſt,

Sad angrer han den givne Feſt,

Og træffer et Tæppe af forte Baj

For Alt: — Slaar Vand paa Gjæfternes Vej Og puſter ad dem, med opbleſt Kind (Saa faſt de gage fra Sands og Sind). Han iler afſted; dog om hans Fod

Det forte Tæppe fig har ſnoed; Alt ſom han vandrer det ruller med,

Da lyſer i al ſin Herlighed .

En ſtor, en ſkinnende Diamant,

Som Brudens Fader ham gav til Pank,

At Jomfru Terra, med evige Baand

Var bundet til den Vandrers Haand,

Een evig Foyter er ej at troez

Thi maae, hvert Døgn, til Brudens Roe, i Han viſe hende den hellige Skat,

Stiondt ved hans Luner den tidt er mat?

Han mane dog viſe, at den er der,

Og følgelig hun hans Hustro kier.

Ak, ofte — det flaget være Gud! Han handler tyranniſk med ſin Brud:

Snart hun beverte maae, ſom Gieſt

En heslig Slagter, hvis Navn er — Peſt, Snart ſender han hende Huſſaren — Krig, Snart Madam Avind, ſnart Jomfrue Svig. Hos Huſtruen lober det fuule Pak;

Hun græder; — kun Døden ham ſiger: Tak. De dræbte hendes Born vel hver og een; Men Dyden, den Moe ſaa himmelreen, Og Herr Fornuft, den Hedersmand, Beſoge Frue Terra; da flygte paa Stand De Spogelſer Alle, jeg nævnte for; Strax holde, ſom Giæfter for Fruens Dor En rodmoſet Dame — Frue Pa nace, Som leger hver legemlig Break og Vee: Fra Himmelen kommer, i ther ⸗Glands teligionen, med Palme ⸗Krands.

Da er der Jubel i Terras Bo,

Lg hendes Born blive gode, og fro.

Den Vandrer vel mener, alt er hans Vark; Men een, hvis Haand er mere ſterk Regjerer den blinde Vandrers Fjed,

For Hyeblikket, for Evighed.

O evige Focſyn! Helligſte Du,

Som ledte, og leder den Vandrer endnu:

Byd at ethvert hans ilende Fjed

Vort Fodeland bringer Lykſalighed. 8

Ak, tidt har han ſaaret vor elſkede Drot;

Nu bringe han Glæde og Held til hans Slot. Han ſtande, ſom Brudens lykſaligſte Sen! De gode Kongers bedſte Lon,

Du ſkienke hans Aand! — Den frydes naar Hans Riget blomſtrende Velſtand faar

5 1 mee mom FRR FE

Glad Mand og Qvinde! fra Ridderen blaa, 47 Til den, ſom ligger i Skiul paa Straa. ag Din Himmel gjentone vor Jubel:Lyd,

Naar Vandreren bringer al Landet Fryd.

J. M. Jes fen. / c sas, sake dere SSD ͤVꝓccccccccc c ( / ( 7 Keine Arznei, auch keine Belehrung får dn Candidaten Strodtmann, ſondern einſe

Worte uͤber ſeine Auslegungskunſt und ſeiee

Schreibart uͤberhaupt; an den fuͤr ihn etm geſtimmten Theil des Publieums gerichtet

Ulber die deutſchen Schulen der Hauptſtadt hiv etwas zu ſagen, kann um ſo viel weniger mein Abſicht ſeyn, als ich ihre Einrichtung und ihren Zweck nur von Hoͤrenſagen kenne, und freilich mei ne vorgefaßte Meinung får mich habe, welche tø mich aber nicht befugt finde laut werden zu laßen Deswegen erwarte man auch nicht, daß ich unter: ſuchen werde, in wie fern die Anſchuldigungen des Herrn Visby gegen die deutſchen Schulen gegruͤndet ſind, noch ob Herr Strodtmann den Unwerth jener Anſchuldigungen hin laͤng⸗ lich dargelegt habe. Nur gegen das Betragen des Herrn Strodtmann find dieſe Zeilen ge⸗ richtet, und find fie nicht ganz ohne Bitterkeit ges ſchrieben, ſo darf es mir wohl verziehen werden, da ich nicht allein die aͤuſſerſt rohe Behandlung eines geachteten Mitſtudierenden vor Augen hatte, ſondern mich auch tief gekraͤnkt fuͤhlen mußte, eis nen deutſchen Studenten ſeiner vorigen Commili⸗ tonen, wie ich ſie zwei Jahre hindurch kennen lernte, ſo unwuͤrdig handeln zu ſehen. Den Herrn Strodtmann wollte ich darſtellen in ſeiner Nacktheit, wie er die Grenzen des Schicklichen uͤberſchreitend, die allgemeine Hoͤflichkeit mit Fuͤſſen tretend, ſich am Ende mit Mentalreſervationen zu vertheidigen ſucht, und das Publikum mit leeren Ausftuͤchten zu blenden hofft. So wenig dieſes ihm bei dem der Sprache mächtigen Theile des Pu⸗ blicums gelingen wird, wenn dieſer übrigens ſehen

N.

r

Strodtmann:

85

und hoͤren will, ſo iſt es doch zu befuͤrchten, es konnten Individen vorhanden ſeyn,

welche fuͤr ſeine mit moͤglichſter Unbefangenheit niedergeſchrie⸗ benen, unſtatthaften Auslegung ſeiner Worte emp⸗ faͤnglich wären, zumal er mit einem ſolchen vers meintlichen Uebergewichte der deutſchen Sprache, ja ſogar der Logik, auf ſeine Gegner hinabſieht. Herr Strodtmann, der ſeinen Gegnern Unkunde der deutſchen Sprache vorwirft, und den Herrn Visby wegen grober Unwiſſenheit in der Logik ruͤgt, zeigt indeſſen ſelbſt an verſchiedenen Stellen nur zu deutlich, daß, wenn er zwar gram⸗ matiſch- richtig zu ſchreiben weiß, er nichts weni⸗ ger als ſinn- richtig ſchreibe, und wohl kaum aus der Logik ein Hauptſtudium je gemacht habe, wenn er anders, ſo wie ich, unter Logik“ Denklehre“ verſteht. 3 i SE In No. 90 von Kjobenhavns Skilde⸗ rie ſagt im Strome ſeiner Beredſamkeit Herr “ein Student, der gewiß nie Logik gehoͤrt oder ſtudiert hat, macht am Schluſſe „ein Dilemma, welches nur Wahnſinnigen einfak⸗ len kann;“ dieſes deutet nothwendigerweiſe auf die Worte des Herrn Visby im Skilderie No, 88: Forelsbigen tillade han Judſenderen „at foreſporge ſig: I.) om han da mener, at beg⸗ ge Sprog ſkulde ſlaaes ſammen, ſaadan til en „Slags lingva. franes? eller 2.) om det Ene "ride fortrænge det Andet? og hvilket han da „pilde have udrydder?” Ich bitte aber den unbe⸗ fangenen Leſer mit einiger Aufmerkſamkeit die letzte Strophe des ſauberen Gedichts im Skilderie No. 85 nachzuleſen, und dann offen zu ſagen, ob die Worte “ſonder Unterſchied der Rede“, wenn ſte etwas bedeuten ſollen, anders heiſſen koͤnnen als vohne Unterſchied der Sprache;“ denn freilich ift Rede“ eigentlich „se mo v. oratio“, nicht lingva”; allein wenn das letztere hier nicht ver⸗

ſtanden werden fol; enthält der Vers einen offen baren Unſiun. Soll aber Rede hier für Sprache

ſtehen, wie wir annehmen duͤrfen, ſo wußte ich micht, wie Herr Strodtmann einen andern Sinn als das ſogenannte Diſemma des Herrn Visby herausfinden würde, wenn er nicht ſeine Zuflucht

zu einer bei ihm, wie wir ſehen werden, nicht ungewoͤhnlichen Erklaͤrungsweiſe nehnem wollte,

indem er behaupten midte, es bedeute: Lohne

U

ausgedruckt.

—

85

Rückficht auf den Unterſchied der Sprachen“. Dann iſt aber der Ausdruck ſehr unverſtaͤndlich,

und es will mich duͤnken, Herr Vis by habe die Worte beſſer verſtanden, wie fie da ſtehen, als Herr Strodtmann durch ſie ſeine Gedanken

Wollte aber Herr Strodtmann den Sinn nach den Worten verſtanden wiſſen, dann

hoffe ich, daß er und jeder andere einſehen wird,

foldes durfte nie ungerügt geſagt werden.

Mit einer noch groͤſſeren Dreiſtigkeit will Herr Strodtmann im Skilderie No. 102 das Wort“ Bettelarmuth,“ durch“ Geiſtes⸗ Aumuth“ interpretiren; eine Erklarung, die nicht

weniger ſeine eigne Geiſtesarmuth, als ſeine ſtraͤf-

liche Geringſchaͤtzung des Publicums an den Tag legt; denn wie dachte er dieſes dadurch blenden zu können? Man leſe die Stelle im Skilderie No. 90, wo er ſich des Wortes bedient. Sie lau⸗ tet: “ein Student in der Reſidenz iſt fo ungezo⸗ „gen, daß er droht, die “teutſchen Coloniſten““, „welche der nach ſeiner Sprachweiſe in “eingeladene

Lund uneingeladene Gaͤſte“ eintheilt — als ob je⸗

„mand unter dieſen von ihm eingeladen ſey, oder „ſeiner Bettelarmuth zur Laſt falle 2c.“ — Man ſehe zugleich Skilder ie No. 88, wo Herr Vis by von den Wohltathen ſpricht, welche die Deutſchen hier empfangen haben. Verſtand der Herr Strodt⸗ mann den Aufſatz des Herrn Visby, ſo konnte er am genannten Orte unmöglich von Geiſtes⸗Ar⸗

aus dem ganzen obenangefuͤhrten Satze hervor, daß er wirklich von Armuth an Geld ſprechen wollte, und Geiſtesarmuth in dieſer Verbindung waͤre ein Unſtnn. Ohnedies af “ Geiſtes⸗Bettelar⸗ muth“ kaum eine zulaͤſſige Metapher; denn Geiſt laͤſſt ſich doch wohl nicht erbetteln? oder verſteht Herr Strodtmann die Kunſt? Schließlich etwas betreffend das Wort “dum⸗

men Jungen“, welches Herr Strodtmann

fo fein im Skilderje No. GO anbringt. Hat er es ohne weitere Abſicht, als damit zu beleidi⸗ gen, hingeſchrieben, dann iſt es ja eine Grobheit, die nur auf Unvernünftige Eindruck machen konn⸗ te; meinte er aber es koͤnne einen Gebrauch zur Folge haben, welcher bekanntlich damit unter

deutſchen Studenten verbunden iſt, dann muß

— Ar 2 8 N å sd

muth ſprechen, wenn er nicht etwas ſagen wollte, welches hier am unrechten Platze wäre. Auch geht

7

man ja ſeiner Thorheit lächeln; denn j jener Gebrauch war unter daͤniſchen Studenten, als ſolchen wenig⸗ ſtens — geprieſen ſey der beſſere Sinn — nie ſitt⸗ lich. — Eigentlich ift das Wort ihm wohl entſchluͤpft aus bloßem Muthwillen, ebenſo wie das Anerbie⸗ ten der 200 Rbthkr. im Skilderie No. 102, weil er recht gut wußte, man wurde das erſte mit Verachtung anſehen, und das letzte nicht anvehmen. Carl Fr ederik Kierulf.

Svar paa de af Hr. Aner Borking i No. 102 indrykte Bemerkninger.

(Fortſettelſe; fee No. 104 forr. Aarg.)

J ͤhvor nødig man end taler fordeelagtigt om fine egne Anliggender, vil dog Hr. Kandidat Borrings mod mig begyndte Strid, i hvilken det kommer an paa at forſvare Mit, undſkylde mig i et agtverdigt Publikums Dine, naar jeg af og til tillader mig at bersre, hvad. Beſkedenhedens Regler, i de fleſte andre Tilfælde,” paalagde mig at forbigagae med Taushed.

Førend. jeg fætter Hr. Kand. Borrings gprige Bemarkninger i deres tilborlige Lys, tager jeg mig den Frihed, endnu at blive er Ojeblik ſtaaende ved de forrige alerede i Korthed omtalte Punkter. Hvad parler physique augager, da er det faa langt fra, at bette Üdteyk kunde betyde, efter hvad Hr. Kand. Borring paaſtager, At fo⸗ redrage Phyſik, at det meget mere udtryk⸗ ker Begrebet af at ſladdre om Phyſik. Dette Begreb ligger ogſaa ſoleklart i det alerede for anførte, Exempel. Desuden lærer mit Forſog Pag. 310, 8, hvor Aktiklens Üdeladelſe omtales, Folgende: Efter parler (nemlig udelades Artiklen) aa. Naar det betyder At viſe ved ſin Tale, at man er bekjendt med. „ ideligen at blande i fin Tale ÜUdtryk, ſom ſigte til „„ c.: Cet homme in'ennuie, on ne sauroit converser avee lui qu'il ne parle chicane, qu'il, ne parle ebasse, qu'il ne parle philosophie, &e. Mit Forſog har endvidere Pag. 177, 4, hvor Talen er om Brugen af de, under Anmarkningen, Folgende: „Omtales ikke en vis

du suceès de la dernière campsgne.

8

faa: blot ved parler, ved parler uden. de), et paafolgende Akkuſativ, uden de tillige Artiklen le, la, les udelades, At tale om Sruentimmer, at tale om Sunde, at tale om Philofophie, beteg⸗

amt

— enkelt Gjenſtand icvrdeleshed, men en heel Klaſſe, et viſt Slags ialinindelighed, faa” betegnes Begre⸗ bet af At tale om ziirligen ved parter”. (alt⸗

dog altid. fan, at for⸗

n

nes ved parler femmes, parler chiens, parler phi-

losophie. Efterat derpaa Dupaty's, alerede tid⸗ ligere anførte, Exempel ſettes, hedder: det videre: Imidlertid er det nødvendigt, Tilfælde, at man altid lader parler ſtyre et Geni⸗

tiv (Ablativ), naar, foruden et viſt Slags ialmin⸗

delighed, en beſtemt enkelt Gjenſtand omtales.

At rale om Politik, overſattes f. Ex. ſad⸗

vanligen ved parler politique; men At tale om Politif og det ſidſte Seldtogs lykke⸗ lige Udfald, ved parler de politique et Derpaa anføres atter, et clasſiſk Exempel, ſom er hentet fra Chateaubriand: C'est la qu'sssis à des ban- quets vous les entendrez parler 4 la fois de po- litique et d'amour, de existence de Dieu et du succés de la dernfexe campagne.“

Paa denne Maade bliver Brugeren af mine Boger baade bekjendt med de Tilfælde, i hvilke parler uden de kan bruges, og med ſaadanne, i J alle diſſe Tilfælde

hvilke det ikke kan bruges. og Üdtryk kigger Intet, ſom taler for Hr. Kan⸗ didat Borrings fremfatte Paaſtand, nemlig den Paaſtand: drage Phyfik.“

Hyvad Hr. Kand. Borrings uheldige Amour de musique iſerdeleshed angaaer, da er det en fag paafaldende Feiltagelſe mod Sprogets Aand, at jeg havde. tigange heller anſeet det ſom Tryk⸗ feil, end ſom et for ram Alvor fremſat Üdtryk, derſom denne Antagelſes Umulighed ikke var ind⸗

lyſende af hans imod mit rigtige Amour de la

musique fremførte Dadel. Alle Udtryk, der be⸗ tegne At attraae, elſke, holde af, at fore Modbydelighed, Affky for c., have, ifolge det franſke Sprogs Aand, den be⸗

ſtemte Artikel, naar en Klaſſe euer et Slags ial⸗ mindelighed omtales, thi de ſigte iſaafald til hele

Klaſſens, hele Slagſets Omfang, og ikke til en

endog i det ſidſte

at parler physique betyder (At fores

9

Deel af Slagſet, frjondt vi Danſke iſagfald ude⸗

lade Artiklen:: II aime la musique, il est pas-

sjonné, il a de la passion, une grande passion

pour la musique, il est attaché å la musique, il attache son esprit d la musique, il est adonné

à la musique; il a de Faversion, du dégoũt pour le vin, pour la viande, il lui a pris aversion pour les harengs, il a peur des chiens. Üdfeorligere desangagende, ſamt paſſende Exempler,

(Det

leſes i mit Forſog, Pag. 294-298.) Denne Lore, ſamt oplyſende Exempelord, er endog, i min Veiledning, ſom Hr. Kand. har begyndt paa at nedſette i et agtvardigt Publikums Hine, frem: ſat, ſkjondt i Korthed, med en ſaadan Klarhed, at et Barn paa aatte Aar — thi jeg har her nogen Erfaring — kan forſtaae det; man ſee Pag. 32 og 33, hvor Danismerne og Barbaris⸗ merne omtales, ſamt Pag. 79 Regel 12, "hvor den beſtemte Artikels Brug forklares,

Efterat jeg har tilladt mig denne lille Digres⸗ ſion, tager jeg mig den Frihed at drøfte Hr. Kand. Borrings øvrige Bemerkninger. 5

Bemerkn. 4. J min Veiledning leſes folgende Anmerkning til le moindre: Iſtedetfor le moindre kan man ſige le plus petit. Hr.

Kand. Borring dadler med ſin ſedvanlige Raſk⸗

— å VR nr

hed denne Anmerkning, i det han ſiger: At

dette j de fleſte Tilfælde er urigtigt, vil et fort

Bekjendtſkad med det franſke Sprog lare.““ — At et ſaadant Bekjendtſkab maa være Fort, meget kort, vil jeg gerne indrømme Hr. Kand. — De fleſte“ (2) Grammatiker“, ved⸗

bliver Hr. Kand., “angive den rigtige“ (7) For-

ſkjel imellem diſſe to Üdteyk; ſee f. Ex. Linden⸗

fels“ (hine illae lacrymae!) „Pag. 87.“

4) Hr, Kand. Borring er fan. fremmed, endog for de brugeligſte og meeſt gjengſe Udtryks Betydning, eller idetmindſte fan lidet vant til res gelret Tenken, at, ſtjondt han offentligen opkra⸗ der, ligeſom Forfagter af andre i hans Hine for⸗ urettede Grammatikere, til Strid mod mig, han dog allevegnue blotter ſig, for at ſlaae ſig og, ſine Klienter med ſine egne Vaaben. Hvad har Linden⸗ fels da Pag. 87? Folgende: petit (einge),

moindre, le moindre, Naar petit betyder Ille

! — 7

2

10 Å

af Vext dannes Komparativet regelmasſigen:

plus petit, le, plus petit.“ Denne Regel lerer fan godt ſom Intet. compense, ſamt tuſind andre, ikke til legemſig Storrelſe ſigtende, UÜUdtryk være urigtige. Enhver

i Faget ikke ganſte ukyndig Laſer veed, at her le plus petit og le moindre kunne bruges ifleng. Det er kun i nogle faa Üdtryk, at plus petit 8

moindre bruges forſkjelligt. Desuden vilde jeg ikke ſige, med Hr. Kand. Borring, ee vin. ld est moindre que l'autre, et Üdtryk, hvorved han vil

beviſe fin Paaſtand; men, efter Omſtandigheder⸗

nes Beſkaffenhed, ee vinela est de moindre bonté, valeur, qualité, prix, &e. Den lindenfelſiſte af Hr. Kand. Borring imod min Veilednings Upaa⸗ lidelighed, ſom Beviisgrund anforte Regel, en Regel, ſom indeholder tigange mere end Sprog⸗ brugen tillader, ſkader langt mere Bogens Brug⸗ barhed end den gavner, Imidlertid lader os en⸗ gang antage, at Hr. Kandidat Borrings Beviis⸗ grund var iſaahenfeende ligeſaa rigtig, ſom den er urigtig; ſaa indſeer man dog let, at det ikke ere blot enkelte etymologiſke Punkter, der kunne

viſe den ene grammatifke Lorebogs Fortrin for en.

anden, men at det er tillige og tigange mere ſaa⸗

daune Gjenſtande, der gjøre Leſeren bekjendt med

Sprogets Aand. Havde Hr. Kand. indſeet eller villet indſee denne min Paaſtands Rigtighed, da havde han ikke indbildet fig at være mere ſrarp⸗

f Var den vigtig, da maatte le plus petit manque de foi, le plus petite 18

ſynet end Stadens meeſt erfarene og i Faget ganſke

indviede Lærere; da vilde han ikke have givet Anledning til gen Strid, der allevegne viſer hans

Ukyndighed i Faget, ligeſaameget, ſom hans eenſi⸗ dige Anſkuelſesmaader. (Fortſettelſen folger.)

FEDTET STERN Indenlandſke Efterretninger,

2 —

Ved Aarets Begyndelſe er Antallet af de tjenſtgjorende Kongel. Danſke Soe⸗Offleierer: 1 Admiral, I Vice Admiral, 7 Conttre⸗ Admiraler, 10 Commandeurer, 5 Commandeur ⸗Capitainer, 21 Capitainer, 26 Capitain⸗Lieutenanter, AT Premier Lieutenanter, 30 Second⸗Lientenanter. — Ved Soe⸗Indrolleringen og Lodsveſenet m. v.: 6 Cemmandeurer, I Capitaine, 1 Capitain⸗Lieu⸗

< SE:

8 * *

1

11

tenant. — Sse⸗Cadet⸗Corpſet har fin Chef, 4

Subalterne⸗Officierer, 1 Auditeur, 1 Læge, ſamt

17 Lærere i de forſkjellige Videnſkaber og Sprog, og beſtaaer af: 10 Cadetter (af hvilke 6 ere Un: deroffieierer) med 100 Rbdlr. Gage, 30 Cadet:

ter med 50 Rbolr. Gage, og 18 Indſkrevne. —

De under Admiralitets: og Commiſſariats⸗Colle⸗

gium ſorterende civile Kongelige Betjente beſtaae,

"foruden 4, Juſtitsbetjente, af 13 Contoir⸗Chefer

og Forvaltere ved Magazinerne d. ſ. v., 22 Fuld⸗

mægtige og 27 Copiiſter. — Ved de Kongel. Verf⸗ ter ere anſatte. 22 Meſtere og Meſterſvende og 3

Skippere. — Ved Soe⸗Etatens 2 Diviſtoner ere anſatte: 2 Diviſions⸗Chirurger, 3 Reſerve⸗Chi⸗

rurger og 3 Under ⸗Chirurger.

J ͤKirkeaaret 1821 ere i Fyens Stift: Wgteviede 1052 Par; Fodte: af Mandkjon 2217, af Qvindekjon 2020; Uægte 560; tilſam⸗ men 4797; Dode: af Mandkjon 1903, af

: Qvindekjon 1879; tilſammen 3782; altſaa 1015 flere Fodte end Dode. 41 Par Tvillinger.

— Iblandt de Fodte ere Iblandt de Dode ere 174 Dodfodte, og 1813 Born ere bortdode i en Al: ber under IO Aar. En Kone er død, ſom var

Tipoldemoder og Stammoder til 68 Menneſter.

— 352 have oplevet en Alder fra 70 til 80 Aar, 247 fra 80 til 90, 39 fra 90 til 100, og 1 en Alder over 100 Aar. 4 ere pludſelig dode og 37 omkomne ved ulykkelige Hendeſſer. II Selv⸗ mord have fundet Sted og 2 Mord ere begaagede.

Odenſe, d. 28de Decbr. 1821. Hverken Ny⸗ maane eller korteſte Dag har endnu haft mindſte Indflydelſe paa Veirliget, det er det ſamme milde

Foraarsveir, ſom vi nu have haft naſten et Par

Maaneder, med ſydlige Vinde — haabentligen faae vi Forandring med Fuldmaane. laͤdag var behageligere end det mangengang er ved Pindſedag, med klar Soelſkin og ſtille Luft, til imod Aften. For hvem der bevægede ſig i fri Luft blev Vinterkladerne til Beſver; men om Afte⸗ nen havdes igjen det ſedvanlige Regnveir. Det

har lynet i adſkillige Natter, og Barometret var

blevet ved at falde indtil i Tirsdags Middag,

den 20 de, til en Dybde man i mange Tider ikke

har bemerket. Det ſtod Kl. 2 ved 26 Tom. 10 Linier, men har derefter begynde at ſtige faa ſmaat, uden at man har bemarket nogen merkelig Tit:

dragelſe i Atmospheren, ſporges fra fiernere Egne. imidlertid, at efter den ſidſte Nat det lynede, Luften anden Dagen, den 26de, fra om Morgenen var ved Sonden Vind ſaa renſet, indtil den mod Af⸗

ſandt.

ſterk Storm, have vi dog ikke faaet ude Blaſt, men derimod i Nat ſterk Regn.

Anden Ju⸗

12 2

Markeligt var det

ten, ved at falde til Sydveſt, igjen bragte Regn, Denne for Aarstiden uſedvanlige Milde er at

befrugte at vilde ſkade Vegetationen naſte Aar,

da Jorden ſavner den fornødne Hvile, og vil

*

æg

5

ſem dog maaſkee vil

være farlig for Helbreden, naar den alt for pludſelig

ſkulle afvexles af ſtreng Froſt. — Der ſiges, at i Egnen af Middelfart fkulle en Gaard være afbrendt ved Lynild; men ved Poſtens Ankomſt paa Søndag

vil man da vel førft blive underrettet om det er (Jverſens Av.)

Viborg, d. 26 Decbr. 1821. Endſkjendt Barometret i de 2 forrige Dage var ſiunken til en jevn Gylden⸗ lakker og Levkoier ſtaae endnu i Blomſter i Haverne.

1

Fra Preſſen er udkommen: Mim er eller:

ort Veiledning til udvalgt Lcæsning

i 10 Sprog; indeholdende: 4) en tidordnet For⸗ tegnelſe over 300 danſke, ſvenſke, tydfke, engelſke, franſke, italienſke, ſpanſke, portugiſiſke, latinſke og græffe Monſterforfattere eller Cl. sſikere, med Vedteguelſe af Fodſels-, Døde: og Alders⸗ Aar; og B) Anfsrelſe af 134 boglige Mer

ſterſtykker i hine 10 Sprog; til Brug for

Alle, ſom ville underholde og danne Hfer⸗ te, Hoved og Smag, ved Lastingen af den menneſkelige Mands Meſterſkrioter, af Blok Toren, og fages, paa Velinpapiir, heftet, for 24 Sk. N. V., i Kladebouti⸗ q ven paa Hjørnet af Heibroplads (Amar gertory) og lille Kirkeſtrede No. 42.

e Blandede Efterretninger: % Jenaiſche Liter. Zeit. f. Juli 1821 re

cenſeres Prof. og Ridder H. G. Schumachers Hülfstafeln zu Zeit- und Breitenbeſtimmungen,

Kopenh. 1820, og ſammes aſtronomiſche Huͤlfs⸗

tafeln f. 1821. Recenſenten begynder ſaaledes:

13

Üdgiveren, der, ſom bekſendt, foreſtager den pris⸗

*

Productet

Natur, love et endnu ſikkrere Reſultat,

gat befrie ikke allene Grademaalingerne,

værdige, af den danſke Regjering anordnede Op: maaling af forfFjellige Brede- og Lengdegrader paa danſt Grund, har ſammenbragt diſſe Tavler,” for at fætte alle de under hans Beſtyrelſe handlende Deeltagere af denne Operation iſtand til, at regne ganſke ligeformigen og efter de noiagtigſte Ele⸗ menter. Han har bekjendtgjort diſſe Tabeller ved Trykken, for ogſaa gt forſkaffe andre Aſtronomer denne Fordeel; han vil aarligen fortſette dem, for ſtadigen at vedligeholde dem. Vi (Tydſte) nyde ſaaledes ved diſſe Tabeller allerede en Frugt af hiint ſtere Foretagende, og kunne ikke forbi⸗

gage den Leilighed, den tilbyder os, uden at gjore

vore Leſere nøjere . bekjendte med Hiemedet af ſamme, for ſaavidt det af de Kjendsgjerninger, der ere blevne offentlige, lader fig udlede, Dette Ojemed er nu vel det ſedvanlige, nemlig den mueligſt nøjagtige Udfindelfe af Gradelengden i Opmaalingsgebetet, men det forekommer os, ſom man tager dette i en anden Forſtand end fædvans ligen. Ved tidligere lignende Foretagender var man tilfreds, naar man havde lært at fjende af de anvendte Hjelpemidler; her mangfoldiggjor man Hjelpemidlerne, i det man tager paa Raad med alle dem, der, efter deres faa at deres Sammenſtemmen endnu ſkal have den ſidſte Tvivl, der end hvilede paa Grademaalingerne. I det man f. Ex. til Polhsidebeſtemmelſerne ans vendte Zenithſector og gjentagne Kredſe, og nu fordrer, at begge Inſtrumenter fEulle ſtemme over— eens, giver man fig aabenbart den Opgave, at udgrunde Aarſagerne til de med forſkjellige In: ſtrumenter maalte Zenithdiſtancer hidtil forekom⸗ mende Forſkjelligheder, og ved deres Erkjendelſe men og⸗ faa andre aſtronomiſke Jagttagelſer endnu vedkla⸗ bende Tvivl. Hver Deel af dette Foretagende ſkal for fig nage den nu opnaagelige Fuldkommen⸗ hed, faa at det Hele nøje vil betegne det Trin, ſom man, ved Tingenes nuverende Tilſtand, kan nage. Denne Synspunkt forhoſer Intereſſen af hiint Foretagende, og vi tilſtaae, at vi tage lige

. ſaa megen Deel deri, ſom i Üdfindelſen af Lengde⸗

og Bredegrader, ſelv om denne, ved Tingenes nuværende Tilſtand, uden at blive denne Syns⸗

punkt tro, lod fig opnaae. — Naar vi derfor uds

*

14

merke dette Foretagende fremfor andre lignende;

faa maa vi, for ikke at gjøre diſſe Uret, paabe⸗ raabe os den beſynderlig fordeelagtige Sammen⸗ troffen af Omſtendigheder, der ved ingen anden fandt Sted i lige Grad. Den engelſte Regjering har tilladt Brugen af den ſtore og fortræffelige Ramsdenſke Zenithſector, der tjente til Udførelfen af den engelſke Opmaaling (ſandſynligviis den nojagtigſte blandt de hidtilverende). De ſtore tydſte Konſtnere Reichenbach og Repſold have an⸗

ſtrengt alle deres Kræfter, for at gjøre, ved fint:

rigt udtenkte og meſterligen udførte Hjelpemidler Maalingen af Zenithdiſtancen, Vinklerne og Grundlinien ſaa ſikker ſom mueligt; godt udru⸗ ſtede Obſervatorier umagede fig, nøje ai beſtemme de Stjerner, der bleve iagttagne, eller endnu vare at iagttage. vifte danſke Officierer bleve Prof. Schumacher til⸗ ordnede. Dertil kommer endnu, at netop nu Kundſkaben om mangen forhen tvivlſom aſtrono⸗ miſk Punkt har gjort betydelige Fremſkridt; at

74

Et Antal fortrinlig vel under⸗

man ſiden adſtillige Aar har faaet en dybere

Indſigt i Inſtrumenternes Natur, og endeligen, at den danſke Regjering underſtstter det hele

Foretagende med en Gavmildhed, ſom er det bøje

videnſkabelige Formaal værdigt. »

J Moniteuren laſes en ſtatiſtiſk Overſigt over Rusland, de forenede nordameri⸗ kanſte Stater, Preus ſen, Frankrig, Oſterrige, Storbritannien, Spanien, Nederlandene (fee No. 104 forr. Aargang), hvoraf ſees, at diſſe Statees offentlige Ind⸗ komſter belobe ſig til 3 Milliarder 565 Milli⸗

*

oner Fr., og deres Gjeld til 31 Milliarder 142

Millioner. Naar man antager, hedder det deri, at Renterne af Gjelden i Gjennemſnit ere 6 pC., faa er den aarlige Indtegt af 3 Milliar⸗ der 565 Millioner bebyrdet med en aarligüͤdgivt af 1 Milliard 868 Millioner 520,000 Fr., ſom udgjør mere end Halvdelen af den aarlige Ind⸗ komſt. Reſten er beſtemt til Regjeringernes ſed⸗ vanlige og aarlige ÜUdgivter. — Statscrediten er

derfor bleven til hojeſte Fornsdenhed, der havde

en almindelig Aarſag, ſom Begivenhederne have üdviklet. Denne fremſtod nemlig ved de fra A⸗ merica til Europa bragte Metaller. — Keiſer Carl V. var den forſte Beſidder, der fandt deri et Middel til at udvide fin Magt over de Skran⸗

.

: Sparſommelighed.

—

18

ker, ſom Folkeſlagenes daværende politiſke Tilſtand

havde tilladt det.

Philip II. erhvervede endnu

any Skatte, og, naar han hapde beſiddet ligeſaa

"meget Genie ſom Troleshed, faa var Frankrig

blevet⸗ ham til Bytte, eller hans Datter til Med⸗ givt.

Henrik IV. der ikke, ſom hans Medbeiler, eiede Colonier, bsdede derpaa ved fin Sully's ſtore Han havde en Skat, og med

den en ſtagende Har, hvorved, ſiden den ſtore

Familiernes Bekoſtning.

Konge Carl V. er bevirket en overordentlig For⸗ andring i Staten. — Da Indforslen af rede Guld i Europa aftog, fremkom Statspapirer. Ludvig XIV. efterlod en Gjeld af 4 Milliarder, ſom blev betalt ved Laws ſkadelige Syſtem paa: Den 1763 endte Krig havde frembragt Engellands Ruin. Da lagde det

Srunden til ſit Statsgſeldsſyſtem, ved en ſyn⸗

*

kende Fond. At holde en ſtagende Hær tillod ders Regjeringsform ikke, og dets geographiſke Belig⸗

genhed tilſtedte det paa enhver Tid, at lade ſine Hare gage ind uden Fare.

Europa kunde ei dette. — Da en Churfyrſte af Brandenborg allene havde 150,000 Mand under Vaaben, ſaa turde vel Oſterrige og Frankrig ikke formindſee deres Here. Saaledes indtraadte altſaa de ſtore Heres Syſtem, ſom en umiddelbar Folge af den pludſelige Frem⸗ komſt af den ny Verdens Metaller. Men Stats: krafterne ſtode nu i Mis forheld til Stridskraf⸗ ternes Underhold. Syvaarskrigen allene havde koſtet Frankrig 1,300 Mil. Fr. — Da Ludvig XVI. beſteg Tronen, overſtege Udgivterne Indteg⸗ terne 25 8 Renterne forterede 190 Millioner. Hr. Neckers Laan bragte dem til 237 Mill. Egdeligen, ved Revolutionens ÜUd⸗ brud, overſteg Frankrigs Capitalgſald 42 Milliar⸗ der, ligeſom ved Ludvig XIV. dodelige Afgang. Under Revolutionens ſkrakkelige Begivenhed blev

den amortiſeret; men den har igjen fornyet ſig,

og udgjor nu 3 Miliarder. — Dog ſkylder det

lidet Antal gager paa Forſtederne.

kun 3 Gange faa meget ſom dets Indtegter. Bogbinder Kyber i Breslau har fremſtillet

2 denne By i en konſtig Efterligning, paa ſtore Borde, ſom fårmenfagne indeholde et Fladerum-

af 72 Alen. Staden Breslau har en Folke⸗ mængde af 74,930 Menneſker, heoraf kun et J den nævnte Fremſtilling herſker den ſtorſte Neiagtighed. Hele Con Bade for Synet i det Smaaj. Man

kan ikke alle ne kiende Gader og 1 Tofbe, men end⸗

2 Bygninger ; ſtͤrre og mindre Huſe,

Iſte Deel, taires Heder tiltager med hvert Aar.

16 2

* 455 . e ee

og ſin egen og ſine Venners Bolig. Huſene have en ikke übetydelig Hbide; de høie omtrent 2 Fod, Taarnene ere forholdsmesſig hͤiere. Alle have den Farve, de i Virkeligheden bere; ligeledes ere de fornemſte Skildter for Handelsboder og Varkſte⸗ der anbragte. Jalt ere tydeligen og kjendeligen afbildet 84 Kirker og Kapeller, 241 offentlige Bygninger, 247 Fabrikbygninger, Moller og Pak⸗ huſe, 3705 Privathuſe; ſaamange Bygninger har nemlig Breslau efter nyeſte Telling, naar til det anførte Tal lægges 1566 Stalde og Skure, ſom 5 deres Übetydeſighed ei ere medtagne paa Hr. Kybers Fremſtilling.

Den revolutionaire Lidenſkab for Rouſſenu, ſiger Lady Morgan i hendes Værk om Frankkig, har meget forringet ſig, medens Vol⸗ Paa en Tid, da man betalte den ſidſtes Spadſereſtok faa. dyrt, at man naſten kunde kjobe et Huus der⸗ for, falbod man Manuſkriptet til la * . loise, uden at finde nogen Kjober.

S ry fælles 11,970 udenlanbſfe Ve ter, der Haugerne ere blevne indenlandſte. Deraf sleve indtil Henrik VIIldes Tid indførte 47 Species, under Dronning Eliſabeth 533, fra Jacob I. indtil Carl II. 578, under Jacob II. 34, under Wilhelm III. og Maria 298, under Dronning Anna 230, under Georg J. 182, un⸗ der Georg II. 1770, og under Georg TIL 6795,

(Indſendt.)

Authentiſt ſtadfeſtet Gjendrivelſe 4851 Dr.

Goͤttſches aabenbare Uſandheder i Skilderiets No.

104, kan formedelſt Rummet ikke meddeles . paa Loverdag. É

ERNE REDDER A

Bekjendtgjorelſe. ; De, ſom maatte have Bidrag til Skilderiet og Breve til ſammes Udgiver at aflevere, ombedes behageligſt at. henvende ſig dermed til Hr. Bog⸗ trykker Hböecke, i ſtore Helliggeiſtſtredet No. 144, eee

Trykt bos, J. H. Hö ecke

i

Kjøbenhavn,

*

N 5 re

Slilderie af Llebenhavn,

N OY og

Nittende Aargang.

No. 2. 5 f „

og forlagt af S. Sol d i n.

u dgi vet, redigeret

Zorſendes, i Folge Kongel. allernaadigſt Tilladelſe, med Brevpoſterne

Loverdagen den 5

— —— RT

—

Svar paa de af Hr. Kandidat Borring i

No. 102 indrykte Bemarkninger. (Fortſattelſe; ſee forr. No.)

| Medens jeg er midt i Talen, bebuder hr. Kand. Borring alerede at afbryde mig; hans Iver at meddele fine Sandheder er faa brændende hos | ham, at han forglemmer derved en af de almins

deligſte Sandheder, nemlig den: at det er u⸗ mueligt, at to Legemer kunne indtage, paa ſamme

| Tid, eet og det ſamme Rum. At Hr. Kand. Borring hav villet forblænde agtverdige Læfere, ved Fremſattelſen af fine flaue Vittigheder og al⸗ deles ugrundede Bemerkninger, var vel ikke ſmukt; | men at han desuden føger at bedøve dem, ved at overſkraale fin Modſtander, ſynes at være defto uſommeligere, ſom han kaſter fig i Sandhedens dog Retſkaffenhedens Kaabe. Hans Bebudelſe af 5 hans nye Bemerkninger er affattet i folgende ganſke artige Udtryk: „Authentiſt ſtadfeſtet Gjendrivelſe af Dr. Goͤttſches gadenbare Ufands heder“ — jeg haaber, for Hr. Kand. Borrings | Skyld, at han ikke lader fig forlede, ved fin alt for ſtore Iver og Übeſindighed, til Übekvemsord; tthi ellers kunde den ſidſte Spog blive endnu verre for ham, end den førfte — „i Skilderiets No. 104, kan formedelſt Rummet ikke meddeles for paa Loverdag.“ — Vi ſkulle ſtrax fee, ved Drof⸗ telſen af de ovrige borringſte Bemerkninger, hvor

Skingrunde,

i lidet Sandheden er ham indlyſende eller magt⸗ ring aligevel? | E: i

Jan wati 1822.

— — ARE

—̃—— — — me

paaliggende, og hvorledes han tillige barer fig. ad, for at træde, faa at ſige, de vigtigſte Forſtands⸗ love under Fødder, Førend jeg imidlertid gaaer videre, beder jeg, formedelſt hiin Bekjendtgjsrelſe, de for denne Sag ſig muligen intereſſerende Leſere at udſette deres Dom, ind⸗ til jeg er færdig med hans Bemerkningers. Drof⸗ telſe. Forelobigen tager jeg mig blot den Frihed, at gjøre de agtverdige Leſere opmerkſomme paa Hr. Kand. Borrings Urimeligheder; thi ſande Grunde for at gjendrive det af mig i No. 104

ubeſindige

Fremforte, kan han, ſaalenge Sandhed er Sand⸗

hed, ingenlunde have. Alle mulige hvilkeſomhelſt hvormed Hr. Kand. Borring iov⸗ rigt maa finde for godt at komme frem med, haa⸗ ber jeg i ſin Tid at kunne gjendrive til alle ten⸗ kende Mænds Tilfredshed, naar Hr. Kand. Bor- ring kun blot vil folge, i ſin uden. al Overleg begyndte Strid, den hos ſkikkelige Folk ellers iagt⸗ tagne Regel, nemlig den Regel: ikke at falde ſin

Kontrapart i Talen; thi iſaafald maa det Hele nødvendigt udarte til Kjavlerier; iſaafald er paa 5

Sandhed ikke mere at tenke, og da vil jeg gjerne træffe mig tilbage, for at lade ham beholde det ſtoͤſte Ord, ligeſom han har have det forſte.

Foruden en Hovedregel indeholder den i min 2

Veiledning opſtilte Lære om Adjektivernes Plads endnu 14 færffilte, flere desuden ſom Regler til⸗ føjede Anmerkninger og Indſkrenkninger, ſamt oplyſende Exempler. Hvad gjør Hr. Kand. Bor⸗

seen e — ſikkert af bar

)

fg

Haſtverk, for at meddele ſine formeentlige Opda⸗ gelſer; af bar Haſtverk, ſiger jeg; thi neppe kan jeg foreſtille mig, at det med frit Forſet ſkulde være ſteet — han overſeer alle diſſe ſerſkilte Reg⸗ ler og troer, i fin Forblindelſe, at kunne indbilde et agtverdigt Publikum, at min Veiledning kun har en eneſte Regel over Adjektivernes Plads, medens den har over 14. Da imidlertid alle hans Bemerkninger desangaagende tillige robe ſtor Mangel paa regelret Tenken, ſamt indeholde flere vrange Foreſtillinger og Begreber, der trænge til en omſtendelig Droftelſe, og da denne Droftelſe ſelv ikke vel kan foretages med tilbsrlig Klarhed, naar Leſeren er fremmed for min theoretiſk-prak⸗ tiſtke Larebogs Indretning, faa fager jeg mig den Frihed, forend jeg gjennemgager Hr. Kand. Bor: rings Ord, i Korthed at fremføre den i min Veiledning givne Lære om Adſjektivernes Plads, Derved haaber jeg at ſette de ikke med denne min Lærebog bekſendte Leſere iſtand til ſiden deſto bedre at bedomme, med hvilken ubegribelig Letſin⸗ "dighed og Forvirring Hr. Kand. Borring gaaer tilverks, for at fremſtille Tingene. i et falſt Lys, og at forrykke deres ſande Standpunkt i Publikums ine. ad IJ min Veiledning Pag. 23 og 24 erklerer og oplyſer jeg ved Forſkrift og Exempel ſaadanne Adjektiver, der blot tjene til at indſkranke, til at forøge og formindſke det ved Subſtantivet be- tegnede Begreb, til at roſe og dadle Perſoner eller Ting, og ſaadanne Adjektiver, der tillige tjene til at angive Gjenſtandenes Klaſſer eller Slags. Ef⸗ terat jeg har gjort det Hele faa anſkueligt, at

ſelv den barnlige Alder kan fatte det, vedbliver”

jeg ſagledes: Hovedreglen for Adjektivernes Plads med Henſyn til Subſtantiverne er altſaa indly⸗ ſende af hvad hidindtil er blever ſagt. Adjekti— verne ſattes efter Subſtantivet, forſaavidt de tjene til at gjøre Inddelinger, med Henſyn til Gjen⸗ ſtandenes Klaſſe eller Slags; men foran“ Undtagelſerne fra det ſidſte Tilfælde er blevne omtalte, i Enden af denne min Veilednings Lere om Adjektivernes Plads — “% modſat Tilfælde, Skjendt denne almindelige Regel indeholder lige— ſaamange færffilte Regler, ſom der gives i lingsgrunde, og Antallet af diſſe, faa at ſige“ — dette Saa at ſige er ogſaa udeladt af Hr.

Indde⸗

20

N

e

1

Kand. Borring, ſ. ſtrax hans egne Ord — Ler u⸗ 4 endeligt, kunne Begyndere dog, for Hvelſes Skyld,

egentlige Betydning, ſettes efter Subſtantiverne, De, ſom have Henſyn til Skikkelſen 1), til Far⸗ ven 2), til Lyden 3), til Smagen 4), til Folel⸗ ſen eller til hvilkenſomhelſt Fornemmelſe 5), til Steder eller Beliggenheden 6), til Nationen 7), til Virkningen 8), til Brugen 9), til Gjenſtan⸗ den, Indholdet eller Beſtanddelen 10), til Ran: gen, Standen eller Haandteringen 11), til Reli— gionen 12), til Varigheden eller Tidsordenen 13),

marke ſig nogle Adjektiver, der, tagne i deres

til en Gjenſtands Natur, Feil, Skrobelighed eller

Fuldkommenhed 14) o. ſ. v.“

Diſſe ſerſtilte Regler ere nedenfor ethvert Numer oplyſte ved Exempler; nemlig den førfte Regel ved: une machine ovale, 'carrée, en ecgge⸗

rund, fiirkantet Maſkine; une table ronde, oblon⸗

gue, et rundt, aflangt Bord; den anden ved: un habit bleu, en blaa Kjole; une maison blanche,

et hvidt Huus; den tredien ved: une voix sourde,

claire, nette, en dumpig, lydelig, reen Stemme; un instrument sonore, et klarlydende, harmoniſt

Inſtrument; den 4de ved: un fruit eigre, amet, en

ſuur, bitter Frugt; une fſeur douce, odoriférante, en ſod, vellugtende Blomſt; den Ste ved: une pegu molle, dure, en blød, haard Hud; un chemin egal, raboteux, en jevn, knudret Vei; de eau chaude, froide, tiède, varmt, koldt, lunkent Vand; des plaisirs corporels, sensuels, spirituels, legem- lige, ſandſelige, aandelige Fornsielſer; den Ste ved: nales (australes), septentrionales, de oſtlige, veſt⸗ lige, ſydlige, nordlige Lande; le påle aretique ou septentrional (le nord- pole), Nordpolen; le pole

les terres orientales, oceidenkales, méridio-

antaretique ou méridional (le sud- pole), Sydpo⸗

len: les parties supérieures, inférieures, extérieu- res, intérjeures, antérieures, postérieures, de 25 verſte, nederſte, udvendige, indvendige, førfte (foranliggende)“ ſidſte "(bagvedliggende)" Dele,

Paa. ſamme Maade ere de øvrige Regler: 7, 8, 9, 10, II, J2, I3 og 14 oplyſte og ſtad⸗

feſtede ved muligt paſſende Exempler. Derpaa gjores

i du bois dur, haardt Trae; un fruit mür, en moden Frugt o. ſ. v.; men foran, i: la dure né-

cessité, den haarde Nodvendighed; une müre dé-

ag opmærffom paa, hvorfor AdjeÉtivet ſattes efter,

libératjon, en moden Overleggelſe o. f. v.

21 Herfra gager jeg over til Forklaringen af ſaadanne Üd⸗ tryk, i hvilke Adjektivet har en anden Betydning, naar det ſattes forved Subſtantivet, end naar det ſettes efter ſamme. Endelig omtaler jeg ſaa⸗ danne Adjektiver, der ſattes ifleng foran og efter Subſtantivet, ſamt ſaadanne, der, formedelſt deres mange Stavelſer, mage ſettes efter Subſtantivet, ſkjondt Hovedreglen beſtemmer dem den Plads; pernes Stilling.

Af denne i min Veiledning ſtagende, i Kort: hed anførte, Lære over Adjektivernes Plads, er det klart, at jeg har fremſat over 14 navngivne

Regler F men man faaer ſtrax at ſee,

at Hr. Kand. Borring ſoger at gjøre det, for den ikke om det Modſatte operbeviiſte Leſer troligt, at min Veiledning kun har en eneſte Regel o. ſ. v. Jeg vil anføre hans egne Ord, under Bemark⸗ ning 6, og tilfsie ved ethvert af ſaadanne Üdtryk, der ſynes at trænge til Droftelſe, mine Anmerk⸗ ninger. For at give Hr. Kand. Borring nye Bemerkninger Rum, maa her midt i Materien afbrydes, (Fortſettelſen følger.)

SST ˙ AAA

Indenlandſke Efterretninger.

Fra 21 December 1820 til 21 December

1821 er, ifølge en auchentiſk Fortegnelſe, i Re⸗

ſidents-Staden: egteviede: 813 Par; fødte: af Mandkjen 1661, af Qvindekjon 1868, til⸗

ſammen 3219 (af hvilke 963 paa Fodſels⸗ og

Pleie-Stiftelſen); døde: af Mandkjon 1821,

af Qvindekjon 1638, tilſammen 3459 (af hvilke

47. Qvinder og 421 Born paa Fodſels⸗ og Pleie⸗ Stiftelſen, og 384 paa det almindelige Hospital, ſamt 291 Fattige, ſom ere døde udenfor Hospi⸗ talet). Ere altſaa 240 flere døde end fodte.

IJ Aaret 1820 vare 771 Par ægteviede, alt⸗

fan 42 Par flere i 1821; i Aaret 1820 fødtes 3222, altſaa kun 3 færre i 18213; i Aaret 1820 dode 3418, altſaa 41 flere i 1821; i Aaret 1820 vare: 196 es i Aaret 1821 ere 240 flere døde end fødte. af følgende Svagheder: roelige Tanfer) 1, Alderdom 278 (neſtforrige Aar 238 og 1819: 208); Barſelſeng 111 (neſt⸗

forſte tillige omtaler jeg Talordenes og Partici⸗

feber 18 (naſtforr.

] — De Dode ere bortrykkede. Afſindighed (Raſerie, us

DØ

fort. Aar 72); Beenſtade 6; Beenedder 2; Bes tendelſesfeber (Inflammation) 35 (neſtforr. A. 20); Blodſtyrtning 9 (neſtforr. A. 23); Brok 55 Bryſtkrampe (Aſthma) 38 (neſtforr. A. 16903 Bryſtſyge (Lungeſyge) 882 (neſtforr. A. 883, 1819: 456, og 1818: 829); Brakning 23 Bylder 7; Bendelorm 1; Druknede 36; Dræbt.

fig. ſelv 30 (neſtforr. A. 24 og 1819: 14) ;

Durklob 35; Dødfødte 171 (næftforr. A. 127);

Falden til Døde 9; Feber (hidſig Feber, Forkjs⸗

lelſe, Flodfeber 43 (neſtforr. A. 33 og 1819:

15); Flod (Saltflod, Fnat, Saar) 14; Forraad⸗ nelſesfeber 92 (neſtforr, A. 55, og 1819: 42); Forſtoppelſe (Obſtruction) II; Fundne døde 25 (naſtforr. A. 10); Galdefeber 6; Gigt (Verk, tør. Verk) 29 Guulſot (Leverſyge) 13; Halsſyge

8 (naſtforr. A. 16); Haſtig døde 6; Hjernebe⸗

tendelſe 4; Hofte 31 1 28 50); Indvor⸗ tes Svaghed 34 (naſtforr. A. 18, 1819: 33 og 1818: 85); Kighoſte 95 (næftforr. A. 13, 1819: 38 og 1818: 46); Kirtelſvaghed 37 (neſt⸗ forr. A. 53); Koldbrand 8; Krampe 317 (naſt⸗ forr. A. 286 og 1819: 204); Kraft 16; Lam⸗ hed 6; Langvarig Svaghed 8; Mavekrampe 63 Moerſyge 2; Maslinger 41 (neſtforr. A. 269 og 18 19 aldeles ingen); Nervefeber 124 (neſtforr. A. 72); Nerveſygdom 66 (neſtforr. A. 79); Nyefodte 53 (neſtforr. A. 52); Orm 4; Roſen⸗ A. 6); Skarlagensfeber 49 (neſtforr. A. 92); Skoldkopper 2; Slag (Keam⸗ peſlag) 254 (neſtforr. A. 268); Slagflod (Apo- plexie) 62 (neſtforr. A. 68); Slimfeber II; Sprinkler 1; Steen 9; Stikflod 4; Sting (Pleu⸗ ris, Sideſting, Hold) 6; Strubehoſte II (naſt⸗ forr. A. 24); Svindſot (Tæring, tærende Syge) 212 næftforr. A. 229, 1819: 210, og 1818: 227); Trodſke 48 (neſtforr. A. 43); Tender 79 (neſt⸗ forr. A. 103, 1819: 113, og 1818: 119); ulyk⸗ kelig Hendelſe 20 (neſtforr. A. 15); Vand i Ho⸗ vedet 13 (neſtforr. A. 5); Vandſkrk 1; Vatter⸗ fot 182 (neſtforr. A. 161, 1819: 141, og 1818:

132); Veneriſk Sygdom 2; Uangivne e 18.

—

Folgende er en Fortegnelſe over Antallet af ſamtlige Lauges Intereſſentere og Meſtere i Kjs⸗ benhavn i afvigte Aar 1821, tilligemed en An⸗ givelſe af Nogle, ved hvilke Forandring har havt

23

EL Sted, Hvorledes ſammes Antal var 1820: Ba⸗

gere 57; Barberere II (neſtforr. A. 13); Blye⸗ tættere 3 (neſtforr. A. 4); Bogbindere 44 (neſt⸗

forr. A, 42); Brendeviinsbrendere 307 (neſtforr. A. 310); Bundtmagere 9 (naſtforr. A. 8); Bod⸗

kere 53 (neſtforr. A. 52); Dreiere 16; Dugma⸗ gere 30 (neſtforr. A. 32); Feldberedere 3; Gar⸗ vere 31 (naſtforr. A. 36); Gjortlere 8 (neſtforr.

A. 7); Glarmeſtere 38 (neſtforr. A. 37); Grov⸗ og Kleinſmede 120 (næſtforr. A. 121); Guldſme⸗

de 93 (naſtforr. A. 98); Handſkemagere 223

Hattemagere 20; Hiulmend 19 (neſtforr. A. 17); Horkrammere 33 (neſtforr. A. 37); Iſenkram⸗ mere 23; Kandeſtobere 5; Knapmagere 13; Kob⸗ berſmede 26 (neſtforr. A. 25); Lygtemagere (Blik⸗ kenſlagere) 12 (neſtforr. A. 15); Malere 70; Muurmeſtere, Gibſere og Steenhuggere 37; Mol⸗ lere 30 (neſtforr. A. 31); Naalemagere 12; Pas gelſmede 8; Parykmagere 35 (naſtforr. A. 34) Poſementmagere 8 (naſtforr. A. 9); Reebflagere 20 (neſtforr. A. 19); Sadelmagere 28 (neſtforr. A. 38); Seil-, Flag: og Compasmagere II; Sil⸗ ke⸗, Ulden⸗ og Lerredskremmere 130 (neſtforr. A. 126); Silkevavere 3; Skippere 822 (naſtforr. A. 874); Skoemagere 450 (naſtforr. A. 441); Skorſteensfeiere 8 Skredere 376 (neſtforr. A. 358); Slagtere 58 (neſtforr. A. 62); Snedkere 229 (naſtforr. A. 228); Stolemagere 28 (neſt⸗ forr. A. 24); Svaerdfegere 3 (naſtferr. A. 2); Tobaksſpindere, de privilegerede Fabriker iberegnet, 38 (neſtforr. A. 31); Tommermeſtere 25 (naſtforr.

A. 28); Toimagere 37 (neſtforr. A. 27); Uhr⸗

magere 22; Urtekremmere 198 (naſtforr. A. 197); Viinhandlere og Fasbindere 41 (neſtforr. A. 42); Vognmand 50 (neſtforr. A. 52); Vavere 17 neſtforr. A. 16). Jalt 3786 Intereſſentere

og Meſtere (neſtforr. A. 38 19). Hos diſſe vare”

i Arbeide og Tjeneſte 3619 Svende (neſtforr.

desuden aparte Arbeidere og faſte Folk 1929, af hvilke 218 brugtes ved de her i Staden i Drift værende 50 Bryggerier, 8 !

J Aarene 1820 og 1821 have i Sse⸗Eta⸗ tens Hospital i Nyboder værer indlagt 2366 Syge; af diſſe er udgaaget ſom reſtitueret 2167 og døde

*

Aaret 1821: 86 Syge.

24 —

143 altſaa igſen i Hospitalet ved üUdgangen af J Stiftelſen er fodt

7 Born. :

Hr. Landinſpecteur A. Gudmes i offentli⸗ ge Blade bebudede Kort over Egnen af Kiel, er nu for ſaavidt ferdigt, at det kan overgives. til Kobberſtikkeren, naar man ved et tilſtrekkeligt An⸗ tal Subſtkribenter feer fig iſtand til at udgive det uden Tab. Kortets Størrelfe udgſor, ſaavel i Længde ſom i Brede, 3 Fod 4 Tommer, og, ef⸗ tet en Maaleſtok af en Miil eller 24,000 Dan⸗ ſte Fod til 6 Decimal⸗Tommer, er Radius, oms trent fra Kiel af, ſom Centrum, 22 indtil 3 Mile, ſtor. Derefter gaaer Kortet mod Norden indtil Eckernforder Fergeſted, mod Sonden indtil Lands⸗ byen Einfeld, og noget ſydligere end Staden Ploen, mod Veſten indtil Lindau, Ny⸗Nordſs og Tydſk⸗ Nienhof, og mod Hſten indtil Hohenfelde, Reu⸗ haus og neſten indtil Eutinſke Diſtriet. Kortet er udkaſtet af Hr. Gudme efter de under Diree⸗ tion af det Kjsbenhavnſke Videnſkabersſelſkabs op⸗ maalede Originalkort, ſom han med hoiere Tilla⸗ delſe har benytter til, dette Oiemed, og tegnet af Hr. Lichtenant v. Hedemann ved det holſteen⸗ ſte Infanterie Regiment i Rendsborg. Det er tegnet efter den af Lehmann anviſte Methode, og conſtrueret efter. den af Hr. Dr. og Prof. Schumacher, Ridder ꝛc., opgivne geographiſte Beliggenhed af de fornemſte Steder. Et Exem⸗ plar paa Velinpapiir koſter for Subſkribenterne 2 Rdlr. Cour., og for Ikke⸗Subſkribenter 22 Rdlr. De, ſom boe uden for Kiel, kunne ſub⸗ ſtribere hos Boghandler Buſch i Altona. FEE

Der gives neppe Nogen, der fan mindes en

ſaa mild December, ſom den afvigte, eller ſaadan

Januar, ſom den indeverende. J Haugerne ſage

man i December Stolt: Hendrik, Svinemelk, Ka⸗ A. 3687), og 2132 Drenge (naſtforr. A. 2101);

meelblomſter florere, og paa Markerne Blomſter af Tuſindfryd og Steenbrograſſet og den aarige Fængie. Graſſet ſtager endnu paa offentlige Pladſe og Volden er ganſte grønt, Endnu den 4 Januarz hører man paa eengang raabe med gronne Krandſe, Vildender og Muslinger. Merkverdigt er det, at man netop for 100 Aar ſiden havds en lignen⸗ de Vinter,” J Etatsraad og Politiemeſter E, Torms Antegnelſer til Kong Frederik den Fjer⸗

0

i 5 des Hiſtorle hedder bet: m ildeſte

en ſtor Vocal⸗

+ gerto og Variationer.

ſtiania, og i Ruslands Keiſerſtad (Tal Jans 9

"den egentlige Landsbypreſt; dent fan ſkaffe ham Udkomme, og: hvis Offer er Noget, ſom i vore Dage kun betragtes ſom Al⸗ Indſenderen er derfor af den Formening,

25

7

Vinter man kan hufſke.“ Man ſkulde neſten heraf formode, at Vinterens Mildhed og Strenghed har fine beſtemte Perios

der, der altid til viſſe Tider vende tilbage. J Aaret 1617 havde man en faa mild Vinter her

tillands, at Kaalen blomſtrede ved Juletider i Ditmarſken og Hylden var i fuld Flor til Faſte⸗ favn, paa hvilken Tid man i Geſten faaede Vaar— ſed. For Sundheden vil den indeværende uſed⸗

vanlig milde Vinter neppe vere gunſtig, med min⸗

dre den ret ſnart ſkulde forandre fig til Froſt, og det er ikke uſandſynligt, at den ſaakaldte Grip vil indtreffe. J hvert Tilfælde gjør man ret i at vogte ſig, fan meget ſom mueligt, for denne

Helbredens lumſte Fiende.

Paa Søndag giver den hertil ankomne forſte Floiteniſt hos Kongen af Frankrig, Hr. Drouet, og Inſtrumentalconcert paa det Kongel. Theater, hvori han ſelv ſpiller en Con⸗ Han ſkal være een af de ſtorſte Fleiteſpillere, ſom nu leve, og har i en Tid af fer Aar reiſt omkring i Europa og overalt ladet fig. here med udmerket Bifald Han kom⸗ mer nu fra Petersborg over Stockholm og Chris Ind⸗ J Kjoben⸗

tegt have været meget. betydelig. ubetydelig 3

havn vil den heller ikke blive thi hver Parquetbillet til ſter 2 Rbdlr., og Logebilletterne forholdsviis. Ogſaa i Chriſtiania fkal han have havt en efter Byens Sterrelſe anſeelig Indtegt. Som det la⸗ der, ville i Fremtiden de fleſte Virtusſer paa des res Reiſe over Petersborg og Stockholm ogſaa bes ſoge Norges Hovedſtad;: et Bevis pan, at Sands fon for Muſiken ogſaa maa have naaet der en temmelig hoi Grad.

J Viborg Avis laſes en Underſsgelſe, om det ikke var paſſende, at Skatterne og Afgivterne af Preſtetiender bleve nedſatte. alen er her om hvis Praſtegaard ſjel⸗

miſſe. at Preſterne burde nyde deres Lon ſom alle deres Medtjenere i Staten nyde den. (Dette kan i

dette Hieblik, da Koenpriſerne ſtage faa lave, maa:

„o. 1722 var den

hans Concert ko

til N. . L. Ehtiltenſen.

ſkee onſkes af Mange: men naar Siderne forandre fig, kunde mueligen Mange igjen onſte det fra

Arilds Tid Judforte lige faa ivrigen tilbage, fon >

de nu onſte det bort.)

Skrivelſe fra Slesvig, af 2 Januari 1822. ſtogles Spaadomme om en tidlig og haard Vin⸗

ter er, Gud fee Tak! ikke gaget i Opfyldelfe. Mod al Forventning er Veirliget uſedvanlig mildt og dagligen falder der ſteark Regn, ſtor Nytte for Jor den, der i de to ſeneſte Som⸗ mere blev fan meget udtorret. Imidlertid ere

Vejene paa mange Steder, iſer i Marſten, der⸗

ved neſten ufremkommelige. — Pag det herveten⸗ de Theater blev nyligen opført et Sorgeſpil, hvori der foreſtilles en Feſtnings Indtagelſe med Storm. Ved denne Opførelfe indtraf en ſorgelig Hendelſe. Paa en af de ſpillende Perſoner fulde nemlig i

Stykket afſkydes en⸗Piſtol og Skueſpilleren falde,

ſom om Skuddet havde dræbt ham. Dette ſkedte

ogſaa, men ulykkeligviis ſaa naturligen, at ved⸗

kommende Skueſpiller Elev. liggende udſtrakt pag Theatret og befandtes at være virkelig dod. For⸗ modentlig har Forladningen «været for ſterk og

(truffet ham paa ſaadant et Sted, at hans Ded

var en umiddelbar Folge deraf.

Mariboe, d. 27 Dec. 1821. her i og ved Mariboe 2de temmelig ſterke Lyn⸗ glimt fra S. V. Et enkelt Tordenſkrald hørtes, Juledag faldt Barometret her til Lands ned til 20 T. 93 Linie, — en fan ufædvanlig Dybde, at man neppe eengang hver 10de Aar har Creme pel derpaa. J jævnt hen med afvexlende Regn, tyk, dbaaget og klar Luft. neſten ufremkommelige.

Udtog af et Brev fra Sjalland. Man har i lang Tid ikke hort til noget frivilligt Salg af Jordeiendom, og derfor kan det vel være Dem behagelige at høre om noget ſaadant. Den lille ved Peaſtsebugt beliggende Aulsgaard, Fredeshauge, tilligemed 3 Bondergaarde, Tappernsie Kroe, 20

æn og Baarfø: Kirfetiende, er folge for nogen

Tid ſiden for 40,000 Rbd. Sedler. J dette Mars

hundrede er den ſolgt flere Gange.

Forpagter Roby. Af Denne for 37,000 Rbd.

Denne er af

Juleaften ſaaes

det Bvrige ſkrider Vinteren fan

Biveiene paa de fleſte Steder ere

Af Kammer⸗ herre Baron de Selby for 30,000 Rd. D. C. til

Af Denne lor

—

27

48,000 til Hr. Kammerjunker Raben Hvidtfeldt. Af Denne for 74,000 Röbd. til Generalkrigskom— misſair Aſtrup, og af Denne for 120,000 til den ſidſte Eier, Hr. Lieutenant Serenſen. Den nuværende Eier Herr Valentin er en Son af Forpagter Valentin paa Futtenkamp ved Kiel. Faderen har ſtedſe været bekjendt ſom en duelig Landmand, og Gaarden er viſt nok blevet bety— delig fat i Kraft, ſiden han for de ſidſte § Aar af den 35 Aars Forpagtning ſkal af Eieren, Grev Luckner, have faget 35,000 Specier i Afſtagelſe. Da Jorderne ved Mergling og ſterk Gſodning bleve for geile til at give Hvede, begyndte han

at ſaae Rapſad, og i et af de ſidſte Aar ſolgte

han 7000 Tor. Rapfæd til 10 Rolr. S. C. Ton⸗ den og 1500 Tor. til 9 Rölr. S. C Tonden. (Mariboe Av.) Aarhuus. Om den i Orkanſtormen den te Decbr. her ved Aarhuus forliiſte Samſoebaad (ſee Skilderiet No. 99 f. A., P. 1579.) med⸗ deles følgende omſtendeligere Beretning: Det var omtrent 2 Miil N. V. for Aarhuus at bemeldte Samſoebaad, ſom var ladet med circa 50 Tor. Korn, havde det Uheld at dens overſte Planke ſprang iſtykker, hvorved Maſten gik oper Bord og Baad ſamt Mandſkab ſtedtes i megen Fare. Strax viiſte Baadforer Soeren Sohde fig med ſin førende Saad (tilhørende Skibsbygmeſter Bon—

neſen) redebon til at hielpe, og Styrmand Haus

Henrik, Lodſen Ole Larſen, ſamt Matroſer— ne Daniel Nielſen og Chriſtian Rokke⸗ dreier, fulgte med ham. Med Anſtrengelſe og Livsfare vare diſſe Brave faa heldige at fane Mand: ſkabet ombord og den halvſiunkne Baad paa Slæz

betoug, men fom de maatte kappe igien, for felv

at redde Livet. Ved Orkanens Raſenhed var det dem umueligt at komme ind igien til Aarhuus, men vare faa heldige at nage Norsmindehavn, 2 Mile derfra. Ovennævnte brave Soemand, der ſatte eget Liv i Vove, for at frelſe Andres, for—

tiene i det Mindſte en offentlig Tak for udviiſte Daad.

Igjennem General: :Foldfammer= og Com⸗ merce⸗Collegium er, under 27de December 1821, udfævdiger en Placat, faa lydende:

28

„Det har behaget Hans Majeſtet Kongen allernaadigſt at bifalde, at Madras⸗Rupien ſkal være den lovligen antagne Mont i alle Betalin⸗ ger og Pengeforpligtelſer i Landſkahet Tranquebar, .

og derhos at befale, at de Puncter i Gouverne⸗

Befaling bekjendtgjores herved til Enhvers Ef— terretning folgende Extract af det oſtindiſke Gou⸗ nements Publication af 15de Juli 1819: „For

Eftertiden validerer 140 Madras-Rupier for 100

Role. tranquebarſk Courant, og 350 Madras⸗ Rupier for 120 Portonovo Pagoder eller Stjerne⸗-Pagoder. — J ſaavel offentlig ſom privat Handel og Vandel Ædle fra Iſte Auguſt 1819 alle Regninger, Contracter og Forhandlinger om Penge, naar de ikke, ſom f. Ex. Verler, mage inde paa en Montſort, der ceurſerer udenfor Colo—

nien, uden Undtagelſe være affluttede og affattede

i Madras Nupier, ſaafremt Vedkommende derefter

ville forvente, om fornødent, at gjøre deres Ret

gjeldende for Domſtolene, hvor flige Fordringer, fra bemeldte Dato, ellers ikke modtages til Paa— dommelſe. — Alle i tranquebarſk Courant, Pors

tonovo- eller Stjerne-Pagoder nu allerede indgaa⸗

mentets Publication af Ide Juli 1819, angaar. ende denne Forandring i Pengeveſenet, der maatte anſees fornødne her paa Steder, ſkulle bringes til offentlig Kundſkab. — Ifolge denne allernaadigſte

100

ede Contracter og Forhandlinger om Penge, eller

andre lovlige Pengefordringer af hvad Navpn nav

nes kan, blive at omfkrive efter det her beſtemte Forhold, da de, hvis (hvilket Creditor i paakommende Tilfalde haver at beſorge iagttaget paa Gjeldsbeviſet eller Docu— mentet ſelv), ville blive afviſte af Domſtolene.“ — Efter en her foranſtaltet Prøve indeholder: en

penge Solvmont, eller: 100 Rödlr. Selvmont ere lige med 118258 Madras-Rupier.“

Blandede Efterretninger,

Paa Gaarden Nedre Amble i Sognedals Preſtegſeld, Bergens Stift, døde i f. A. Enten Mad. Bisgaard i den ſjeldne Alder af 101 Aar, 2 Maaneder og 5 deligt en ualmindelig

ikke ſaaledes omſtreyne

Madras⸗Rupie en Verdie af SOF f. Rigsbank-⸗

Hun nod indtil ſit En⸗ Sjels⸗ og e kunde

5

nomie, og ordnede og gav Raad.

29 2

godt leſe den fineſte Stiil uden Briller, dandſede paa fin I0Oaarige Fodſelsdag med fin Son med megen Lethed, vidſte god Beſked om Huſets Oeco⸗ | Hun kunde erindre Perſoners Navne og Smagomſtendigheder

ved Tildragelſer, ſom havde fundet Sted over (Hun var født i Frederik den

for 80 Aar ſiden. Fjerdes Tid, da Freden med Sverrig nyligen var ſluttet, og havde ſaaledes oplever 5 Kongers Res ofeting std, SE ser re

Marſchal Victor, ſom under den Napoleonſke Regſering i nogle Aar har været Geſandt ved det

danſke Hof, er nu bleven franſk Krigsminiſter.

Fra ſimpel Artilleriſt, ſom han var 1781, har han banet fig Veien til den høje Poſt.

J Morgenblatt fuͤr geb. Stande, Oct. og Nov. d. A., findes en Overſettelſe af den i Mas drid afdsde Dr. Lemming's (i Nyerups Magazin for Reiſebeſkrivelſer indkykkede) Breve, forſaavidt diſſe angage Spanien. J Forerindrin⸗

gen ſiges: at Lmming var een af de haabeful⸗

deſte unge danfke Okientaliſter, og at Muſerne begrade hans tidlige Dod. — J ſamme Blöd, No. 237, findes, med en kort Indledning, Over: ſettelſe af. Rigspattr eller Rigsmal, et is⸗ landſk Digt, efter Pergaments⸗Codexen eller codex

i Wormianus“, og i det med Morgenbladet. føl

gende Kunſtblad No. 79 anføres blandt andet en Deel af de vedden gothiſke Foren ing t Stokholm udftillede Konſtverker, til hvilke Sujet tet er taget af den nordiſke Mythologie. Ogſaa fortalles der, at i Kisbenhavn har et Sel: fab, beſtaaende af nogle af Univerſitetets Profes—⸗ ſorer, tilligemed adſkillige af Statens højere Em— bedsmend, med flere Indvaanere af de dannede Klaſſer, udſat Pramier for Haandtegninger, hen⸗ hørende til ovennævnte Mythologie.

J Anledning af den i Kjøbenhavns Skilderie

No. 93 indførte Beretning om det Had, man i

Gamborg bar til dem, der hapde bivaanet Feldt⸗

togene i Tydſklands Befrielſeskrig, er nu i Mors

genblatt, hvoraf hiin Beretning var taget, ind⸗ rykket en Erklering fra en Deel Borgere og Ind— vaanere i Hamborg, “hvilke ſamtlig have bivaa⸗ net Feldtogene mod de Franſke.“ J denne Er⸗

, 30

klering proteſteres mod den nævnte Beſkylbning, a

og ſiges, at Erkleringens Udftedere, hvis Navne, omtrent 50 i Tallet, ere hostrykte, aldrig have erfaret et ſaadant Had. Blandt Navpnene findes Fr. Perthes. — Men det Factum, ſom i oven⸗ nævnte No. af Skilderiet er fortalt om en uſkyl⸗

dig Mands Mishandling ved Politiebetjente . 8 Hamborg, er ikke bleven negtet. ö

a J et halve Aarhundrede har Goethe ſtaaet ſom Digterkonge i Poeſiens Rige, uangreben af nogen anden Magt; thi den eneſte, maale fig med ham, F. Schiller, var hans Allies ret, ifær i den bekjendte Kenie⸗Krig, hvor de droge til Felts mod Tydſklands navnkundigſte Skriben⸗ ter. Longe var han det Monſter, hvorefter yngre Digtere, ſaavel i ſom udenfor Tydſkland, dannede fig. Endeſigen er der nu opſtaget en Übenavnt, ſom i Skriftet: Wilhelm Meiſters Wan⸗ derjahre“ erklærer Goͤthe, eller rettere, hans Poeſie aabenbar Feide. Goethe har gjort ſig det til Yudlingsforretning, ſiger han, at fremſtille alle menneſkelige Forhold fra en edel ſelſkabelig Convenienzes Side. Han er en poetijE Aands⸗ fornægter,” der ikke tilbeder en ſynlig Guddom, men kun dens ſynlige Phenomener, der hverken beſidder den hojeſte Idee, ja end ikke begriber den, eller den, der ligger de enkelte Stender af Menneſkeheden til Grund; der mangler Begei— ſtring, Beſindighed, ſedelig Alvor, Sandhed, Kraft og Patriotismus, og, ſom ved en bes hagelig Stiil, hvormed han vedbliver at knytte Tanker, uden indere Hoihed, ved techniſk Ferdig⸗ hed og det Heles fortrinlige Anordning, forleder til den falſke Tanke, at han er en ſtor Digter, der ogſaa har den poetiſte Harmonie i ſin Magt, da han dog kun blot beſidder Melodien, og er farlig for begyndende Skribenter, der nodvendi⸗ gen maatte, naar de dannede fig efter ham, gage til Grunde. Hans Digte ere ikke grundede paa Religion og Fedrenelandskferlighed og Begeiſtring

for Ideer, og lide derfor af en vis indere Kulde.

Han forſtager ikke at characteriſere, og har en lidenſkabelig uklar Idee om Kferligheden, ifær i hans Dramer, og kan kun foreſtille Maſker, ingen levende Menneſker. Hans AQvinder beſidde alle en fælles Characteer, og ſelv Prindſeſſen i Taſſe

der kunde

|

” enhver Toneforandring i

Vgverier, fee alle meget uſunde ud.

31

85 kun Fodſelsfortrinet; de have kun Inſtineten til Fortreßfelighed; for Goethe er Qvindelighedens Ideal kun en Naturvaxt; pasſiv Enfoldighed er Grundtrak i Grete, en indſkrenket, godlidende Borgerpige, og eens heri med Prindſeſſen, Otti— lia o. f. v., i alt Fald ere Biperſonerne noget

mere betydende, ſaaſom Grevinden i Taſſo, Char:

lotte i die Wahlverwandſchaften, eller den hiſto⸗ riſke Mark tvinger ham til nogle Forandringer, ſom hos Eliſabeth i Soͤtz og Iphigenie. Man

kan nok beſtemt paaſtage, at Qvinderne i Goethes højere end hans Mandfolk.

Digtninger ſtage Den Beromthed, han har naaet, fik han derved, at Verden gjerne ſeer Patriotisme, Kjerlighed og Begeiſtring afbildede i Miniatur, og ikke fatter det Aandige i Begeiſtringen; og at tillige for⸗ nemme og lavere Stander hellere ſee det fornem⸗

me end det guddommelige Liv fremſtillet ſom J-

deal. Han har ogſaa heldigen og lydeligen iſtemt

flaaet fig ſom forſigtig Partiegjenger i rette Tid

til en fremkommende Skole, der, ſom Partiehev⸗ ding, var ham for hans Deeltagelſe Tak ſkyldig, og i hver Periode forſkaffede ham Tilhengere.

Den berømte Goblinſke Tapetfabriks Vaver⸗ ſtole have Hidtil udelukkende kun leveret Produc⸗ ter, beſtemte for de talrige Kongelige Slotte. Den er ſaaledes uden Fordeel for Handelen, uden Indflydelſe paa Nationalinduſtrien, blot en Byrde for den offentlige Skat. Adoͤſtillige fine Stykker efter Girards og Gros's Malerier, foreſtillende Napoleous Seire, vare netop under Arbeide, da Forandringen i den europaiſke Politik ogſaa for⸗ aarſagede en Forandring i den Goblinſte Fabriks Anliggender. Slagene ved bleve hurtigen ſkjulte, for at gjøre Plads for Af⸗ bildninger af den nuværende Kongel. Henrik IV. 26. De, ſom forferdige diſſe konſtige Konſten at forferdige dem er en Arveret, og de ere de ſamme Familier, ſom i umindelige Tider have leveret dem. Til at lere den, udfordres et langt Liv. (Som bekfendt oprettede Chriſtian IV. en lignende Fabrik i Kſoge, der leverede de vævede Tapeter med Foreſtillinger af. den danſke Hiſtorie, der

findes paa Roſenborg, Frederiksborg 26.)

— —

den tydſte Literatur,

Jaffa og Auſterlitz⸗

Familie,

32

Kjøbenhavns Bors, d. 4 Januari,

Cours. Hamb. 2 M. 247, a vista 280. Spec. 251. — Specier ſolgtes til 18 Rbmk. 16, a 18 Rbmk. 12 5. Obligat. (med Renter fra II December 1821) 73. Nationalbank⸗Obligat, (af Laanet d. 2 Febr. 1820) 98 a 952 Rbdlr. r. S. (uden Renter) eller 1193 a 120 Röbdlr. Sedler pr. 100 Rbdlr. r. S. — Norſke Rigsbankſ. 122 a 123. Svenſke Sedler 58 6. — Disconto 6 pC.

40% eus : 8 . unn,’ dvi A M OT KR AAN T 78. elde ve ο ij cen lulces. * „ M M *

A B P A

reh verre reixroòeg, S. Nero yde 0 u, a gg 22

1 5 Ej r bac

TØ e r mana Bode eve greg r

RESEN STR

2% TOV dive.

„ „ * *

c / / / ã ² CC ˙· ccc ˙·- ERR

(Indſendt.)

Den ſidſt lovede Gjendrivelſe meddeles sa medelſt Forhindringer ikke i Dag.

Rettelſer. | J forrige Numer, P. 8, Lin. 34 og 40 for 0 5 les: Amateur Kjobenha vn.

Trykt hos J. H. Hoͤecke.

£ fiyrelſe af 24 i London boſatte Kjobmend,

e

Skilderie af Lieben havn,

Nittende Aar gang.

No. 3.

8 üdgi vet,

redigeret År forlagt af S. .

—

Forſendes, i Folge Kongel. auernaadigſt Tilodelſe, med 1

e den 8 reg 1822.

— — —

Sammenligning imellem det engelſß⸗oſtin⸗

diſte og danſk⸗ aſiatiſke Compagnie.

De: engelſk⸗oſtindiſke Compagnie, ſom for 200 Aar ſiden begyndte at virke med 72,000 Pund St. i Actier til 50 Pd. hver, har nu en Handelsfond i Varemagaziner, Skibe og Verfter, der er vurderet for 21 Mill. Pd. St. Dets Territorialbeſiddelſer i Oſtindien beſtage af 380,000 engelſke ee den Befolkning, over hvilken det herſker, beløber ſig til 80 Mill., hvoraf det har i aarlig Statsindtegt 17 Mill.

d. a hvoraf 118 Batailloner Infanterie og 16. Regimenter Cavallerie indfødte Tropper, og kun 3 Regimenter Infanterie og 6 Batailloner Artillerie ere Europcere. Foruden denne Mili⸗ tairetat har Compagniet i Indien et glimrende Civiletabliſſement, Gouverneurer, Dommere, Ge— ſandter ved de indiſke Hoffer, Finants⸗ og andre Embedsmend naſten uden. Tal. Denne . Handelsbygning ſtager under den umiddelbare Be⸗ der hver eie 2,000 Pd. i Actier, og derved ere valg: dygtige. Valgerne mage eie 1000 Pd. i Compag⸗ niets Actier; i Almindelighed er diſſe Valgeres Tal 2000. Directionen ſelv ſtaaer under et eget dertil udnævnt, af Cabinetsminiſtere beſtaaende controllerende Conſeil, og modtager fine Love af Parlementet, fra hoilket Compagniet har "faar ſine 8

af Verdie 250,000 Rbdlr. r. S.,

Dets militaire Magt beſtager af 150,000

at al Privateiendom ſkulde reſpecteres.

fager I

Det danſk⸗aſiatiſke Compagnie be⸗ gyndte at virke for 148 Aar ſiden (1674), da det forſte danſte Skib blev ſendt til China. Det beſtager af 4,800 Actier, hver til 500 Råde, D. C. eller 400 Spec., og dets Etat af 4 Directeurer, 3 Reviſorer, 18 Comptoirbetjente, 3 Bude c., hvis garlige Lon belsber ſig til 16,000 Rbdlr. r. S., Skatter, lobende ordentlige ÜUdgivter, Penſtoner udfordre en aarlig Udgivt af 18,000 Rödlr. Compagniet eier Varfter, be o Skibe, 1 Million Rbdlr, i Kongelige e en⸗ deel nederlandſke Obligationer, tildeels for Be⸗ lobet af det paa Batavia realiſerede Skib Kron⸗ prindſen og dets Cargaiſon, 244,880 Spec. eller 750,000 Fl. Holl. Foruden dets Tilgodehavende i Indien har det endnu et Krav til den engelſke Regjering paa 500,000 Spec. for Skibe og Varer, der bleve ved Krigens Udbrud tagne ved Tranquebar, trods Lord Minto's heitidelige Lovte, Interes⸗ ſenterne af dette Compagnie, ſom i forrige Aar fik et Skib hjem fra China, og i naſte Aar igjen udſender et andet, have i de ſidſte 12 Aar ikke faaet ringeſte Udbytte, og fom en Folge heraf ere dets Actier, ſom endnu for tre Aar ſiden gjeldte 430 Rbdlr., nu gagede ned under 100 Rbdlr.

Om man, ſom for 30 Aar ſiden, har darling til ;

at ſynge med Choret i Chinafarerne: "Leve Reverſer og Bodmerie, Det aſſatiſte Compagnie! “0 Tiden lere. — J Aaret 1670 bre Vor,

35

ding det danſke oſtindiſke Compagnies Handels⸗ færd pan folgende Maade: PER J langſom Tiid og Aar laae Dansborg uͤbeſeylet s Udi Oftindien: dog dertil tit blev beylet

Af anden Rigers Folk: Men hun ſin Eyermand

Dog ſtedſe trofaſt blev, ſom nu befindes kand.

Hun med det forſte Skib, ſom var med Hjelp

til hende

Fra Dannemark udgjort, igjen tilbage ſende

Vel mangen dyrbar Leſt af edle Urters Kram,

Saa mand om fligt ey nu tør gage til Amſterdam.

Tilbage nu kun ſtager, for Tjeniſten at regne,

Og Hver af Rederne fin borlig Deel tilegne,

Som ſkal beløbe fig, ſom os er vorden ſagt,

Til meer end dobbelt det, ſom der udi

var lagt.

Ja det ſig ſelv forſtager, naar jeg min Skilling 8 5 vover, Jeg og fortjene vil, hvor noget føler over:

Men feer jeg ingen Gavn og fanger

ei Profit, ng ſkal holde da

Jeg vel en anden Ga SEE ved mit.“

Hr. Volterris Alabaſtarbeider.

Ti Kjøbenhavn er i denne Tid ankommen Hr.

Volterri fra Florents, ſom har medbragt en Samling af Konſtarbeider i Alabaſt, beſtaaende af Vaſer, Grupper, Lamper, Lyſeſtager, Skri⸗ vertsier o. ſ. v. Han har udſtillet ſamme offent⸗

ligen til Skue i Hotel- Royal No. 57. Priſerne ere forſkjellige, og her kan faaes Vaſer fra 20 lige indtil 350 Rbdir. Paa de ſterſte findes meget ſkjonne Foreſtillinger en bas relief. Ala⸗ baſt er en fiin gibsagtig Steen, der er forſtjellig fra Gibs deri, at den lader ſig polere. Der gives tre Slags: den ſneehvide eller de Gamles lygdinum, ſom findes i Taurien, og det i ſaa ſtore Stykker, at man kan gjøre Kar deraf. Den lader ſig let ſkiere og godt polere; det andet Slags: den guulagti⸗ ge, eller phengites hos Plinius, findes i Greken⸗ land; den er af en los og aaben Materie, tem⸗ melig tung og naſten af ſamme Farve ſom Hon⸗

ning. Det tredie Slags er blandet, guul og rod⸗

agtig. Den var almindelig blandt de Gamle, og

er ſag blod, at den lader fig. ffjære med en Kniv,

„

derpaa igjen til et loſt Pulver.

36 ; 0

Den er udmerket ſkjar og neſten gjennemſigtig, modtager en fiin Politur og beſtager af ſtore kan⸗ tede ſpathagtige Maſſer. Den udholder ikke Pro⸗ ven mod Vand; den bruſer ſterkt, naar der kom

mer Skedevand derpaa, og brender til blegguult.

—

UI 72 6

4

Af Farve ligner den Ingefer, og har Aarer, hvor⸗

af nogle ere lyſersde, andre hvidagtige, og atter andre lyſebrune. Den blev fordum bragt fra Egypten, men findes nu ogſaa i adffillige Egne af Engelſand.

des med Band; den kan da ſtobes i en Form ſom Gibs. Naar den ſtodes til Pulver og fættes i et Kar over Ilden, ſeer den ud ſom et Fluidum,

naar Alabaſten fkal bruges til ſmaa Statuer, Vaſer ꝛc., cgleineres den og blan—

bobler og giver ved den mindſte Bersrelſe en Dunſt fra ſig; alle diſſe Egenſkaber taber den igjen, naar

man fager den bort fra Heden, og den bliver

heden af Alabaſten gjor den ofte faa gjennemſigtig, at den ſtundom er bleven brugt iſtedetfor Vindyes⸗ ruder. J Florents er en Kirke, hvor BVindier: ne ere af Alabaſt; iſtedet for Glasruder er der Alabaſtſtykker af henved 15 Fods Hoide, hvoraf.

Fiinheden og Klar

—

hver udgjør et Vindue, ſom Lyſet kommer igjen⸗

nem. De Lande i Europa, hvor der findes meeſt

Alabaſt, ere Tydſkland, i Thüringen, nemlig i Eg⸗ |

nen af Nordhauſen, i Grepſkabet Hohenſtein, Stoll⸗ berg, ved Weißenfels ꝛc.; Frankrig, i Provindſen Maconnois, i Nærheden af Cluni; Italien, i Egnen af Rom, hvor den fra Montaicout er ifær

merkverdig, ikke allene for ſin Hvidhed, men og⸗

fan for Storheden af dens Blokke, hvoraf adſkil⸗ lige ere faa ſtore, at Statuer i Legemsſtorrelſe kunne ſkjeres deraf,

men de have intet Lang, og enhver, der forſtager Konſten, ernærer. fig deraf faa godt, ſom han kan. — Endnu fortjener her at anføres at en Hr. Letapie for endeel Aar ſiden har ved St. Philips Bade i Toscana anlagt en Fabrik af Das:

reliefer af et eget Slags konſtig Alabaſt. Vandet

i diſſe Bade afſatter et ſerligt Slags Sand, der, naar det ſamles og fortykkes i Huulheder

af et Legeme, der anvendes til at modſatte fig

dets Strøm, fager ſamme Natur, Haardhed og Farve ſom Alabaſt, og antager Formene af de Huulheder, hvori det ligger. 2

De Folk, ſom forferdige Kar og Figurer af Alabaſt, kaldes Alabaſterere, å

37

Svar paa de af Hr. Kandidat Borring i

No. 102 indrykte Bemarkninger. (Fortſattelſe; fee forr. No.)

Uden at bryde fig om de i min Veiledning forudſkikkede Forklaringer, eller om de ſiden efter⸗ folgende 14 ſerſkilte Regler, ſamt de dertil ſva— rende Exempelord, Anmerkninger, Indfkrenknin⸗ ger o. ſ. v., river Hr. Kand. Borring min Ho: vedregel over Adjektivernes Plads ud af Sam— menhæng, og tillader: fig iſaahenſeende meget fæl: ſomme, imod al fund Mennefſkeforſtand og logiſk Tankegang ſtridende Yttringer, Slutninger eller Forklaringer, og idet han derved modſiger ſig ſelv og Sagens Natur, paabyrder han mig ſin egen Modſigelſe. Da han imidlertid ſelv ſynes at føle, at hans Raiſonnement ikke ſaa ganſke har fin Rigtighed, appellerer han, for at give det Gyl— dighedens fulde Preg, til fremmede Authoriteter. Under Bemerkning es vil jeg gjentage min Hoved— regel, og hiſt og her tilfsie de af Hr. Kande Borring: iſaahenſeende anførte Ord, for at ſette dem i deres ſande Lys, nogle Anmerkninger.

Derved vil man deſto lettere kunne vurdere Hr.

Kand. Borrings Antikritik, og erholde ett nyt Beviis paa hans overfladiſke Anſkuelſesmaader, ſamt hans mere end ubeſindige Adferd. Bemerkn. 5. Pag. 24 har min Veiled—⸗ ning, efter flere forudſkikkede Forklaringer og Ex⸗ empelord, Folgende: Adjektiverne ſettes efter Subſtantivet, forſaavidt de tjene til at gjsre Ind: delinger, med Henſyn til Gjenſtandenes Klaſſer eller Slags, men foran, i modſat Tilfelde.“ Der— pan bemarker Hr. Kand. Borring: Men at denne Regel er fremſat med altfor viid Üdſtrak⸗ ning, og ikke i denne Form kan gjelde, indſees let“ a) — nu angiver han Grunden hvorfor, ſi— gende: “thi hvilke Adjektiver kunne ikke angive en eller anden Inddeling b) af Subſtantiver e), og altſaa henføres hertil?“ — — — Formedelſt Mangel paa „Kum afbryder jeg her med folgende Erklering: J mere end 12 Aar lever jeg under mine danſke Medborgere, en ſtor Deel af Stadens dagtverdigſte Famtlier er jeg perſonlig bekjendt; Ingen vil kunne beſkylde mig for, nogenſinde med Bevidſthed at have fremſat en eneſte Falſkhed; i Ord og Gjerning Har jeg

38

altid beſtrebt mig for Sid heb alligevel har Hr. Kand. Borring bebudet en authjentife ſtadfeſtet Gjendrivelſe af mine aabenbare Uſandheder i Skil⸗ deriets No. 104; den forſte Gang undfkyldte han ſig rigtignok med Mangel paa Rummet, den an⸗ den Gang med Forhindring, nu fage vi nerſte Gang, haaber jeg, at ſee, hvilket Begreb han for⸗ binder med et ſaadant forhadt ÜUdtryk, og hvorle⸗ des han ſtiller ſig ved ſin lovede Gjendrivelſe. CFortſattelſen følger.)

—

Sy a2) Det indſees let, af hvem? Af Hr. Kand. Borring; af ham indſees alting let, og dog beviſer han ved ethvert Ord, at han indſeer Intet. Min ſom almindelig opſtilte Regel ſkal altſaa fremſettes med mindre viid Udſtrekning, den kan ikke gjelde i denne Form; altſaa den kan dog gjelde; men i en anden Form; i hvilken Form da? Svaret ligger i hans ſiden folgende Ord: Frankrigs meeſt udmærkede Sprog⸗ grandſkere ere desuden enige i, at Reglerne for Adjektivernes Plads aldrig kunne henføres under en ene ſte. Andre Grammatikere have nemlig med mere eller mindre ubetydelig Forſkjellighed folgende Regler desangaaende: Adjektiverne ſettes efter Subſtantivet: 1) Naar de bemerke Gjenſtandenes Skikkelſe; 2) Far ve; 3) Materie; 4) Klaſſe eller Slags; 5) Smag; 6) ... NB. Den Ade ſerſkilte Regel ſtager hos mig ſom almindelig. — Min al: mindelige Regel opſtilles af Andre ſom ſerſkilt, og ſſom ſaadan vil Hr. Kand. Borring kun, at, den ſkal have Gyldighed! hvorfor det? Den har, efter hans Maade at dømme paa, ſom almindelig Regel, altfor viid Udſtrekning; men fom. ſerſkilt? Da paſſer den netop; altſaa det Hele ſkal have mindre Üdſtrekning, end een af dets adſkillige Dele; det var en ſtor logiſt Feiltagelſe; en paa⸗ faldende Modſigelſe i Hr. Kand. Borrings Rai⸗ ſonnement; men ikke deſto mindre beſkylder han mig for ſin egen Modſigelſe, ſee h. i

b) Virkeligheden af en Gjenſtands Egen⸗ ſkab kan enten være grundet paa tilfældige eller paa nødvendige Anſkuelſer; hvad der kaldes godt eller ſlet er f. Ex. grundet paa tilfældiger An⸗

ſkuelſer; thi hvad der er godt i een Henſeende,

kan være flet i en anden, og e et lig⸗

39 å nende Raiſonnement kan finde Sted ihenſeende til ſtor, lille o. fl. Hvad derimod kaldes h vidt eller fort, er grundet paa nødvendige An⸗ ſkuelſer; thi hverken kan det Zvide viſe fig for et feilfrit Hie, ved tilſtrekkeligt Lys og i en til⸗ borlig Afſtand, ſom fort, eller det Sorte form: hvidt o. ſ. v.; paa ſamme Maade kan man demme om ſod, bitter o. fl. Adjektiverne af det ſidſte Slags ſettes i Franſken efter Subſtan⸗ tivet, fordi de kunne beſtemme Gjenſtandene ihen⸗ ſeende til deres Klaſſer, Species eller Slags, eller -med andre Ord, fordi de kunne tjene til en al⸗ mindelig af Alle ſom ſaadan erkjendt Regel, fordi de kunne gore Inddelinger o. ſ. v.; Adjektiver af

hold, i hvilket den ene Gjenſtand anſees at ſtaae til hvilkenſomhelſt anden; de bemerke kun viſſe Relationer o. ſ. v. Forreſten kan ofte et og det ſamme Adjektiv bruges paa to forſkjellige Maader; der er f. Ex. en ſtor Forſkjel imellem une syllabe longue og une longue syllabe; ved une syllabe longue betegnes en ſeregen Klaſſe, et ſeregent Slags af Stavelſer; thi Stavelſerne inddeles, ifolge en for Proſodien almindeligen gyldig Regel, i: syllabes longues et syllabes breves. Ved une longue syllabe betegnes derimod det Samme ſom ved une grande syllahe; ved une longue ou une grande Syllabe og une petite syllabe bemerkes blot de ihenſeende til to eller flere Stavelſer ſtedfindende Begreber af det Mere eller Mindre, uden at en i: færegen Klaſſe af Stavelſer derved betegnes; der bemerkes, med eet Ord, relativiſte Begreber; f. Ex.: Ordet avoir beftaaer af to Stavelſer; a er ifølge Pro⸗ ſodiens desangagende almindeligen ſtedfin dende Ind⸗ delingsgrund, une syllabe longue, men voir une syllabe brève; ſammenlignes derimod diſſe to Stavelſer med hinanden, ihenſeende til deres N Bogſtavers Antal, da er a une petite syllabe“ og B voir une longue ou une grande syllabe.“ Man ſetter endvidere Adjektivet efter Subſtantivet, i une robe noire, une robe blanche &c., fordi det her kommer an paa en nodvendig Anſkuelſe, fordi Adjektiverne her er spécificatifs (ſ. for); derimod ſcttes Adjektivet, ifølge den almindelige Regel,

foran i une noire trahison, fordi her blot et For⸗

øgelfesbegreb betegnes derved, fordi noir her er blot modificatif. Engnu anſkueligere kunne hine Begreber giores ved un a petit (i den mindre

—

det forſte Slags betegne derimod kun et viſt For⸗

kan forverle Subſtantiver med Sjenſtande.

fortrolige Stiil un à minuscule) og un petit a. Er det ene af to ved ea betegnede Bogſtaver ſtorre end det andet, da kaldes det ſtorre: grand a, og det mindre: petit a, forſaavidt de ſammenlignes med hinanden; her omtales altſaa kun relativiſte eller modificerende Begreber; her kommer det kun an paa tilfældige Anſkuelſer; men baade det | ſtorre og det mindre a höre, uagtet deres Størs. relſers Forſkjel, til een og den ſamme Klaſſe, nemlig til a petits ou à minusecules; et a, vare det end nok faa ſtort, kan aldrig trede i den ved A (majuscule) betegnede Klaſſe af Air. Naar Hr. Kand. Borring ikke kan fatte, hvad jeg kan gjere et Barn paa aatte Aar begribeligt, da er det ikke min Skyld. For at oplyſe fine Begreber, vilde jeg rande Hr. Kand. Borring at gjore ſig bekjendt med hvad mit Forſog lerer i Indlednin⸗ gen Pag. 1—7 om Forſkjellen imellem Foreſtillin⸗ ger og Begreber, om Ideer, ſamt Pag. 467490 om Tydelighed, Begrebernes rigtige Forbindelſe, logiſke og rhetoriſke Feiltagelſer o. fl. 5

e) Hvad! Det bliver jo alt verre og værre med Hr. Kand. Borring. Er det muligt, at han Sels i metaphyſiſt Henſeende, ere Subſtantiver ikke det Samme ſom Gjenſtande. Er det min Skyld, at Hr. Kand. Borring har ſaa forvirrede Begre⸗ ber, er det min Skyld, at han hverken forſtager fig ſelv eller Andre, og derfor gjør ÜUdfald paa mig? Omtales Subſtantivernes Inddeling, faa for⸗ ſtaaes dog, ſtulde jeg troe, ganſke noget Andet, end naar Gjenſtandenes Inddeling omtales. Sub⸗ ſtantiver inddeles, i: Egennavne, noms propres; Fellesnavn, noms communs &e.; men Gjenſtande kunne inddeles paa tuſind forſkjellige Maader; Boger kunne f. Ex. inddeles, ihenſeende til det

Sprog, i hvilket de ere ſkrevne, i: liyres danois,

livres frangois &c.; Maſkiner kunne inddeles, i⸗ henſeende til deres Skikkelſe, i: une machine ova- le, carrée o. ſ. v., o. ſ. v. (ſ. for No. 2.) Nu fpørger Hr. Kand. Borring maaſkee: ere Bog, MNaſkine o. ſ. v., ikke Subſtantiver; men alle diſſe Sporgsmaale hidrore af Hr. Kandidatens forvirrede Begreber. J Definitioner og Raiſon⸗ nements maa man mindſt tillade fig ſaadanne Forvexlinger. ; !

9 ER

41

Indenlandſke Efterretninger.

3 Kjøbenhavn, d. 7 Januar. Man har lange

ikke havt et paa Soſkade ſaa feygteligt rigt Aar, ſöm det afvigte, til ſtorſte Tab for Aſſurandeu⸗ rerne. Capitain Ihlen, forende Skibet Mathilda, havde paa fin Üdreiſe til Veſtindien i December ſeet fig nodfaget til, formedelſt Storm, at lobe ind i Klesholm, henved 1 Miil fra Marſtrand. Da han havde ligget der i fjorten Dage, og fundet Leilighed til at fortſatte ſin Fart, lob han ud, men da han var kommen ad Skagen til, tvang Stormen ham atter til at vende tilbage til Klesholm. Medens han laae der, merkede man d. 27 Dec. om Natten, at Skibet vilde ſynke. Mandſkabet gjorde Auſtalter til at redde ſig, og var og faa lykkeligt at undgaae Faren; men Skibet ſank, og det kom⸗ mer nu an paa, om den hele Ladning, eller en Heel deraf, vil kunne frelſes ved at losne Dakket. Beſatningen er allerede kommen her til Kjoben⸗ havn. — Skibet Prindſen af Heſſen, Capit. Croyer, er, efterat have forladt Breſt, ſjunket i det ſpanſke Hav, men Mandſkabet er lykkeligviis bleven veddet af en Engelſkmand.

Kjoge, den 4 Januari. Afpigte Aars ſidſte

Dag var ikke glædelig for Kjøge Byes Indvaanere;

thi paa denne nedlagde Hr. Cancellieraad Bent⸗ ley ſit Embede ſom Borgermeſter og Byefoged, efterat han havde forſamlet alle Borgerne paa

Raadſtuen, og der med hjertelige Ord tager Af⸗

ſteed med dem; det Indtryk, diſſe gjorde paa de Tilſtedeverende, vidnede nokſom, hvor meget de følte ved denne virkelig ſaare fortjente Ems bedsmands Bortgang. Nytaarsdag holdt Sog⸗ nepreſten Hr. Roèskilde, efter en meget ffjøn Prediken, en Afſkedstale til ham, i hvil⸗ ken han i fit og fin Menigheds Navn takkede ham

for den ſjeldne Retfardighed, Religisſitet og rene

Vandel, hvormed han tiltrak ſig Alles uvilkaarlige Agtelſe. Enhver mindes ham viſt med ſand Tak⸗

nemmelighed, og onſter ham i Fremtiden Lykke

og Velſignelſe.

f J Hertugdømmet Sleswig er i Afvigte Aar: gteviede: 2130 Par; fødte: af Mandkjon

4145, af Qvindekjon 4022, tilſammen 8167; do de: af Mandkjon 3096, af Qvindekjon 3210, tilſammen 6306; ere altſaa 1801 flere fødte end

42

desde; 359 ere dødfødte, Blandt de Fodte ere 65 Par Tvillinger (og en Kone fødte 4 levende Born), ſamt 481 uegte. Blandt de Døde opnaaede 14 af Mandklonnet og 27 af Qvinde⸗ kjonnet en Alder af over 90 Aar, og en Kone blev 100 Aar gammel; 79 omkom ved ulykkelige Hen delſer og 16 have ombragt fig ſelv. i I afvigte Aar ere i Hertugdømmet Holſteen,

med Undtagelſe af Herffaber Pinneberg og Sta⸗

den Altona, agteviede: 2864 Par; fødte:

af Mandkjon 6021, af Avindekſen 5501, til⸗

ſammen 11,582; døde: af Manbkjen 3610, af Qvindefjøn 3371, tilſammen 6981; ere altſaa 4601 flere fodte end "døde; 519 ere dodfodte.

Blandt de Fodte er 95 Par Tvillinger, en Tril⸗

lingfodſel, ſamt 846 uægte Blandt de Døde opnagede 13 af Mandkjonnet og 10 af Ovindes kjonnet en Alder af over 90 Aar, en Mand blev. 105 Aar og en Kone 106 Aar gammel; 73 oms kom ved ulykkelige Hendelſer, J er bleven hen⸗ rettet og ke SER have fundet Sted. ; Odenſe, d. 4 Jan. J Onsdags Afte 5 Dhrr. Virkuoſer, Valdhorniſterne Gugel ØEN og den uovertræffelige Meſter pan Fortepiano, Hr. Kammermuſſkus Kuhlau, underſtsttede af vore talentfulde Muſikliebhavere, en ſtor Concert, for et ikke ſuſt talrigt Auditorium paa RNaadſtueſah⸗ len. Alle Tilſtedeverende vare enige i at bene dre de trende Kunſtnere, men vidſte ikke, hvilket af Inſtrumenterne de ſkulde give Fortrinet & Hen⸗ ſeende til deres uovertreffelige Behandling, Aller⸗ 5 kunſtigſt fandt Man Udførelfen af Variationerne paa den engelſte Nationalſang God save the King. — Det nye Aar begyndte, ſom det gerne pleier, med klart Veir og nogen Froſt, der ſiden er til⸗ faget med nordlig Vind, faa at Veiene kunne ba⸗ re op i det mindſte for Gagende. I Dag har det iſer været uſedvankig ſkjont Veir. eg ; ; (Hempels Av.)

De ſidſte Dage af forbigangne Aar have ſkien⸗ ket Odenſe en Indretning, ſom viſt ogſaa anden⸗ 5 ſteds var folgeverdig: Hs, Excell. Hr. Generals lieutenant Grer Ahlefeldt Laurvig har nem⸗ lig leiet og beſtemt et Verelſe hos en herværende Siæftgiver til Samlings- og anſtendigt Forlyſtel . ſesSted for det af Ham kommandette Regiments Underofficierer og Trompeter. Hs, Excellence gi⸗

—

ver ſelv Brendet dertil, med Aviſer, Bøger paſſende for Krigsſtanden, og

43 8 og har ladet det forſyne

med Skak og Damſpil; thi alt Slags Penge fpil er forbuden i de Love, Hs. Excellence ſelv har givet Selſkabet, og ſom alle aande den reneſte Humanitet og det Hiemed, at fkerpe Selvpfolelſen

ſom Menneſke og Kriger hos de Deeltagende, der

tillige ere berettigede til at udvelge imellem dem

ſelv 4 Forſtandere, til den indvortes Beſtyrelſe.

Paa ſamme Sted er ogſaa Middagsmad accorde— ret for de Ugivte, til pderſt billig Priis, ſaavel⸗ ſom de Spiſe⸗ og Drikkevare, ſom ellers forteres paa Stedet, hvilke alle efter Lovenes uderyfÉelige

Forſkrivt, ſeulle. betales ſtrax. — Igaar fei⸗

med 3 Retter god Mad,

redes her i Odenſe en ſielden Borgerfeſt, ved Hr. Forligelſescommisſair S. Hempels Jubilæum, da det paa den Dag, den Zdie Januar, var 50 Aar

ſiden Adreſſe⸗Contoirets forſte Eier, C. G. Biering, udgav fin forſte Avis fra fit da oprettede Adreſſe-

Contoir og Bogtrykkerie, ſom nu i 25 Aar har været Hr. Hempels Eiendom, hvis Fodſelsdag indtraf paa famme Dag. S0 Perſoner vare ders til indbudne af alle Claſſer, hvoriblandt Selſka⸗ bet hedredes ved Nerverelſen af Danmarks Ma⸗ cen ſamt Stiftets forſte Mænd. Indbydelſen var fEcet ved trykte Indbydelſeskort. Fra Dagens Frembrud vaiede Flaget hele Dagen fra Huſets Taarn. Ved Ankomſten overleveredes enhver: et Exemplar af Dagsaviſen, trykt paa Velinpapiir, ſom forkyndte Feſtens Anledning. Medens Sel: ſkabet ſamledes bleve 50 Huusarme beſpiſede, i en Gieſtgivergaard, paa Hr. Hempels Bekoſtning, og fik hver 2 Flaſke Viin, et otteſkillings Suurbrod, Caffe og Penge. Klokken 33 gik Selſkabet til Bords (omtrent 60 Perſoner) hvor, efter Hs. Majeſtæts og det Kon» gelige Huſes Velgagende, blev frembragt mange ſindrige Toaſt's, og fiungen adſkillige til denne Feſt trykte Sange, hvoraf nogle med Inſtrumen— talmuſiks Ledſagelſe. Paa det vel garnerede Spis ſebord ſaaes en ſtor Platmenage, paa hvilken, uden anden Opſats, ſaaes Dagens Avisfor m, hvorpaa Aviſen var trykt, ſom et i typographiſk Henſeende, ſerdeles paſſende Embleme, hvis Rams me var omgivet af Blomſter. Ved Bordet var tilſtede det eneſte endnu levende Vidne, der havde været tilſtede, da Biering ſkrev fin forſte Avis,

de gjort fig fortjent af Fedrenelandet.“ "Jod ham indføre i Regimentsrollen, og der blev

så s

og leveret førfe Manuſcript til et Skrivts Try i

ning i Trykkeriet, ſamt de 2 Perſoner der i Mel⸗ lemtiden vare Eiere af Adreſſe⸗Contoiret. Over Bordet indviedes en (for Solvpocal, ſom fil Fe⸗ ſten var ſamme Dag bleven Eieren foræret af Bh ens Repreſentantere.

Om Aftenen havde Tryk⸗

keriets Perſonale (hvoraf 2 ſamme Dag Havde

fuldendt deres Leretid og bleve Selffabet praſen⸗ terede) illumineret Trykkeriets Vinduer i Gaar⸗ den, Leiſer Ferd. II. i fin Tid gav Bogtrykkerkunſten.

J Byen vare de bedſte Huſes Vinduer illuminerte. Gefen Av.) 5

hvorved ſaaes i Transparent det Vaaben

Blandede Efterretninger

En tapper Hunds Hiſtorie. di: Collin de Plancy har i fine Anecdotes

Igme Siecle, Paris 1821, leveret udførlige Ef-

terretninger om en tapper Hunds Levnetsomſten— digheder. Han hedte Muſtaſch, var fodt i Normandiet 1799, og hørte til de ſtore Pudlers Slægt. J fit hele Liv bandt han fig kun til een Herre og 2 Fodeland. J en Alder af et halvt Aar kom han til Cain, hvor han ſtodte paa et Compagnie Grenaderer, der netop ſtulde marſchere til Italien. Han var lurvet og temmelig haslig,

men af en aandrig Mine og et forſtandigt Blik,

heller ikke uden Talenter; thi han kunde apportete og ſtaae pan: Bagbenene. Hans nye Kumerater lærte ham ogſaa at ſtaae Skildvagt, bare Geværet og gane efter Tacten.

Han levede med Mandſka⸗

bet af fælles Fad, og holdt fig iſer til Kokken,

der blev hans Patron. Imidlertid kom man til Italien. Det franſke Regiment, han var fulgt med, opflog ſin Leier ved Aleſſandria. rig Detachement, og ſom man troede var længer borte, rykkede frem om Natten, men Hunden gjorde. Allarm og Fien⸗ den blev tvungen til at træffe fig tilbage. Da Dagen brød frem erklerede man, at Muſtaſch havs

anordnet, at han dagligen ſkulde nyde Grenadeer⸗ portionen. Han blev klippet, man gav ham et Halsbaand, hvorpaa Regimentets Navn var teg⸗

Et oſter⸗ ſom lage ſkjult i Dalen Belbo,

Oberſten

2 45

net, og Regimentsfriſeuren fik den Forretning, ugentligen at kamme og pudſe ham to Gange. Der forefaldt nu en liden Fagtning, hvori han, i Spidſen for Compagniet, blev ſaaret med et Bajonetſtik; men Regimentschirurgen fif ham un— der Behandling, og han var nogle Dage i Laza⸗ verbet. Hans Saar var endnu. ikke fuldkomment

legt førend Slaget ved Marengo leveredes. var endnu lam, men vilde dog ikke forſomme en faa ſkjſon Dag. Han marſcherede beſtandigen i Nærheden af fin Fane, og under Slagets Bulder gloede han mod Fienden. med en Dogge, der marſcherede foran Bſterriger⸗ ne. En Canonkugle endte Striden; Doggen blev dræbt og Muſtaſch miſtede Øret. Han havde en faa forunderlig Inſtinet, at han ene holdt fig til de Franſke, og ifær til eet Regiment. Da man vilde binde ham til en Garniſon, flygtede han til et Chaſſeurcompagnie. Nogen Tid førend Slaget ved Auſterlitz liſtede en oſterrigſk Spion fig ind blandt de Franſke, uden at Nogen merkede der. Men Muſtaſch lugtede dette og bed Skjelmen

faa frygteligen i Benet, at han blev røber. Mu⸗

ſtaſch fik den Dag dobbelt Ration. J Auſterlitz⸗ Slaget kom Fandriken ved hans Regiment i Kamp med Fiendenå Han ilede ham til Hjelp, og gjor— de Alt for K ſette Hſterrigerne i Skrek. Fan⸗ driken faldt, og i Faldet indvikledes hans Fod⸗ der i Fanen. Seiren var netop i dette Hieblik afgjort; men endnu var der fem, fer Hſterrigere, der vilde bemægtige fig Fanen. Muſtaſch havde faftet fig hen over fin Kamerats Lig, og gjorde Alt for at forſvare Fanen. En Kartetſchekugle nedſtyrtede Fienden. Muſtaſch miſtede derved een af Poterne; men uden at bryde fig herom, tog han den franſke Fane i Tanderne, og ſtrabte at vriſte den ud af Hænderne paa Fandriken; men denne holdt faa faſt, at Muſtaſch rev de blodige Lapper af Fanen bort med ſig, og kom ſaaledes, haltende og udmattet, tilbage dermed i Leiren. Hans ſkjonne Handling fortjente en Cs resbevisning, og fik den. Efter Generaſens Be—

faling løfte man hans Halsbaand og gav ham et

rodt Baand paa med en Kobbermedaille, der havde

folgende Paaſkrift, paa den end Wide: „Han

miſtede et Been i Slaget ved Auſterlitz, og red⸗

dede fit Regiments Fane“; pag den anden Side: 3 f 2

Han

Her kom han i Kamp

i en Alder af tolv Aar.

46

„Muſtaſch, franſt Hund; han agtes og elſkes overalt ſom den Tappre“. Benet maatte imid⸗ lertid afſattes. Da man overalt kjendte ham pag hans Halsbaand og hans Medaille, faa blev der befalet, at han i det Regiment, hvor han var, dagligen Fulde erholde Soldaterportion. Skjondt han kun havde trePoter og eet Hre, gjorde han dog i Sla⸗ get ved Eslingen i de ſiendtligeRekker Bekſendtſkab med en Hunpuddel, ſom han levede med i noget over et Aar, og i hvilket Agteſtab han avlede fire haabefulde Hvalpe, der blev opdragede og dannes de af Marketenderſken. Men da en Chaſſeur en Dag gav ham et Slag med Sabelklingen, bleyv han vred, forlod Viv, Born og Krigskamerater, og gik med Dragonerne til Spanien. Hver Mor: gen var han forſt oppe, og advarede mod alt Mis⸗ tenkeligt. Han gjorde to Feldtoge med Dragonerne, og i Slaget ved Sierra Morena bragte han en falden Dragons Heſt tilbage i deiren. En Oberſt, der havde ſtor Lyſt til at eie ham, tog ham hem⸗ meligen bort med ſig, men efter ſytten Dages Slaverie fandt han et Vindue gabent, ſprang ud og gik til Canonererne. Med dem gjorde han fit andet Feldtog. J Slaget ved Badajoz, den 11 Marts 1811, blev han dræbt af en Cononkugle Man begravede ham paa Valpladſen med hans Medaille og Halsbaand. En Steen tjente ham til Gravmale; den fik den Paaſkrift: “Her hviler den tappre Mu: ſtaſch.“ Dette Monument er ſiden blevet ode— lagt af Spanierne, og Muſtaſchs Been fod In⸗ quiſitionen brende. > i

J Skriftet: Aus Norddeutſchland, kein Manuſkript, Hamburg 1821.“ leſes folgende: Engelland overſvommer. de tydſke Meſſer med ſine Bomuldsfabricater, men at det fælger med Tab, hvor billig end Bomulden er, ligger for Dagen. J ſamme Forhold, ſom Fabrigarerne ſelges med Tab, voxer de Fattiges Tal i Storbritannien. De tydſke Fabriksrer kunne derfor ikke fælge Bom⸗ uldsvarer for fan godt Kjob, og forbød man Ind⸗

forslen af engelſke Bomuldstsjer, faa maatte de lade Stoffet til deres Fabricater komme fra En⸗

gelland, og dette vilde blive dem, noget forablet, ligeſaa dyrt, ſom det fuldendte Manufactur. Den

Sv:

engelſke Fabrifør taber hellere Tuſinde paa en

tydſk Meſſe eller ved en Hamborger Auction, end at han med et ringere Tab ſkulde gjøre ſamme Operation i Fedrenelandet, og derved opoffre ſin Eredit. Naar Hamborgs Handel ſtager heit, naar dets Aſſurance og Vexelforretninger ere i Stigen, faa hidrorer dette ene fra de derværende Handlendes rigtige Tact, at betragte hver gunſtig eller ugunſtig Tidsomſtendighed ſom forbigagelig, og opoffre den meeſt indbringende forrige Handel, ſaaſnart den begynder at blive unindbeingende. Ogſaa Hamborg ernærer ikke mere, ſom for 20 Aar ſiden, 3000 Borgere ved Cattunakbeide, eller 1800 i Tobak sfabriker; dets Skibsrhederie er neſten tabt; dets Ol kjober ingen. Tidligere end Han: ſenes andre Soſtre tenkte det liberalt mod frem⸗ mede Religionsforvandte, taalte Brabanternes og Britternes Vinding efter Antwerpens Fald o. ſ. v. — Den engelſke Manufacturhandels egentlige Spedition til de tydſke Meſſer har Altona mere end Hamborg, for Leipzig og Brunsvig, og lige⸗ ſaa Amſterdam, for Frankfurt am Mayn naſten ganſte. Kun gaae Remiſſerne hyppigen over Hamborg, og det er notoriſk, at de engelſke Mis: debitanter ikke ſpinde Silke ved Manufacturerne. Af Leder, Uld og Bomuld gage i det Hojeſte ſom Manufacturvarer til Tydſkland, for 1,750,000 d. St. „ Dele deraf gaaer til Udlandet paa Meſſerne. Naſten alt hvad Engelland, paa Korn⸗ varer nært, fager fra Sydjkland over Hamborg, gaaer til America. J Aaret 1820 kom fra Frankrig til Hamborg 43,466 Oxhovder, 1020 Fade, 2150 Stykfade, 3157 Bundter, 26,551 Kiſter, 21 Colly Viin af Ver die 4 til 5 Mill. Mk. Beco. get dyrere, naar den er bleven gammel. — Fra alle Verdensdele fik Hamborg 1820 til ſine 321 Sukkerraffinaderier (1806 havde det 428) rage Suskkere i 70,986 Kiſter, 39,886 Fade, 40,227 Scakke, til Vardie 25 Mill. Mk. Beo. Ved at raffinere ſamme vinder det i det mindſte 10 pC. Den Hamborger Sukkerraffinadeur benytter ſig af alle den engelſke Chemies Konſter, og Sirup⸗ pen bliver ſtedſe mindre. Ingen anden Handels⸗ plads kan levere de forſtjellige Climaters Sukkere heldigere til ſin Fabricater end Hamborgerne, for at tilveiebringe det fineſte og faſteſte Sukker med den ringeſte Bekoſtning. — Neſten regelmasſigen hvert

Meget deraf udſendes, og ſaare me-

Kiøbenhavns

48

Aar indtreffer i den nyeſte Kid en Periode af 3 Maaneder, hvor der gaaer Havre fra Tydſkland til Engelland. ikke, fordi den er for let, og i Engelland kun det bedſte af hver Vareſort finder Afſctning.

Den 24 Dec. om Aftenen Kl. 6, fane man & Berlin under Stjernen Alioth af den ſtore Bjorn en Ildkugle, med Indbegreb af fit indere Skin, ſtorre end den opgaagende Sol.

Den danſke Havre concurrerer heß

Kjcernen

|

af ſamme, omtrent af Solens. Brede, var glos

ende rod, til denne fluttede fig en lyſeguul Ring, og ved denne en lyſeblaa Lys⸗Kant. Secunder holdt den hele Maſſe fig concentriſt, men dog i zittrende, lignende Bevegelſe; "derpaa ſprang den ildrode Kjerne med en knittrende Bragen, ſom en fylde Granat, ſamme Hjeblik, men andre i perpendiculert Fald, ſluktes. Paa ſamme Tid ſkjod mod Veſten en mægtig lyſeblaa Lysſtraale, neſten den hele Maſſe, der forhen havde dannet den ydere Lyskant, i en langt udſtrakt paraboliſk Linie, ned mod Horizon⸗ ten, og efterlod i nogle Secunder en ſmal Lys⸗ ſtribe fra ſin Bane. varet omtrent en Minut, og formodentligen ere ved denne Leilighed Meteorſtene faldne ned.

7000 ESS A ũͤbuñ.. ̃ĩ Kjøbenhavns Bors, d. 8 Januari.

Cours. Spec. 251. — Specier ſolgtes til 18 Rbmk. I 5. a 15 Rbmk. 12 ß. Obligat. (med Renter fra 11.

i utallige Stykker, af hvilke nogle &

Det hele Phanomen havde.

en fuldkommen Rotation

7

Hamb. 2 M. 247, a vista 230.

i

December 1821) 73 a 732. Nationalbank⸗ Obliga⸗ i

tioner (af Laanet d. 2 Febr. 1820) 96 a 962 Rode. r. S. (uden Renter) eller 1202 Röbdlr. Sedler

pr. 100 Rbdlr. r. S. — Norſke Rigsbankſ. 1240 )

Soenſke Sedler 582 5. — Disconto 6 pC.

Bekjendtgjsrelſe. 1 De, ſom maatte have Bidrag til Skilderiet og Breve til ſammes Udgiver at aflevere, ombedes

behageligſt at henvende ſig dermed til Hr. Bog⸗

trykker Hecke, i ſtore Helliggeiſtſtredet No. 144%

Ae

3 5

Teykt os J. H. HObeck g.

1

.. ˙. mere

To til tre

(ÆG

USS STE — SE

fordre Dette almeennyttige Foretagende. kabets Caſſerer er ſom fra Begyndelſen af har interreſſeret fig ſerde⸗ les meget for dette Anleg, eenſtemmigen bleven

Veien til Dyſternbrok beliggende

Nyefte

Skilderie af Kleben havn.

o τ KOOP oo

Nittende Aargang.

No. 4.

"Udgivet,

redigeret og forlagt af S. Soldin.

Forſendes, i Folge Kongel. allernaadigſt Tilladelſe, med Brevpoſterne.

— —— —

Lever dagen deen 12

Efterretning om Sobadeanlagget ved Kiel.

J Aaret 1803 blev en Plan til et Sobade-An⸗ læg ved Kiel udkaſtet og indſendt til Allerhsieſt Approbation. At denne Plan ei den Gang blev bragt til Üdfsrelſe havde deels fin Grund i de ülykkelige Begivenheder, ſom nogle Aar derefter hjomſogte Landet, og deels fornemmeligen deri, at Enkelte vilde paatage ſig et Vork, ſom blot ved flere Intereſſenteres forenede Kræfter kunde udfør res. Hvor betydelige end de Vanſkeligheder pleie at være, ſom forhindre ÜUdforelſen af et Verk, hvor et Selfkab beſtager blot af legislative Med⸗ lemmer, faa er der dog i dette Aar med en ſaa⸗ dan Iver lagt Haand paa Verket, at en, efter Hr. Bygmeſter Bundſens üudkaſtede Plan ſer⸗ deles ſmagfuld Bygning vil til næfte Sommers Badetid blive fuldkommen færdig, Et Selſkab af

80 Aetionaire have ſammenſkudt en Summa af

20, 000 Rölr. S. H. Cour. Men da denne Sum⸗ ma ei er tilſtrekkelig, ſaa tor man haabe, at flere Formuende, ſom intereſſere fig. for dette Anleg og endnu ei have tegnet ſig, ville bidrage til at be⸗ Til Sel⸗ Kjøbmand Lorenzen,

Hr.

Det fra Begyndelſen af til et Sobade⸗ indkjobte og paa Grundſtykte er

valgt. anleg for Kongelig Regning

ren og Reſtaurationen beſtemte Pavillon.

anuar i 1822.

— —— — ——————— U. ——

Selſkabet allernaadigſt blevet overladt, mod Cr: leggelſe af en billig Canon. Selſkabet beſjeles af

det levende Haab, at Hans Majeſtet Kongen vil værdige dette Anleg- ſin Allerhoieſte Varetegt og

Beſkyttelſe.

Badehuſets Bygning, hvis Beliggenhed er romantiſk⸗ſtjon, og paa det fordeelagtigfte indret?s

tet til Badegjeſternes Nytte, Fornsielſe og Be⸗ qvemmelighed, har 12 med alle Begvemmeligheder forſynede Badeverelſer til varme Bade. Imellem

tvende Flͤie, hvoraf ethvert indeholder. 6 Bade⸗

verelſer og et Forgemak, ſom allene ere beſtemte

for Herrer eller Damer, ligger den midterſte Deel

af Bygningen, hvori er en Selſkabsſal af nogle

40 Fod i Fiirkant. Den hele Bygning, ſom ſtaaer 100 Fod borte fra Vandet, er forenet i en

langagtig Fiirkant af 200 Fods Brede og 114 Fods Dybde. Badeflsiene lutte ſig ei en halv eir⸗ kelformig Dannelſe til den midterſte Bygning, hvori 8 Verelſer, foruden Salen, ere anbragte,

—

og hvorfra man har den ſkjonneſte ÜUdſigt ſaavel

til Land⸗ ſom til Vandſiden. . Kieler Fjord en Periſtyl eller Søifegang med Pil⸗ ler, indrettet paa joniſk Maade; i lige Linie lo⸗ ber en mindre Colonnade til den for Bademeſte⸗ Vand⸗ ledningerne og det Oeconomiſke indbefattes i tven⸗

Til Benyttelſen af det kolde Sobad i Kieler Fjord ere fire Teltvogne i afvigte Sommer blevne

Salen har mod

de af de halvrunde Badefloie og Pavillons indſlut⸗ 3 tede Gaardsrum.

Bade.

8 934. . rant og et koldt Bad 8 killing.

og Soevandets Temperatur mellem den 25 Juni

> 81 z 1 2

brugte, med hots "Indretning Badegjeſteene have

veret fuldkommen tilfreds. J det af Gfaſtgive⸗

ren Bruhn for nogle Aar ſiden indrettede og Selſkabet nu tilhsrende Huns, blev giver varme For afvigte Sommer er Antallet af de ginne varme Bade 1004, og af de folde Bade Et varmt Bad koſtede 16 Skilling Cou⸗

og 20 September, ſom dagligen er iagttager og optegnet, holdt ſig imellem 12 og 15 Grader.

Den 10 Juli var det ſſunket til 10 Grader og

den 30 Auguſt var det ſteget til 19 Grader. Mindre paafaldende var denne Afverling om Mid⸗ dagen, til hvilken Tid den laveſte Temperatur var 14 og den heieſte 192 Grader. Om Aftenen, af⸗

vexlede Vandets Temperatur, med en liden Und⸗

tagelſe, imellem 14 og 15 Grader.

Hr. Dr. og Prof. Pfaff, Ridder 70., ſom med Tal har beviſt, at det Kieler Sobad, i Hen:

ſeende til dets Indhold af virkſomme Beſtanddele af Sovand, i det mindſte kan fættes i lige Claſſe med ethvert Sobadeanleg ved HOſterſoen, ſiger t en til denne Henſigt forfattet Opfſats: So⸗ vandets Underſsgelſe er [fig enhver Underſogelſe af Mineralvand, naar de enkelte Beſtanddele og deres quantitative Forhold neiagtigen ſkulle an⸗ gives, ſerdeles vanfkelig. De adſkillige Stoffe ere forenede med hinanden, ſom ſelv efter forffjel⸗ lige Maaders Oplosning yttre ſig i forſtjellige For⸗ bindelſer. Diſſe Vanſkeligheder kunne imidlertid ei komme i Betragtning, naar man ved en che⸗ miſtk Oplosning vil blot lere at fjende Sovandets Kraft til Anvendelſen af Sobade, da det her i Al⸗ mindelighed blot kommer an paa at fjende Ind⸗ Holder af de Beſtanddele, ſom ndgſore Sovandets Salthed. Sovandets relativ ringere Kræfter pan enkelte Steder ved et og det ſelvſamme ſammen⸗ hengende Hav, har fornemmeligen ſin Aarſag deri, at de i ſamme lobende Floder fortinge Saltvan⸗ ders Kraft. Jo bedre Vinden fra forſtjellige Ste⸗ der kan bringe Sooandet til Kyſten, deſto mere Salt indeholder Vandet. Ved Hſterſoen kommer i Serdeleshed en Omſtendighed i Betragtning, hvilken paa forſkjellige Steder kan have Indſly⸗ delſe pan Mængden af Saltets Indhold. Nord⸗

* —

82 f "SR

Belterne, og iſer gjennem det ſtore Belt, kan uden Hindring og ligeſom i en lige Reining have

ſoen, med en lige Qvantitet Vand, har neſten dobbelt faa mange Saltſtoffe, ſom Hſterſsen; des- aarſag indeholder Vandet en betydelig Mengde Salt ved de Kyſter, hvis Beliggenhed vender fags ledes mod Nordſoen, at dens Strom giennem̃

| 4 NS

et frit Leb; thi derſom og Vandet beſtandig ſtra⸗

ber efter en Ligevægt, faa kan det dog ei, for:

medelſt locale Omſtendigheder, fuldkomment jevne ſig. Bandet ved de Kyſter, ſom ligge mere mod

Veſten af Hſterſoen, indeholder en ſtorre Mæng: de Salt; thi foruden det, at der ei ere betydeli⸗

ge Floder, ſom udgyde fig i Haver, hvilket er

Tilfeldet længere hen ad Hſten, hvor Oder, Weich⸗

ſel og Duͤna bringe en betydelig Mengde Kilde⸗

vand i Havet, har det og en mere directe Com

munication med Nordſsen gjennem Belterne, i⸗

"gjennem hvilke en ſterk Strom fra Nordfoen fin⸗

der Sted i Bſterſoen. Dette ſkeer iſer naſten i

lige Retning til Kieler Fjord, hvis Udløb er viid

nok til, uden Hindring at optage det mere falte

Band: Den Maſſe Kildevand, ſom den lille Flod Schwentin udgyder i Kieler Fjord, kan desaarſag ei have merkelig Indflydelſe; meget mere mag

hiin Maſſe ganſke forſvinde i Midten af Farvan⸗ det, hvor Kieler Fjord er betydelig dyb. Blot

ved ÜUdlobet af Schwentin i Kieler Fjord kan Virk⸗

ningen være merkelig, men lige over for, hvor

betydelig Brede, ſom Kieler Fjord har, ganſke

*

VBadehuſet er anlagt, maa Virkningen ved en faa

forſvinde, hvilket og Erfaringen bekrefter. Man⸗

ge Sofiſke, ſom blot ere at finde i meget ſalt

Vand, navnlig Makreel og andre, give og et ty⸗ i deligt Beviis, at Kieler Fjord maa. være meget | riig paa Salt. Efterfølgende Angivelſe af Van:

dets Kraft paa forſkjellige Steder, ſom er Reſul⸗ tatet af de Underſogelſer, hvilke berømte. Chemi⸗ kere have anſtillet, vil bedſt bekrefte det Anforte,

i

og beviſe, at derſom endog Øfterføen indeholder

mindre Salt end de ovrige Søer, Kieler Fjord,

blandt de forſtjellige Tgne af Oſterkſoen, og navns.

lig paa det Sted, hvor Badehuſet ſtager, om ei

overgager de fleſte i Henſeende til Mængden af

Saltet, ſom Vandet indeholder; dog i det minds fie kan ſattes i lige Claſſe med ethvert Badeanlag ved Hſterſoen.“ Fr

—

(

8 — - 9 1 i

; „For at finne giore en bebre Sammenlig⸗ ning, antage vi Vandets Mængde til 10,000. Diſſe Dele af de forſkfellige Sovande give Sal⸗ tets Indhold, naar Vandet indtil det Torre har afdampet. Af 10,000 Dele, indeholder det Middellandſke Hav 410 Dele Salt. det Atlantiſte Hav. . 380 Canalen mellem Engel⸗

land og Frankrig .. 360 — -Nordſsen ved Fohr . 345 Nordſsen i Havbugten

ved Leith. 312

Nor dſoen vedRitzebuͤttel 312 Hſterſoen i Kieler Fjord ) 220 Hſterſsen i Apenrader

But! SND UT £ f Hſterſsen ved Dobberan 468 — Hſterſsen ved Trave:

nee 157 Hſterſoen ved Zobbot,

13 Miil fra Üdlobet

af Weichſelfloden . 76 — — Diſſe Tal behove ingen videre Forklaring. Blot fortjener at bemerkes, Weichſelflodens betydelige Virkning i at forringe Vandets Kraft, i Hen⸗ ſeende til Mængden af Saltet, i Hſterſsen.“ — Hr. Profeſſor Pfaff erindrer til Slutningen, at han + Kieler Fjord, i Narheden af Badeanlagget, har funder Spor af Jern, hvilket faa end mere forhojer Vandets Legekraft.

Kiel, udi December Maaned 1821.

— me — —

55

) Det maa bemerkes, at denne Indhold viſte fig under de meeſt for deelagtige Omſtendig⸗ heder, nemlig ved vedholdende Oſtenvind, og i meget tørt og varmt Veir. Derimod var Reſultatet under mindre fordelagtige Om: ſtendigheder 200.

Rg Efter en af Hr. Profeſſor Pfaff ſelv an⸗ ſtillet Underſogelſe, var e 1155 216.

* — *

*

id og Rum ſom negative,

84 3 NN

8 ser

Svar paa de af Hr. Kandidat Borring 1

No. 102 indrykte Bemærkninger. (Fortſattelſe og Slutning; fee forr. No.)

Af Mangel paa Rum, kunde jeg i forrige No. ikkun

nement. Reſten ſkal nu folge.

Bemerkn. 5. (S. a. b. e. e bed „Dette tilſtaaer han felv-d), naar han tilføjer, at Indde⸗ lingsgrundene ere uendelige“ e) — nu forklarer han

mine alerede forandrede Ord ved: Fuden Grend⸗

ſer“ — derpaa flurter han pan fin Viis ſaaledes: — der kan altſaa ikke gives noget Adjektiv, ſom ikke kan henfores hertil“ f) — nu raiſonnerer han videre: — „thi da maatte jo Inddelings⸗ grunden erkjende fine Grendſer g), ikke være u⸗ endelig, eller Forfatteren modſige fig ſelv““ h) — quod erat demonstrandum — „ Frankrigs meeſt udmærkede Sproggrandſtere“ i) — man ſeer, at han dog har gjort ſig bekjendt med Tingene —

“ere desuden enige i, at Reglerne for Adjektiver⸗ nes Plads aldrig kunne henføres tinder en eneſte ER fee ristes bd 8

f

) d) Men ikke paa den Maade, Kand. Borring vil, jeg ſkal tilſtage det, ſamt ſelv maa indrømme (6. 3 jevnf. e). :

ve) I! ſtreng philoſophiſt Henſeende gives der kun tre Gjenſtande for vore Ideer, der, huis vi ville undgaage Modſigelſe, mage autages for at være nendelige, nemlig: Gud ſom poſitiv, Imidlertid forekomme i vor Erfaringskreds mange Gjenſtande,

Hvis Grondſer aldrig: med Noiagtighed kunne an:

gives, uden at vi derfor kunne anſee dem for at være uendelige. Paa Grund heraf har jeg ogſaa til: foiet et formildende Saa at ſige, et Üdtryk, ſom Sand. Borring: har udeladt, uden at indſee, at

han derved indrømmer mig endnu langt mere, end

jeg behover, for at eee hans mig paabyrdede

Modſigelſe (ſ. a).

f) See hvad der er blevet forklaret under b) i forr. No., angaaende den veſentlige Forſtjel imellem modificerende og ſpecificerende Adjektiver.

gjennemgaage Begyndelſen af Kand. Borrings, under Anmerkn. 5, fremſatte Rafſon⸗

2

VA

S

8 Saadanne af Hr. Kand. Borrings Bemerk⸗

ninger, der, paa min Veilednings Bekoſtning, ſigte til at roſe en eller anden Grammatik, kunde rigtignok lede til mange Betragtninger; men, ſaa⸗ længe han ikke foreviſer mig fin Fuldmagt af Vedkommende, tillader jeg mig ikke at ſvare Noget derpaa. Hvad hans Beſkyldning angaager, at jeg, ved min Veilednings Udarbeidelſe, Fulde have benyttet tre eller fire af et viſt fremmed Arbeids Regler over Infinitivet; Regler, ſom, efter hans Paaſtand, dog ere fuldſtendigere, end de i min

Veiledning iſaahenſeende givne Forfkrifter; da ta-

ger jeg mig den Frihed, for at berolige Hr. Kand., at henviſe ham til mit Forſog, Pag. 404 — 411. Han vil finde her, ſom allevegne, at min Veiled⸗ ning er bleven bearbeidet efter mine ſtorre Lere⸗ bøger, og ikke efter hvilkenſomhelſt fremmed Gram—⸗ matik. Paa. Grund heraf kunne de af Hr. Prof. Puerari til mine ſtorre Arbeiders Recenſion leve⸗ rede Optegnelſer tillige anfees ſom Materialier til min Veilednings Bedommelſe; thi ſelv dens prak⸗ tiſte Deel grunder fig ene og alene paa mit For⸗ ſogs Exempelord.

Frøer Hr. Kand. Borring iovrigt at føle Kald til at levere en Antikritik over min Veiled⸗ ning, da raader jeg ham, for hans egen Skyld,

g) Fremmed for al regelret Teuken, bruger Hr. Kand. Borring her Enkelttallet iſtedetfor Fleertallet; en Forvexling, ſom her aldeles foran⸗ drer Sagens Natur; men desuagtet veed han dog at komme til Reſultatet (ſ. ſtrax h).

h) Der kommer endeligen Reſultatet. Denne mig paabyrdede Modſigelſe, vil Hr. Kand., ifolge a), tillade mig at fætte pan hans egen Regning.

1) Hvad andre Grammatikere iſaahenſeende have, har jeg alerede anført nedenfor 3). Den erfarne Lærer tegner det netop til en af mine Arbeiders Fuldkommenheder, at jeg i alle mine Regler har ſogt at iagttage den for vor Viden faa nødvendige Eenhed; Eenhed, ſom vænner Diſeiplene til at ordne deres Begreber, og til at folge en regelret Tankegang, ſamt letter dem i at fatte og huſke Forſkrifterne; men at enhver Samling af rapſodifke, uden al logiſt Sammenhæng ſtagende, Regler og Bemerkninger, nødvendigt bevirker det Modſatte, er indlyſende af fig ſelv. At jeg for⸗ reſten, ihenſeende til meerbemeldte Lere, ikke har

verende, Antikritik over min Veiledning.

at henholde ſig blot til typographiſke-Bogſtavsfell,

ſom han kunde have den Fortjeneſte at opdage flere af. Hvad mine grammatiſfe Skrifters Regler og

Exempler angager, troer jeg at kunne indeſtage

for deres Paalidelighed. . 5 Forend jeg flutter, tillader jeg mig to eller tre Sporgsmaal: Hvorfor: har Hr. Kand. Bor⸗ ring gjort Udfald paa mig og mine Arbeider? Var det virkeligen den af ham omtalte, “varme Kjerlighed for Sandhed og hellige Pligt“, ſom drev ham til et ſaadant Foretagende? Kunde dette Spørgsmaal beſvares med Ja, da maatte man rigtignok ſige: Ut desint vires, tamen est laudanda voluntas. Skulde man imidlertid hape Grund til her at ſvare Wei; da ſporger jeg videre: Var det perſonligt Had? Nei, jeg kien⸗ der ham ikke; paa hans Navn blev jeg forſte Gang opmerkſom, da jeg læfte hans, under al Kritik Jeg erfarede ſiden rigtignok, at han var Lærer i Franfk ved adſkillige Inſtituter. Desuden troer jeg ikke at have perſonlige Fiender her i Staden, og mindſt iblandt Mend af den ſtuderende Klaſſe og færde Verden. Grunden til hiint Üdfald bliver

mig altſaa altid uforklarlig. EX:

| Gitte

handlet mod Sagens Natur, ved at gjøre den of

zandre Grammatikere ſom ſerſkilt fremſatte Regel

til Hovedregel, maa Hr. Kand. Borring ſelv, ifølge a) (jevnf. b. en f.) nødvendigt indrømme mig, ders ſom han ikke vil dynge Modſigelſer paa Modſigelſer. 9 En eneſte? Hvor har Hr. Kand. Bor ring havt fine Hine? Jeg har jo over 14 navn⸗ givne Regler (ſ. Skilderiets No. 2, Pag. 20), Det er dog ikke en af de aabenbare Ufandheder, med brilke Hr. Kand. Borring endnu bebuder at opvarte os? Imidlertid tvivler jeg meget pag, at Hr. Kand. Borring har tydelige Begreber. om

"Hvad Sandhed er; nuͤ fase vi naſte Gang, haa⸗

ber jeg, at ſee hans lovede Gjendrivelſe. En

lille Bon havde jeg nok ved denne Leilighed at

gjøre, nemlig den: at undgage fan meget ſom muligt altfor. heitravende Ord, ſom: Zvis Re cenſentens Dom bor ved Magt at ſtande, fl.; Ord, der gjore en ſaa paafaldende Afſtikkelſe mod Hr. Kand. Borrings individuelle Dommekraft. : a

Sr? *

pr

Sr:

57

De jydſke Heder. Der er i nyere Tider atter blevet ſkrevet meget

om de jydſte Heders Opdyrkelſe: et Wmne, ſom

allerede v. Juſti, i ſit Skrift: Neue Wahrheiten (I2tes Stuͤck), har drøftet over for 70 Aar ſiden. Hiſtorien, ſiger han, beviſer ikke allene, at diſſe Heder have veret dyrkede og vel bebyggede, men de gamle Agerrenner, Skiel og Afdelinger ere endnu neſten overalt at fee. De ere formodentli⸗ gen blevne ode midt i det 14de Aarhundrede, ved den forte Dod eller Peſt, der hjemſogte neſten hele Europa, og bortrykkede over to Trediedele af alle levende Menneſker. Aarſagen, hvorfor de ikke, ligeſom af fig ſelv og efterhaanden ere blevne dyrkede igjen, ſaakledes ſom Soſiderne og det ov⸗ rige af Landet, ligger hverken i Jordens eller Folkets Ufrugtbarhed, eller i Mangel paa Vand eller Brendeved. Jordarternes Beſkaffenhed er hverken der faa flet, ſom i det Sachſiſke, eller ſom i de fleſte Steder i Mark Brandenborg, hvor intet Fodbred Land ligger udyrket; ſelv Grunden i Holſteen er paa mange Steder ikke bedre be⸗ ſkaffen, end de ſletteſte Heder i Jylland. J Jylland ſelv dyrkes mange Jorder, ſom ere langt ſlettere. Rindende Bakke og Ager Haves i Das lene af nogle Heder, og der findes ikke et eneſte Sted, hvor man jo kan grave Bronde til en maa⸗ delig Dybde. Hvad Braendſel angager, da er der ſtort Lyng og Tørveffjær i Overflodighed. Kon⸗ gen, ſiger Juſti, kan midt i Freden, uden Blods⸗ udgydelſe, erhverve ſig ved diſſe Heders Opdyr⸗ kelſe, et vigtigt og anſeeligt Hertugdsmme, der i det mindſte udgjor 200 U Mile, eller 20 Miles Lengde og 3 til 6 Miles Brede, eller en Strek⸗ ning af 24 Mile, foruden den ſtore Vildmoſe i Vendſyſſel, ſom er neſten 3 Mile lang. De Be⸗ koſtninger, ſom, efter hans Beregning,

medgaae dertil i, IO, Aar, vilde udgjøre I Mill., hvilken, efter 5 Aars Forløb, ikke allene vilde være

erſtattet igjen, men Kongens Indkomſter vilde ogſaa forøges, med to Tønder Guld aarligen.

Denne Million ſkulde anvendes til at lade i ti Aar komme 10,000 tydſke Familier, hver paa fem

Perſoner, ialt 50,000 Menneſker. Mod denne Plan har den ſom veconomiſkfk Skribent bekjendte Fr. Luͤtken gjort mange Ind⸗

kunne, naar

kunde

8 vendinger, hvoraf adſkellige kunne være grundede, men de beriſer endnu ikke Uhenſigtsmesſigheden af Forſlagets ÜUdferelſe. Det eneſte, man med

meeſt Grund kunde indvende derimod er, at vor

Tidsalder- desværre, fra den oeconomiſke Side, ikke er den gunſtigſte for et ſaadant Foretagende; men tungt er det dog altid, at fee en fan bety⸗ delig Landftræfning ligge ode, medens Menneſkene preſſe fig ſammen paa enfelte Punkter, ſom alle⸗ rede have faa overflødig Befolkning, at man ponſer paa Afledningsmidler; medens paa diſſe enkelte Punkter Jorderne ere udpinte nok, og man anſeer det for nødvendigt, at Danmarks Sonner kkulſe opdyrke Dele af den ny Verden, ſom aldrig have ſeet nogen Ploug, og ſiden Jordens Ska⸗

belſe været HGrkener. n

——ůůů Indenlandſte Efterretninger,

Bombeboſſen begynder allerede at bare ſtjonne Frugter. De af Kjøbenhavns Sofolk, ſom i denne Tid have været fan ulykkelige at forliſe, de melde fig paa Vaterſkoutens Contoir, for Boſſens Regning fane anviſt fri Bolig med Varme, Lys og Brod, indtil de i Foraaret kunne fage ny Bolig. Det er Renterne af Capitalen, der nu belober ſig til omtrent 10,000

Rbb., der anvendes til dette rosverdige Hiemed.

J Hamborg viſes et Panorama af Kjoben⸗ havn og Hreſund, forfærdiget af Hr. Suhr, og i Paris et andet af Athenen. : :

En Kone, der er over 100 Aar gammel, har i denne Tid havt det ÜUheld at brakke et Been og ligger nu under Cur paa et af Hovedſtadens Hospitaler, Lægerne tvivle om, at hun vil kunne cureres; umueligt er det vel imidlertid ikke. In⸗

teresſant vilde det være at erfare, om i en ſaa

hoi Alder Legemet endnu er iſtand til at afſatte den ſaakaldte Callus, eller det Kit, hvormed den vel⸗ 1 Natur atter ſammenbinder ſonderbrudte

een. : JI Tirsdags Morges bleve to Forbrydere hen⸗ rettede. Den ene en Soldat af andet Livregiment, af Fodſel en Sjæflænder, 28 Aar gammel, blev for grov Subordinationsforſeelſe mod ſin vagt⸗ havende Offiejer, ſkudt i Citadellet; den anden

S

en Slave, kun 22 Aar gammel, for attenteret Mord, halshugget paa Amager. Som ſadvan⸗ ligen var en utallig. Mængde Menneſker, iſar af de lavere Claſſer, paa Benene. Scene træffer ſaa mange Nyggjerrige, er et Be⸗ vis paa dens Sjeldenhed. Da i Frankrig Guillo⸗

Tegnere ere zeſtanbigen og udelukkende ſpſſelſakke⸗ 5 med at forøge Samlingen af colorerte Planteteg⸗ ninger, ſom, i Henſeende til Scorrelſe og Skjon⸗ i At en ſaadan

tinen i Revolutionens Redſelsdage dagligen var i

Gang, indfandt ſig tilſidſt neſten ingen Tilſkuere mere.

J Aaret 1819 befluttede to unge Mend i Altona, Hr. Beyer, en Konſtner, og Hr. Groth, en Konſtynder, at opfordre Konſtnere deels i Al⸗ tona, deels i det øvrige Holſteen og Danmark til at forene fig om en Malerie⸗UÜdſtilling omtrent hvert andet Aar. Foreningen blev ſnart bragt til Virkelighed og underſtettes nu ogſaa fra Konſt—

nere i Kjøbenhavn. Blandt andet have Prof.

Eckersberg, Major La Sonne og Hr. Pe⸗

terſen indſendt Stykker, der ere blevne modtagne med ſtorſte Bifald. UÜoſtillingen beſoges meget af den altonaiſke Almeenhed. Ogſaa en Muſik⸗ … forehing har Altona faaet, Men om det derve⸗ rende Theater er kun lidet at ſige, da det faa udmærfede i Hamborg. gjør det umueligt, at Skueſpil kunne beſtage i hiin Stad. Af og til

ankomme vandrende Skueſpillerſelſkaber; i afvigte Sommer gav der en Trop fra Lubeck, under en

Mad. Scharps Direction, en Tidlang maadelige 5 Foreſtillinger. J et Brev af 30 Nov. 18 19 fra den fran⸗

ſke Naturforſfer og Directeur over den botaniſke

Hauge i Pondichery, Hr. Leſchenault,

Ju ſieu i Paris, intereſſere danſke Leſere:

til Hr. v. leſes folgende, ſom ogſaa maa Siden et Par Maas

neder er jeg i Bengalen, og i dette Hieblik boer

jeg i det brittiſte Compagnies botaniſke Hauge, hvor Floras Rigdomme ſtaae til Skue i yppig Fylde. frugtbareſte Egn, og er over to Mile i Omkreds. Dens Directeur, Dr. Wallich, beſidder alle de Hſelpemidler, der ere fornødne til dens Berigelſe, og benytter dem paa det fortraffeligſte. Der er ikke ferre end 345 Perſoner anſatte til Tjeneſten i og uden for Haugen. J alle indiſke Landſtaber har Hr. Wallich Samlere, der tilſende ham Fro, ſaavel af levende ſom torrede Planter. Han deſidder et meget ſtjont Bibliothek. Fjorten

Den ligger ved Bredden af Ganges i den

—

60

ø

hed, ſikkerligen ingen anden fan ſammenlignes med.

Diſſe Tegninger ere i ſtorſte Format og med ſſel⸗

den Fuldendthed bearbeidede. Dr. Wal lich er nu ſyſſelſat med Fortſettelſen af Rorbourg's oſtindiſke Flora. hos de danſte Misſionairer i Serampooſe.“ Odenſe, d. 8 Januari. Tid opkommen FG fel Hiſtorie, Lignende med den bekjendte Ligplyndring for nogle Aar ſiden i Kjøbenhavn, Under et Klammerie js mellem en Graverkarl og en anden Perſon ble

nemlig Hiin af Denne beſkyldt for at have opgra⸗

vet og ſtfaalet en for fan Aar ſiden afdød Embeds;

mands Kiſte, da et andet Liig af Familien nylig

ſkulde begraves i Nærheden af hans Grav paa St. Knuds Kixkegaart.

Dette pragtfulde Værk trpkkes

Her er i denne g der har noget

For at hævne fig over⸗

falde Graverkarlen ham Juleaften” og blev ſtrex

arreſteret; der opkom nu Mistanke, ſom ledte til

Sagens nærmere Underſsgelſe, iſar da en Del af Ligkiſten tilfeldigviis virkelig blev fundet paa hvor den nylig var neds og Graven blev 47

et afſides Sted i Marken, gravet. Forhorerne vedvare

Dag opkaſtet, for at komme til Vished om, hvordan det egentlig er tilgaaet, da Rygtet har fortalt. det paa flere afſtyelige Maader, der ſyntes at vinde Stadfeſtelſe ved den Omſtendighed, at den Arre ſteredes Kone ſavnedes ſamme Dag, da hun fulde"

afhøres i Retten. Men nogen præmediteret For

. 7

brydelſe lader ſig dog af . ikke antage, i

(Hempels Av.)

8

Blandede Efterretninger.

: Den Ste Decbr. f. A. blev Paſtor Jonas Rein hoitideligen jorder i Bergen. Et frivilligt

SE ra

Folge, Beftanernde af Stadens Honaratiores og

alle i Staden garniſonerende Officierer, ſaavelſom

"Borgere af alle Claſſer, omtrent 200 Menneſker,

havde. indfundet fig ved Sorgehuſet. Pavels holdt en Parentation, og det harmoniſke Selſkabs Medlemmer afſang, et af Overlærer Lyder forfattet Choral.

Biſkoy

Ogſaa i Tydſkland har Veirligets Mile

ke 7

61

opvakt ſtor Opmarkſomhed, og man leſer i den Anledning folgende i offentlige Blade: „De i den fidfte Halvdeel af afvigte Aar hyppigen indtrufne Jordſtjelv, endog i Egne; hvor deslige ellers va⸗ re meget ubefjendte; den Torden, ſom i Decem⸗ ber har fundet Sted paa adſkillige Steder; de Stormvinde, der have raſet, endog efter Jevn⸗ dogn, og til Sørg anrettet mere end ſad— vanlig Skade; Barometrets hurtigen vexlende og meget dybe Standpunct; de mangehaande iagttag⸗ ne Ild⸗Meteorer; det ikke allene froſtfrie, men for Aarstiden i ſſelden Grad milde Beirlig — alt dette er Serſyn, hvorved Slutningen af det afvigte og Begyndelſen af det ny Aar paa en ei⸗ endommelig Maade udmerker ſig fra andre. Den endnu vedvarende Vegetation holder, i Folge of⸗

fentlige. Efterretninger, ſelv i det hoiere Norden,

lige Skridt med den i det ſydlige Tydſt and iagt⸗ tagne.“ — Fra Egnen af Berlin hedder det i en Skrivelſe af 31 Decor. 1821: „Ikke nok, at der paa vore Marker, der paa den SK af Aa⸗ ret pleie at være bedakkede med Snee, gun blom⸗

ſftrer Crocuſſer, Violer og Stedmodersblomſter,

Stammefedre. Aarer og venter kun paa, at gunſtige Omſtendig⸗ heder ſkulle ſtode ſammen, for at viſe Verden, at

ſaavelſom adſkillige Arter Ribes grossularia, Daph- ne laureols, Galanthus nivalis og andre Planter, fan bærer ogſaa i en Coſſæthers Huushauge i Vießen et Wbletre, der for tre Maaneder ſiden bar mods ne Frugter og Blomfſter tillige, anden Gang Frugtknopper, der allerede havde naget en Haſſelnods Storrelſe.“ (Med Brevet fulgte en

ſaadan anden Frugt og en Qviſt af Træet, paa

hvilken ſidſte et Tvillingpar af to ſmaa Wbler med fuldkomment uddannede Frugtknuder.)

Spaadom om Grekenland. IJ Fortalen til en franſt Overſettelſe af et Verk af Hippokrates, der beſorgedes af Nygreke⸗

ren Corny i Paris 1800, taler denne ſaaledes til, "fine Landsmænd:

Man maa ſige hvad man vil, ikke vanfſlegtede fra eders høje Endnu flyder Grakerblod i eders

J ere endnu

eders Lenker ikke vare eders Vark, og J langt fra ikke

have baaret dem med fløv Heugivelſe. J er den

eneſte underkuede Nation, der bevarer et fra

Fazer fil Son, lig en hellig Arvelod, forplantet

Had i deres Hjerter.

62

Despoter, rede til eder fra det gamle Rom, efterat de havde. ſon⸗ derredet alle Menneſtehedens Baand, og befmit⸗ tet deres Trone med de afſtyeligſte Redſelsdaad, have endeligen overleveret eder til end raaere og gruſommere Tyranner. De ſmedde de Lenker, du endnu ber, ulykkelige, men end i Ulykken arver⸗ dige Folk! Men du vil ſonderbryde dem. Ind: til Tidspunkten er kommen, og den er ikke langt borte, kunne J kjekt tilraabe eders Tyranner det Vers, ſom een af vore Digtere: lader Olinſtokken ſige, ſom et ødelæggende Beſtie begnaver: Ad da mig indtil Rod, jeg barer dog end de Druer, Som man ved Offer, o Buk! mellem Hornene 8 dig Bag: r.

Et efter 27 Aars Forløb opdaget Mo d. J Montklouis, 13 Mile fra Tours, grov

for ikke lange ſiden en Graverkarl en Grav, og ſtodte paa en Hjerneſkal, der forekom ham tun⸗ gere end ſadvanligen. Han fandt deri et Som, der var trengt dybt ind. Han gik hen dermed til Mairen, ſom ſnart merkede, at det Menneſke, denne Hjerneſkal havde tilhørt, maatte vere ble⸗ vet myrdet. Mairen paalagde Graverkarlen at tie dermed, og anmodede Stedets Praſt at efterforſke blande de eldſte Indbyggere, hvo der var bleven

begravet paa det Sted, hvor hiin Hjerneſkal var

fundet. Efter megen Efterſporgſel gay en gam⸗ mel Kone den Oplysning, at i de forſte Aar af Revolutionen en. vidtløftig Beflegtet af hende, navnlig Pierre Godée Charron, Hjulmand af Profesſion, var bleven jordet der, hvor et gam⸗ melt Almetre i Narheden gjorde Stedet fjendes ligt, og at hans Enke, der blev gift igjen med en Hjulmand, endnu boede der i Byen, Paa Kirke⸗ boger var der, førend Revolutionen, ikke at tenke; dog fandt Byſkriveren i Doderegiſteret den an⸗ forte Hjulmands Dodsdag, med den Bemaerkning,

at han var naturligen død, d. 17 Aug. 1793.

Man gik videre i fine Efterforſkninger, og efter Indberetning fra Fredsdommeren til Mairen be⸗ fandtes, at den afdøde Hjulmand havde levet med fin i Alder ulige Kone, vel uden Born, men i god Forſtagelſe; havde indſat denne, efter adſkil⸗ lige Aars Sygelighed, endnu mens han var i Live,

z SR 10 63

til Arving af hans Huus og Viinbjerg, og var døds i en hoi Alder. J Betragtning af diſſe Omſtendigheder, blev der ikke rort mere ved Sagen. Men Praſten var utretteligere end Ju⸗ ſtitſen. Han fik opdaget, at den Afdodes Enke kort efter hans Dod havde ægtet en ung Mand, der foreſtod hendes Verkſted. Han meldte dette hos Mairen, der overdrog Praſten at efterſpore Sagen nøjere hos Enken ſelv. Da Praſten en Dag traf Konen ved landlige Arbeider, indlod

han ſig i en Samtale med hende, hvori han

bragte hendes afdøde Mand paa Bane. + Paa Sporgsmaalet: hvorfor hun ſaa haſtigen efter dennes Dod havde giftet fig, ſvarede hun, at man i Revolutionen ikke tog det faa nøje, at hun til ſin Haandtering behøvede en Mand o. ſ. v. Da Præften gjorde hende opmerkſom pag, at hun havde kort efter Giftermaalet faaet med den ans den Mand en Son (der endnu 1820 tjente ſom Stykkudſk), ſvarede hun ham meget ſtuds. Naſte Dags Morgen lod han hende kalde; hun ind⸗ fandt fig, lidt mindre behjertet end den foregaa⸗ ende Dag. Han gjorde hende Bebreidelſer over hendes uanſtendige Adfærd i Gaar, og da han ſaae, at hun af og til ſkiftede Farve, trak han pludſeligen Hjerneſkallen frem, ſom han ſtjulte under Praſtekappen, og holdt den for hende med de Ord: "Tee her, Forbryderſke! din Mands Hoved lige i Anſigtet!“ Ak“, reg hun, „dette Sam har dræbt ham.“ Benyttende fig af den forſte Forſkrekkelſe, beſtormede Praſten hendes Sampitkighed, og hun tilſtod nu Forbry⸗ delſen. For den fra et Sideverelſe indtredende

Byſkriver med Gensd'armer forklarede hun: hun

hade været kjed af hendes neſten altid ſygelige Mand; ved hans Teſtamente forſtikkret hans Formue, og alt for dybt ei fortrolig Omgang med hans Svend, havde hun en Nat, da den Af— døde laae i den dybeſte Søvn, holde Sommet, og hendes nuvgerende Mand med en Hammer ſlaget det ind i Hovedet, Begunſtiget af de das værende urolige Tider, havde hun, efter Dods⸗ faldets Anmeldelſe, Dagen derpaa ladet den Døde, hvis Saar var bedekket med hans fædvanlige Nathue, begrave, ſom det i Revolutionen var

Mode, uden Sang og Klang. — Hun blev nu ar⸗

reſteret tilligemed Manden. Denne nagtede vel

54 ;

i i det førffe Forhør Gjerningen, men ved Hſerne⸗ ſkallens Forevisning, og Confkontationen med haus Medhjelperſke, bragtes han dog til Bekjendeſſe. Begge havde, uden mindſte Mistanke, og uforftyrrede-i ſyv og tyve Aar nydt Frugterne af deres ryggesloſe Han d⸗ ling. Under Guillotinen i Tours bodede de 76 deres Forbrydeſſe. ;

De 13 Pariſer Theatre have i Aaret 1820 indbragt 5,029,860 Fr. (henved I Mill. Rbd. rede Solv.) Voltaires, Racines, Corneilles Sor⸗ geſpil, og Molieres Lyſtſpil ſees endnu beſtandigen gjerne i Frankrig. J Engelland begynde derimod, efter Sigel derne egen Forſikring, de brittiſte Hovedſorgeſpil og Hovedlyſtſpil at kjede Tilſtuerne, hvilket de tilſkrive den 1 at Galle riet i Storbritannien, ſom flere Lande, har ſterkere Indſiydelſe paa fulde Sms og Indtege end i Frankrig.

BEE PPC —.. ˙ c c Kjobenhavns Bers, d. 11 Januari. : a Cours. Hamb. 2 M. 247, a vista 280 Spec. 252. — Specier ſolgtes til 15 Römk. 12. a I5 Rbömk. 25. Obligat. (med Renter fra II December 1821) 74 a 742. eee tioner (af Laanet d. 2 Febr. 1820) 972 a 98 REE, r. S. (uden 91 eller 122 a 123 Rbödir. Sedler: pr. 100 Röbdlr. r. S. — Norſke Rigsbankſ. 125% 8 Sedler 583 56. — Disconto 6 pC. :

Rettelfe,

P. 37, Lin. 6 nedenfra, iftedetfor: 1 Aar les: II Aar

gg 2

Bekjendtgjorelſe. 5 De, ſom maatte have Bidrag til Skilderiet, og Breve til ſammes Udgiver at aflevere, ombedes behageligſt at henvende fig dermed til Hr. Bog trykker Hoͤecke, i ſtore Helliggeiſtſtredet No. 144.

... bbc ( ee *

Kjøbenhavn, Trykt hos J. H. Hecke,

N 9 2 g

Skilderie af Lieben habn.

.

Nittende Aar gang.

No. 5.

Udgivet,

Forſendes, i Følge Kongel. allernaadigſt Tilladelſe, med Breppoſterne. 5 1

Tirsdagen den 15

Den danſke Skuepla ds. FCFortſettelſe; fee No. 104 f. A.)

Endnu havde Hovedſtaden intet egentligt of⸗ fentligt Theater. De Skueſpil, der opfortes ved Hoffet, bleve givne i Ridderſalen, ſom havde en "Længde af 86 Trin og en Brede af 40, indrettet af Ehriſtian den" Fjerde. Denne Oplysning fkyl⸗ des Holger Jacobeus, hvis: Reiſejournal, holdt fra 1671—77, findes i Suhms nye Samlinger. Kong Frederik den Fjerde lod vel opføre det af hans Fader paabegyndte Operahuus, under Gene⸗ ralbygmeſter W. F. v. Platens Overbeſtyrrlſe; men hvad enten det nu laae for langt borte, eller at man, hvilket ſynes rimeligſt, fandt ſamme mere paſſende, i en ſaa krigerſfk Tidspunkt, ſom denne, til en nyttigere Beſtemmelſe; nok er det, Bygningen blev indrettet til Landeadetacademie, ſom den endnu er den Dag i Dag. Ramdohr teller den blandt de bedſte Bygninger i Kjoben⸗ havn, og der er ingen Tvivl om, at derſom den var bleven brugt efter ſin forſte Beſtemmelſe,

havde vi nu havt et ganſke andet Theater end det, der ſiden opførtes paa Kongens Nytorv.

Fra Frederik den Fjerdes Dod indtil Frede⸗ kik den Femtes Tronbeſtigelſe, et Tidsrum af

atten Aar, vare Thalia og Melpomene faa godt Hoffet yndede

ſom bandlyſte fra Hovedſtaden. vel Forlyſtelſer, men af en ganſke anden Natur:

Caxouſſelridning, Fyrverkerier ꝛc. horte til Da⸗

dig Behandling.

redigeret og forlagt af S. Soldin.

Januari 1822.

— ↄ—ͤx —

— ö En romer HE gens Orden. Folket paaſkjonnede allerede i Fre⸗ derik den Fjerdes Tid ikke hvad det eiede i ſin Holberg, og ſkjondt hans Stykker vel i Begyn⸗ delſen, og ſaalenge de vare nye, gjorde Lykke, tabte Mængden dog tilſidſt Smagen for dem. den Gang betragtede den finere Verden, ſom han ſelv anfører, hans anſeeligſte Lyſtſpil ſom Mar⸗ kedsſtykker. Klaffer, iſer fra hans Univerſitets⸗ collegers Side, der anſage det under en academiſk Lerers Verdighed, at ſkrive Comoedier, bidrog:

Allerede

vel heller ikke lidet til at nedfætte hans Arbeider

meget dybt, og en Kammerraad Pauli, ſom nu

kun fan fjende, havde neppe vovet at omſtobe et

Meſterſtykke, ſom den politiſke Kandeſtober, der⸗ ſom han ikke havde: fundet Medhold hos fin. Tids: Zeloter. J hvilfen Stemning denne Adfærd fatte Holberg, fees bedſt af Hans Michelſens Svar til

Pauli, der vel heel igjennem er forfattet i en

ironiſt Tone, men dog rober den Harme, ſom den ſtore Mand følte og maatte føle ved en ſaa uver⸗ j "Er det af Misundelſe, ſiger han, J har ſkrevet, ſaa har J jo aldeles intet at misunde mig. Jeg har diverteret Byen ved ad⸗ ſkillige Skrifter udi mange Materier, men jeg har ikke vundet andet end et ſvagt Legeme der⸗ ved, ſaa at vi ganffe intet har at trætte om. Jeg er for længe ſiden kjed deraf, og vil gjerne.

herefter overlade andre det Haandverk, onſkende

at de maatte blive lykkeligere end jeg udi alle

Men det gik desværre faa mange ſtore

Ting.“ Tycho Brahe

og udmærkede Hoveder endnu vorre.

NE

67

1 5 tye til Fremmede; Peder Ore blev jaget Griffenfeldt henſukkede fit Liv.

i Landflygtighed, pan Munkholm, og Ewald døde i Uſſel hed. Neppe var Chriſtian den Sjette død, før: end Skueſpillet igjen reiſte ſit Hoved; men dog var det endnu ſtedſe Üdlendinger, der arbeidede paa dets Ophjelpning, og ſom nok ſnarere gjorde det for Egenfordeels Sfyld, end af Iver for Modersmaalets og Smagens Fremme. Carl Aug. Thielo, Organiſt ved Kirken i Citadellet, Tydſk af Fodſel, Fate Skueſpil, og fif den. Han hapde ſtuderet, og forfattede for det ny Theater adſkillige ſmaa Stykker, han kaldte “ Nachcomoedien“, ikke opvakke nogen günſtig Fordom for hans Tids: alders Smag. Det Privilegium han fik, og ſom er af 30 Dee. ſ. A., tillod, “at han maa anrette danſke Skueſpil, efter den Plan, ſom forhen af L. Holberg er bleven lagt o. ſ. v.“ Holberg gik ham trolig tilhaande, iſer i Valget af Skueſpil⸗ lere, der alle beſtode af Studenter, altſaa Men— neſker, der allerede beſade en foregaaende Dannelſe, ſom Londemann, Ørfted, Bek, Sars, Hackſen og Als. Skueſpillerinderne vare Ifr. Thielo, C. A. Thielos Datter, Ifr. Hoſt, der ſiden ſom Mad. Lund glimrede i Soubretteroller, Mad. Roſenkilde og Mad. v. Deurs. Hr. Schwarz beretter i fin Lommebog for Skueſpilyndere, at Skuepladſen var i Lederſtrede, og aabnedes d. 14 April 1747 med Holbergs politiſtke Kandeſtsber. En Samti⸗ dig, W. Langefeldt, i hans Anecdoter til Kong Friderich Vtes Hiſtorie, ſiger: D. 19 Dec. be⸗ naadede H. M. de danſke Acteurer, fon: da før: fre Gang agerede i huus, med ſin høie Nerverelſe, og fane Comoe— dien den politiſke Kandeſtsber. (Suhms nye Saml, 3 B. I H.) om Ugen, Onsdagen og Fredagen. Skueſpillerne vare deelte i tre Claſſer, og lonnedes efter deres Fortjeneſter. De af forſte Claſſe med 6 Roͤlr. ugentligen, de af anden med 4 Noͤlr. og de af tredie med 3 Rdlr.: en i Forhold til Pengenes Verdie i de Tider ikke uanſeelig Lon. Men det varede ikke længe, og Skueſpillerne bleve ntilfreds med, at Thielo, ſom Entrepreneur, fkulde hoſte den meſte Fordeel af deres Arbeide, og meente, at det var billigt, at han burde dele den lige med

ſogte 1746 om Tilladelſe at opføre .

der juſt

det nye danſke Comoedie-

Man opførte Comedier to Gange

' 78 dem. De overraſkede ham en Spilleaften de 5 alle ſom een Mund, at erklere ham, at derſom han ikke vilde opfylde deres Forlangende, vilde de ei frille mere. Da Tilſkuerne allerede vare for⸗ ſamlede, maatte han i fin Forlegenhed ſamtykke i den gjorte Begſering. Men fra nu af herſkede Uenighed og Misfornojelſe i Selſkabet, da Enhver vilde raade, og det var fin Undergang meget nar. Men alle ſyntes de dog enige deri, at ville ſkille Thielo ved fir Privilegium. En gunſtig Leilighed traf fig, da Grev Reventlow gav paa Holtegaard en Feſt, hvortil han havde indbudet Kongen, og hvorved han lod opføre Holbergs Maſterade og Diderich Menſchenſkrek af de danſte Skueſpillere. Kongen ſendte dem den neſte Dag en Forering af 100 Rölr., ſom et Bevis paa. fin Tilfredshed, med Lovte, at derſom han kunde gjøre noget for dem, ſkulde de fremkomme med deres Begfering.“ Holberg, ſom uden. Tvivl nok heller ikke var tils freds med Thielos egenmagtige Regjering, raadte dem, hvorledes de ſkulde benytte ſig af dette Kon⸗ gelige Tilbud, og nu anſogte de om, og ee en Forandring i Thielos h ;

3 Cortſattes.) DA

25 Giendrivelſe af Dr. Goͤttſches Svar 5

J billig Harme over den uhumane Fremferd, hvormed Herr Dr. Goͤttſche i dette Blads No, 104, forrige Aargang, har ſtrebt at fordreie mit Indrykkede, for derved deſto lettere at fore den

mindre Kyndige bag Lyſet, var det, at jeg i dette Blads No. I lovede, at meddele Begyndelſen til denne Gjendrivelſe. En for ſildig Indſendelſe var Aarſagen, hvorfor det ikke den Gang blev ind rykket, og da det ſiden faldt mig ind, at ſammes Indrykkelſe, for Herr Doctoren havde udtømt. fig, muelig i Manges Hine kunde medfore Skin af, derved at ville forud. indtage Folks Dom, beſlut⸗ tede jeg at bie med Indrykkelſen, til Doctorens Svar engang. blev færdigt, Imidlertid kunde man vel vide, at Herr Dr. Goͤttſche ikke vilde glemme, deraf at tage Anledning til at gjore Lærerne opmarkſomme paa fin fine mataphyſiſke Viis dom. FÅ Han flutter derfor raſk vek af mit indrykkede Aa vertiſſement til min Uvidenhed om den almin⸗

cee

8 69

deligſte Sandhed: “at det er umüeligt at

2 Legemer kunne indtage, paa ſamme Tid, eet Men hvis man nu kan beviſe,

og ſamme Rum“. j at der ikke gives den mindſte Grund til ſaadan Slutning, og at denne Sandhed, med Henſyn til Anvendelſen paa dette Sted, er aldeles uden Betydning, mon da ikke Herr Doctoren juſt med denne Slutning beviſer ſin Uvidenhed om den ligeſaa almindelige Sætning: at fornuftig Man d mane tenke, for han taler. Dette vil rig⸗

. være en Streg i Regningen for Doctorens

Metaphyſik, dog for Andre vil det ikke vere faa paafaldende; thi det er jo en gammel Sandhed, at den, ſom ſkryder meſt om ſin egen Viisdom, er gjerne den, ſom eier mindſt deraf, For noiere at oplyſe dette, vil jeg underſoge, om der virkelig ligger nogen Mening i Doctorens Slutning, eller ikke. Antager Man at denne Sandhed fkal for— ſtaaes bogſtaveligt — og anderledes kan den jo ikke

her forſtaaes — da bliver det viſt nok vanſkeligt,

at finde fornuftig Grund til Slutningen. Mener Herr Doctoren maaſkee, at hans Judrykkede ſkulde opfylde hele Bladet, og at jeg desuagtet med Vold og Magt vilde have Mit ind, om det end ſkulde

trykkes oven paa Doctorens Lærdom — i hvilket Tilfælde: der dog alligevel blev 2 Legemer, hvert

paa fit Rum — da er denne Doctorens Mening heel latterlig; thi deels vilde viſt Skilderiets ÜUd⸗ giver ſkaane fine Leſere for at fage hele Bladet opfyldt med Goͤttſchiſte Noter, deels maatte han af mit Avertiſſement ſee min Redebonhed til at vige, naar Rummet ei tillod Indrykkelſen af Mit. Naar jeg endvidere forſikkrer, at min Mening kun var, at give en lille Commentair over enkelte af Doctorens Maader at udtrykke fig paa, hvil: ken tal Beſkedenhed gjerne vilde nøjes med en Plads bag efter Doctorens Svar, uden at beſkiere hans ſprenglerde Noter en eneſte Toddel af deres over⸗ flodige Længde, ſaa feer Man tydeligt heraf, at Dr. Goͤttſches Slutning er aldeles ugrundet, og at hans almindelige Sandhed, hvordan Man end dreier og vender den, med Henſyn til Anvendel⸗ ſen paa dette Sted er meningslos. Man maa imidlertid beundre Doctorens Ferdighed i at ſnappe dette herlige Kunſtgreb: at ſkrige vidt og bredt om Andres Uvidenhed (ſee mange Steder i haus

Indrykkede, og f. Ex. hans Recenſion af Rector

Bendtſens S for derved desbedre at viſe den i

Lettroende, hvilken Maſſe af Kundſkaber, han ſelv maa have flugt: Man mad i den Henſeende ind⸗ rømme, at Doctoren heri er vor Litteraturs yp⸗ perligſte Styltegienger. Skade kun, at han ikke valgte et Par ſolidere Stolter, der ikke ſaaſnart havde kaſtet ham der, hvor han henviſer Andre. Men hvilfe Stylter ſkulle vel længe kunne bare ſaadan en Vægt af Klogſkab og Kunſt? Dog, hvor⸗ for har Doctoren ikke med al fin Vidtſoftighed anført Slutningsmaaden, hvormed han beviſer, at jeg har glemt denne almindelige Sandhed? Grun⸗ den hertil kan ikke ſoges i Lyſt til Korthed; thi Doctoren har jo oftere viiſt os, at det ikke kommer ham an paa at ſpilde Blek og Pen og beſmere rene Blade. Mon det da ikke atter ſkulde vere et nyt Beviis paa Doctorens uudtømmelige Kløgt? thi det er jo en almindelig; Sandhed, at Man handler viſeligt, naar Man udelukker, hvad der kun vilde godtgisre egen Uviisdom. See herpaa “mange ſkionne Vink“ i ee udi egen Indbildning. i (Fortfættes)

Bemærkninger over Kjøbenhavns Dedelifte for 1821.

i * afvigte Aar ere folgende dode i Kiba bn

af Sygdomme, hidrorende fra det pulmoncre Sy⸗ ſtem, eller ſaadanne, der BER deres Sede i Lun⸗

gerne:

Aſthma S RE r DET ENN

Bryſtſyge (Lungeſyge) „882.

Hoſt JJ. SEES SEE 31.

Meufis 8

Sbindſoet SED fr 5S

Tilſammen 869.

Da de Dødes Antal i det Hele var 3459, fag udgjøre deres Tal, der døde af ovennevnte Syg⸗ domme, omtrent 4 2 Deel af det Hele. J Paris udgjorde, efter. Bonoiston de Chateauneufs Jagt: tagelſer, i Aarene 1816, 17 og 18, de af hine Sygdomme Bortdode 13 1728, altſaa, da den hele Dodelighed var 62,447, * Deel. Denne Jagt⸗

FED

af begge Kjon.

I i Barſelſeng. ret faa almindelig og i fine Følger fam farlig ſom

71

tagelſe er merkelig. Man ſkulde troe, at Kjsben⸗ havn, Hvor Luften den ſtorſte Deel af Aaret er

taaget og fugtig, og hvor ſtarke Drikke nydes i langt ftørre Grad end i de ſydlige Lande, de Sygdomme, der iſer angribe Lungerne, maatte bortrykke langt flere Menneſker. Men Erfaringen bdeviſer dog, at Forſtjellen ikke er fan overordentlig ſtor, og lerer os, at vort Clima, ſkjondt hoiſt u⸗ ſtadigt, og derfor, iſer ved Uforſigtighed, farligt, dog ingenlunde fortjener at kaldes uſundt. Aſth⸗ ma bortrykkede i Kjøbenhavn I af 91, Bryſtſyge

(Lungeſyge) I af 6, Hofte I af TIT, Pleuris 1

af 576, Svindſot I af 16. Efter den forhen nævnte franſke Forfatters Jagttagelſe døde i Paris om For⸗ aaret de fleſte Monneſker af de anførte Sygdomme, og af Svindſot en Trediedeel flere Fruentimmer end Mandfolk; men i Omegnen dode lige mange Mueligen er det ſamme Tilfælde i Kjøbenhavn, og Aarſagen kan nok ſoges deri, at Fruentimmer, iſer i Hovedſtaden, holde fig mere hjemme, og derfor mindre kunne modſtage Veirligets ublide Indtryk, for hvis farlige Fol⸗ ger de dog ved deres tynde Klædedragt, Dans 2. udſette ſig. Af den anførte Beregning ſees, at den verſte Fiende, vi her tillands have at vogte os for, er Bryſtſyge. Den har til alle Tider ſpillet en Hovedrolle i vore Dodeliſter. Dens Of⸗ feres Tal har, lige fra 1749 indtil nu, altſaa i en Rekke af over 70 Aar, afvexlet imellem 770 (Aar 1759), ſom det heieſte, og 226 (A. 1774), ſom det laveſte. Efter Kjøbenhavns tiltagende De: folkning ſynes denne Sygdom ikke at have rettet ſig, da den bortrykkede lige faa mange den Gang, Staden kun talte 70,000, ſom da den takte 100,000

Indbyggere. Aarſagen maa derfor ifær ligge i

Veirligets Forandring og Tilfældigheder. Blandt Barfelfoner ſynes Dødeligheden at tiltage; i af⸗ vigte Aar døde 111, iſtedet for at der i Aaret 1820 kun døde 72. Af Is bortrykkedes altſaa Barſelfeber har heller aldrig va⸗

nu. Af Nervefeber døde 1820 kun 72, og 1821

derimod 124, eller I af 28. Den ſaakaldte Ner⸗ vefeber har i vore Dage antaget en ganſte egen

Characteer, og er ſom ofteſt Dødens viſſe Forbud. Man fulde neſten troe, at de fleſte Conſtitutio⸗

ner i Forveien ere faa ſvakkede, at ſaafnart en

Nervefeber indfinder fig, flere Sygdomme. flage

Dode ſom I til 32.

til, og ſom forenede Fjender bringe Legens Konſt i

til at ſtrande. Jovrigt gives der neppe nogen.

Tidsalder, der var bedre ſkikket til at ſvekke Pers |

veſyſtemet, end den, hvori vi leve. Higen efter at leve over fin Stand, der gjør faa meget ftørre

Udgivter nødvendige, og ſom naturligviis igjen

affode ſtore Neringsſorger; Drillerier og Nederdrægz tigheder, der fra alle Sider lure paa at forbittre Medmenneſkers Dage; Streben efter ved Drik

og ſkadelige Forlyſtelſer at dove Hjertet mod de merke Udfigter i Fremtiden og den lonlige Kum⸗

mer, der nager det — alt Sligt kan ikke andet

end virke ſkadeligen paa det hele Nerveſyſtem.

Krampe vedbliver at bortrykke alt flere og 1819 døde 204; 1820: 2863 To Pderligheder, ſom berøre hin⸗ anden, er Aarſagen til denne ſkrakkelige Tilvaxt?

flere Menneſker. 1821: 3171

forøget Svekkelſe og forsget Pirrelighed og Før"

lerie. Kjelen Opdragelſe lægger allerede hos Bart: net Spiren dertil, og overſpendte Ideer, Koßtze—

buader paa og uden for Skueſpillet, en vis for tidlig vaagnet og ſom ofteſt utilfredsſtillet Drivt, alle muelige Slags Üdſvevelſer forøger, de i Mel⸗ De

lemclaſſerne og blandt de hoiere Stender. lavere Stender bryde fig vel ikke om Romaner

og Skueſpil ꝛc., men derimod ſpende de ved overs i dreven Nydelſe af Brendeviin og Caffe deres Mere

ver, ſom Einer Tambeſtjelver fin Bue, og denne

Nervernes Overſpendelſe maa ſelv hos: de ſtorkeſte

Menneſter drage Krampetilfelde efter ſig. Af

Krampeſlag døde i forrige Aar 254 eller I af 13. J Aaret 1821 døde vel 240 flere end der

fødtes, men da i ſamme Aar 42 Par flere ægte

viedes end i det foregagende, faa vil Tabet derved let oprettes. J det Hele ſpores, trods Tidernes Beſperlighed,

døde 1819: 2786, 1820: 3418, 1821: 3459, Da der i diſſe Aaringer ikke har herſket nogen

ingen Aftagelſe i Wgteſkaberne. Dodsfaldene ſynes derimod at tiltage. Saaledes

egentlig Epidemie, faa maa Aarſagen til en ſaas⸗ dan ſtigende Dodelighed ſoges deels i Tidsomſtan⸗

dighederne, deels i en udartende Levemaade. Naar man antager, at Kjøbenhavn har

100 indtil 110,000 Indbyggere, ſaa forholde

Fodslerne fig til de Levende ſom I til 34, og de

—

3

j

73

Inden land fe Efterretninger, i

J Auguſt Maaned forrige Aar er der fra Danmark og Hertugdømmerne udført folgende Ar⸗ tieler: 13,3593 Tønder Hvede, 44,494 Tor. Rug, 62,336 Tor, Byg, 26,0845 Tor. Havre, 372 Tor. Boghvede, 828 Tor. LErter, 627 Tor. Vikker og Bonner, 302 Tdr. Hvedemeel, 2383 Tor. Rug⸗ og Bygmeel, 95 Tdr. Havre⸗ og Boghvedemeel, 8423 Tor. Byggryn, 95 Tor. Havre⸗ og Boghvedegryn, 5791 Tor. Malt; ialt

154,531 Tdr., og desuden 175,084 Pund Grubbe⸗

og Perlegryn, ſamt 888,256 Pd. Smør. og 140,040 Pd. Oſt. S 2 De i Tydſtland ſaa almindelige Juletræer, der, behengte med alle Slags Smaating, oplys ſes med Lys, og ere beſtemte til at fornsie Born i Julen, ere nu ogſaa komne i Brug i Kiobenhavn; men paa fornemme Steder mere for Borne end for Born, Sidſte Juul havde man ſaadanne Træer paa adſkillige Steder. Træet be⸗ hænges med alle Slags Fruentimmerſtads, ſom Shawler, Slore, Biſouterie ꝛc., hvilke betegnes med Numere og uddeles, efter. ſamme, blandt Damerne i Selſkabet. i Odenſe. Paa Overfarten. imellem. Boygden

og Fyenshavn paa Alſse er i denne Tid forulyk⸗

For Kane Elſkerne har det hidtil kun ſeet maade⸗

ket en Baand med 5 Menneſker (hvoraf den Ene var Forvalter paa en Gaard her i Fyen), ſom Alle druknede. Baaden ſamt en Kuffert med Mere af Toiet ſkal være ilanddrevet og bferget. — Ef⸗ ter flere Dages taaletig Froſt, der dog havde til⸗ lagt Damme og Vandſteder ſaaledes, at Sksiter⸗ ne vare komne i Gang, har Toeveiret nu igjen faaet Overhaand. — Den gamle Commandeerſer⸗ geant her i Fyen, ſom tilforn har været omtalt for ſin ſieldne Raſthed, har nu, da han er 101 Aar gammel, givtet fig med en Pige pag 17 Aar. ,

Aalborg, den 7de Januar. Vinteren har her for Alvor indfundet ſig med en vedvarende ſtille Froſt, der ſkaber de bekjendte Blomſtermale⸗

rier paa vore Vinduer. — J Morges ſkal Fjor⸗

den temmelig langt ud have værer froſſen, og

det er at formode, at vi om kort Tid kunne til

Fods beſoge vore Naboer: Sundbyeboerne⸗

linger. lige Hendelſer, og en Kone har hængt Øg af Tung⸗

.

ligt ud; den Smule Snee, der kom, var ikke file

ſtrakkelig, og endnu have vi ikke hort en eneſte

Bjelde. — Fiſkerierne i Fjorden have i denne Vin⸗

ter været temmelig. heldige. Friſke Flynder frem⸗ bydes hver Dag til Salg, — Biandt de mange fortrinlige Indretninger, vor Bye har, er ogſaa den: at af det herverende Skipperlaug er ſtiftet

et Fond, hvoraf alle Skipperenker aarligen imodtas ge Bidrag. Efter Forlydende ſkal enhver Enke

dette Aar faae 12 Rbdlr. — Standsning af al 3

Handel er den vedvarende Klage. geholder vel endnu fin forſte Rang blandt Pros vindeial⸗Stederne, men vi ſoge forgjaves den almindeſige Velſtand eller den travle Virkſomhed paa vore Gader, ſom for nogle Aar ſiden. z

Ribe. J Ribe Stift ere i Kirkegaret 1821 egteviede 1311 Par, fødte af Mandkiennet 2484

og af Qvindekiennet 2237, ialt 4721; — heraf

249 udenfor 2egteſkab. — De Dødes Antal ud⸗

giorde 1740 af Mandfiønnet og 1821 af Qvin⸗

defisnnet, tilſammen 35613 — altſaa 1160 fle⸗ re fødte end Døde, — Blandt de Fodte 37 Par Tvillinger og 1 Dreng med et Hareſkaar og 6 Fingre paa hver Haand. — 32 ere omkomne ved forſtjellige ulykkelige Handelſer og 5 have ombragt fig ſeſv. — 33 døde i en Alder mellem 90 og 100; men re 2 overlevede det 100 Aar. J Kir egteviede: 604 Par.

Born af begge Kjon 142; tilſammen 2031. Dod⸗ fødte af begge Kjon: 72. Døde: af Mandkjon

788, af Qvindekjen 782, tilſammen 1867; alt⸗

ſaa ere 464 flere fodte end døde, — En Kone er nedkommen med 3 Drengeborn, hvoraf de 2 døde, og en anden Kone fødte et Misfoſter, ſom Havde

"fer Fingre paa den hoire Haand og ingen Neſez men paa den ene Kind tre Kjodklumper og i Mid⸗

ten en Aabning, faa man kunde fee ind i Ganen.

Overleben og Tandkjodet i Overmunden ſavnedes al⸗

deles. Dag den ene Fod vare de to mindſte Taer ſammenvoxne. Oven i Hovedet og Nakken havs

de det to ſtore Ar. — Blandt de Dode anmel⸗

des 51 Born, ſom ere døde af Kighoſte og Mes⸗ 16 Menneſker ere omkomne ved ulykke⸗

ſindighed.

eaaret 1821 ere i Viborg Stift: Fødtes af Mandkjon 962, af Qvindekjon 927, ialt 1889; uægte

Aalborg vedli⸗ i

Svig og Lumfæhed. Folks Skjebne faldt i hine Barbarers Vold, der

Stamme ſom en Roverhorde.

Blaudede Efterretninger.

Over et nyligen pan Tydſt udkommet Skrift: om Greæekenland og dets nu verende Kamp, af C. Greber, leverer Prof. H. E. G.

Paulus folgende raiſonnerende Bedommelſe: Ar⸗

gos er over halvfjerdetufind Aar gammel, — Der: fra nedſtammer Grakenland, og det allerede da med nogen Cultur. Da ſexten Aarhundreder ſildi—

gere, med Corinths Erobring, Græferne ophørte

at være et ſelpſtendigt Folk, blev dog endnu den i dette lange Tidsrum ſamlede aandige Kraft og Hellas's Sprog, Videnſkab, Konſt og Smag til⸗ bage, men Nationens Characteer, fornedret og udmattet, gjorde paafolgende Erobrere Spillet

let. — J Begyndelſen af det fjerde Aarhundrede

gapes naſten intet Spor mere af det Nationale;

under de græffe Keiſere, der begyndte deres Herre⸗

dømme med at grunde et nyt Rom i Conſtan⸗ tinepel, forløb et Aartuſind, tilbragt i Svaghed, under beklagelſesverdige Troestviſtigheder, indtil endeligen 1453 Tyrkerne ved Conſtantinopels Er⸗ obring gjorde Ende pan Keiſerriget, og indførte en Treldom, under hvilken Gtakerne i flere end halvfſerde Aarhundreder have ſukket, og Hvis Lenker

de nu ſoge at ſonderbryde. — De Characteertrak,

der ſkildres af de nuværende Grakere, ere ikke

overalt fordeelagtige; men alle de Nedrigheder,

ſom forekaſtes dem, ere Følger af Traldom, der fordarver Sedeligheden og opfylder Hjertet med Fortidens forſte og viſeſte

endnu den Dag i Dag — ihvorvel Beboere af den fordum meeſt cultiverede Verdensdeel — dog

ved al muelig Leilighed til at udøve Konſt og

Videnſkab, nedſenkede i Uvidenhed, ſom blinde Tilbedere af en oprerende Fanatismus, ſkye hvert

Lys, og kun have andre Nationers ſorgelige Skin⸗

ſyge at takke for deres Tilverelſe. — Hiſtorien, ſom neppe fjender Tyrkernes Navn ſiden Mid: ten af det ſextende Aarhundrede, betegner dens Et ſelpſtendigt Folk bleve de forſt for fem Hundrede Aar ſiden, og dette Folk fremſtod af Rovere, Slaver, Ta⸗ tarer og ranede Chriſtenborn. En driſtig og lyk⸗ kelig Roverhovding, Os mann, var 1300 den forſte Sultan. Fra ham ſtriver ſig Begyndelſen til det

i Troesſager, en ilde regſeret Tidsalders Qvind⸗

Videnſkab, Konſt og Sæder.

meeſt i Venſkab levende europeiſke Nationer, ved

76

nuverende tyrkiſke Rige. Folkeſlagenes Tøedragt å

agtighed gjorde en Fiende, hvis Trone var grun⸗ det pan blind Tro, blind Anforſel og blind Ly dighed, efterhaanden frygtelig. Siden man ſildi⸗ gere almindeligen erkjendte et pan ſaadanne Grund⸗ ſatninger hvilende Herredomme, og Letheden i at kunne tilintetgjore den, blev fremmed egennyttig Poſitik dets Opholder. Fra d. 23 Mai 1483, da den ſidſte greſte Keiſer, den ellevte Conſtan⸗ tin, begrov fig felv under Ruinerne af fin Trone, ligger Hellas under tyrkiſk Herredomme. Osman⸗ niſke Kalifers Turban dakker allerede i tre Aar— hundreder kjekke og krigerſke Herſkeres Iſſe. Men ſvage Sultaner, indeſukkede i deres Serail, givne til Priis for deres Livvagts Sverde, herſke nu kun af Vane, og kun af gruſom Kjedſommelighed feer man dem fortſette det tyranniſke Syſtem, ſom de have at takke for deres Tilverelſes Ved⸗ ligeholdelſe. — Rigtigen har man ſagt om dem: „Tyrkerne ere de eneſte Barbarer, der have un derkuet dannede Nationer, uden at blande fig med dem, uden at antage deres Tro, Sprog, Ved Ganges og ved Anadyr, ved Plataſtrömmen og ved Misſtsſipi, ved Cap, og hiin Side af de blaa Bjerge i N yr ſydvales, har Europeeren grundet fin Dannelſes Low med Magt; kun i det hellige Hjem af hans Tro og hans Frihed, hans Aand og hans Sæder, ved Jordan og Ilyſſus, i Palaſtina og i Graken⸗ land taaler han Undertrykkelſens Forſmedelſe.“ Men for Hſeblikket ere Grakerne fremtraadte med Vaaben i Haanden, ikke ſom Oprorere mod en retmesſig Regjering, men ſom Fiender af et voldſomt mod dem uophorligen raſende Vilkaar— lighedsherredsmme, hvor de Menneſke- og Stats borgerrettigheder, paa hvis Beſiddelſe de giore Paaſtand, aldrig kunde ſikkres dem af ſamme. — Den tyrkiſke Sultan vil man ikke kunne regne til europaiſke Regentfamilier, og Grekerne fore ingen Borgerkrig. De ſtride ikke for at vinde en Indſkrenkning i monarkiſk Magt; de fore Krig mod en Overmagt, der til alle Tider har mishandlet dem ſom Slaver, mod det Folk, der ſtedſe betragtede dem ſom Fremmede. — Man ſaae og feer endnu, hvorledes de med Osmannerne

77

deres Forbindelſe mid Tyrkiet, i deres derværende perſonlige Forhold: ſtaae i Foragt og mishandles, De europaiſke Hoffers Etiquette lempede ſig efter

en barbariſtk Regſerings barbariſke Former, for at.

vinde en ſtoltnikkende Sultans Hilſen, og man

nærede en evig afſagt Fiende af Chriſtenheden og

Culturen, huis Henſigter til, ſit Riges Udpidelſe kun vil gage under med hans Omſtyrtning, naar hiin hojere Politik kommer til den Overbevisning, at ogſaa ken anden Regſeringsforfatning i den nu tyrkiſte Deel af Europa kunde vere den nuyttig, og betrygge den vaſentligere og faſtere begrundede Fordele. med alle dens Virkninger, kan, i ftridende Forhold imellem dannede og barbariſke Nationer, ikke kom⸗ me i Anvendelſe. Tyrkerne Troesgrundſaetninger, mod Ikkemosleme ſtedſe kun i en Vaabenſtilſtand, aldrig i en Fred, ſom er⸗ kjender Modſtanderens Rettigheder. Opaeggede ville de fegte mod de talrigeſte Here med alle Fortvivlelſens Vaaben. Kan det chriſtelige Eu— ropa blive roligt, naar en rag, alting forſtyrrende Kraft truer med at ødelægge den Dæmning, ſom ſiden nogen Tid indtvinger det? Faa ſynes ders imod at have tenkt paa, at egentligen i Græs kernes Seloſtandighed uden Tvivl findes det ſikkreſte Middel til at flutte det Svalg af Begi⸗ venheder, ſom desverre kun er vedet med alt for meget Blod. — Hvad Grakenlands tilkommende Forhold angager, faa har man enten kun tenkt paa Oprettelſen af et Protectorat, eller Sønder: ſtykningen af det osmanniſke Rige til Gunſt for andre Stater, — Begrebet af Protectoratet for— i udfætter, at det tyrkiſte Herredomme i Europa bliver integreret, men at der i Henſeende til

Grekernes Behandling. haves Opſyn med ſamme.

Hvilken europaiſk Magt ſkulde, med de ovrige

eagters almindelige Samtykke, dette Protectorat overdrages til? Og hvorledes vil den Magt, ſamme overdrages, haandhave denne Beſkyttelſes⸗ rets Magt? Ved blot Tillid til Tractater og Overenskomſter, eller ved Landenes Militairbeſet⸗ ning? Hvo (fulde dømme, om Protectoratet blev godt nok, uegennyttigen nok udevet? Skal den - almindelige Fiendes Vedblivelſe, ſelv for Venner blive et almindeligt Tviſtens Wble? Bedre Virkninger vil der frembringes ved det andet

Kraften af Principet for Legitimiteten

ſtaae, efter deres

É 78 Fald — Sonderſtykkelſen og Fordelingen af det osmanniſke Rige i Europa til Gunſt for andre Stater. Grakenland kunde for ſig ordnet og indenfor fine gamle Grendſer blive hæver til en paffende Forfatning. Macedonien fan dertil ikke mere egentligen regnes. Fra dette Land til op mod Tydſklands Grendſer var det, der ſkulde erobres, til de mægtige Naboers Raadighed og Fordeling. Ogſaa Hſterriges Grendſer kunde ud: ſtrekkes indtil en Deel af Hehavet, og dets Uds forſel udvides. Frankrig og Spanien have de med Tyrkerne beflægtede Roverſtater lige for fig, der lengſt have fortjent deres Tilintetgjorelſe, og tjene diſſe Landes Misfornojede til nerliggende Pladſer for frugtbare Colonier. Britannien, overs alt beherſkende Bølgerne, kunde ſikkre ſig Beſid— delſen af de joniſke Her ved videre Acquiſition af Cypern, Rhodus, for ogſaa i Levanthandelen i det mindſte ikke at ſynke. Forf. holder ſig mere til den Tanke: at det osmanniſke Riges Herre: dømme. kunde overlades til Grekerne; ham tykkes Üdforelſen af denne Idee at kunne tilfredsſtille alle Partier. De evrige europeiſke Magters Andeeli den nuværende tyrkiſke Dynaſtie⸗ og Regjeringsforfat⸗ ning ligger ikke i denne ſelv. Stat, altſaa dens Integritet, kan indgyde de europaiſte Magter veſentlig Intereſſe. Skulde et faa rigt Land, et Land, der tilbyder alle Sta⸗ ter faa uendelig mange Hjelpekilder, under en fri

og retmasſig, med det øvrige Europa i Samklang

ſtagende Forfatning, ikke gjerne optages i det ſtore chriſtelige Statsforbund? Alle Stender, den Lerde, ſaavelſom Handelsſtanden, Landman⸗ den, ja hele den dannede Menneſkehed, aabnes en ny ſtor Mark, værdig den ſkjonneſte Cultur, og lonnende hver Flid. Grakerne kalde i deres Sprog Menneſket den Opad⸗Strabende.!“ Saga ihukomme da Hellenerne dette herlige Navn.

Dyrekredſen fra Dendera er nu paa Veien fra Marſeille til Paris. En Fremmed har alle⸗ rede budet 200,000 Fr. derfor, men man vilde ikke overlade ham den. — Nogle Lærde have af dette merkverdige Stykkes aſtronomiſke Indret⸗ ning villet udlede, at det maa være 14,821 Aar gammelt. Da den i Folge heraf er blevet for⸗

Men en derverende

då

erklering.

79

ferbigst lenge forend Skabelſen efter forſte Moſe

Bog, faa ſoger en Hr. Leop. Irpik, Prof. i St. Quentin, af aſtronsmiſte Beregninger at godt⸗ giore, at den er omtrent 4295 Aar gammel, og paa denne Maade at bringe Rigtigheden af den moſaiſke Skabelſeshiſtorie i Overenſtemmelſe med dette gamle Monument.

Napoleons Grav paa St. Helena er bedekket med Steenplader, ſom man har brukket ud af Kjokkenet af hans nye Bolig i Longwood. Den er omgiven med et grønt malet Rakverk af Træ, for hvilket der Dag og Nat ſtager en Skildvagt, ſom ſkal afholde enhver fra at nærme fig ſamme. Graven har ingen Indſkrift. Paſſende var maa⸗ ſkee folgende af Matthiſon: f ;

So vergehn des Lebens Herlichkeiten,

So verſinkt, im ſchnellen Lauf der Zeiten

Was die Erde traͤgt, in oͤde Nacht!

Loorbeern, die des Siegers Stirn umkraͤnzen,

Thaten, die in Erz und Marmor glaͤnzen. Hvad mon Napoleon vilde ſagt, om nogen paa Spidſen af hans Lykke, da han, lig en anden Cæfar, drog i Pragttog gjennem. Italien, for at lade ſig krone i Mailand, havde forkyndt ham,

at han adſtillige Aar dereft er vilde nedlægges

i en Grav paa en Øe midt i Havet, uden engang at faae en Steen, der Vandreren: her pan denne Jordplet ligger Paz poleon Bonaparte, ſom engang en heel Verden ſtjelvede for?

Den bekjendte Boghandler Brockhaus er for

den Libel, han under Titel af Muͤllneriana har

udgivet mod Digteren Muͤllner, bleven dømt til at gjøre denne Afbigt, og give ham en Wres⸗ Uagtet det ikke kan nægtes, at Muͤll⸗ ners Selofolelſe, næret ved den Virak, Tydſkland i alt for overdreven Grad har offret ham, juſt ikke er elſtvardig, ſaa er dog den Übeſkedenhed,

ſom Brockhaus viſer, ved at ville ſlaae fig til

Ridder paa en Mand, ham, meer end utaalelig. Hr. Dureau de la Malle har nyligen opleſt i Pacadémie des inscriptions en Afhandling om et celtiſt romere Mindesmerke, faldet Herſes Kilde, beliggende i Nerheden af Bellesme i Orne⸗Departementet. To latinſke Indſkrifter ere anbragte paa denne mineralſte Kilde. Efterat er fremføre en Mængde af de gamle Ty dſkes

der ſtager fan høit over

kunde ſige

30

og Gaulers Skikke, Vebtegter Seder og Troez⸗ i meninger, ſom endnu findes blandt Bønderne 1 Skoven Percheron, ſiger Forf., at han finder i det ;

nyere Navn, i Monumentets Beliggenhed, og

Indſkrifternes Forklaring, ſammenlignede med de

Gamles Text, et Bevis paa Tilverelſen af et Tempel for Gudinden Hertha (Germanernes og Celternes Tellus), og hvortil inan hidtil ikke har fundet Spor uden pan Sjælland, hvor Herthe⸗

balen minder om denne Gudindes Navn og Dyre |

kelſe. (Ancherſen har, ſom bekjendt, ſkreven en

heel Bog om Herthedal ved Leire i Sjælland, og givet ſig megen Umage for at beviſe, at den af

Tacitus nævnte Vallis Herthæ Deæ, eller Gude inden Herthes Dal, ikke kan vere nogen anden end den ved Leire. Forſt mener han, at Dalen,

ſom af Bønderne der i Egnen kaldtes Ertedal,

ikke kan have fit Navn af Erter, men maa være ſaaledes kaldet efter Herthe, og at Stedet ſeld bedſt beviſer det, da man ſeer en Groft tvert i:

gjennem et langt Berg, og bliver dog ikke vaer, hvor det mindſte af Jorden, ſom er tågen af De Beviſer, Ancherſenn

Grøften, er bragt hen. det Hele anfører, ere fremſatte med ſtor Laer dom

zog ikke uden Sandſynlighed, men de ere og blive ;

dog altid mere Hypotheſer end Beviſer.) Kjøbenhavns Bors, d. Is Januari. Cours.

a 15 Rbmk. 25. Obligat, (med Renter fra II

December 1821) 732 a 74. Nationalbank⸗Obliga⸗ a 98 Rbdlr. r. S. (uden Renter) eller 123 a 124 Rödlr. Sedler" pr. 100 Rbdlr. r. S. — Norſke Rigsbankſf. 125.

tioner. (af Laanet d. 2 Febr. 1820) 972

N Sedler 596. — Disconto 6 pC.

Bekjendtgjorelſe.

De, ſom maatte have Bidrag til Skilderiet og Breve til ſammes Udgiver at aflevere, ombedes behageligſt at henvende fig dermed til Hr. Bog trykker Hoͤecke, i ſtore Helliggeiſtſtredet No. 144,

PP 5

"Kjøbenhavn, Trykt hos J. H. Hö ecke

Hamb. 2 M. 247, a vista 250, | Spec. 252. — Specier ſolgtes til 15 Rbmk. 12 5.

. Se GS 7 RE

RE Nye fte b Skilderie af Kjobenhavn.

Nittende Aar gang. No. 6.

Udgivet, redigeret og forlagt af S. Sol din.

Sorſendes, i Folge Kongel. allernaadigſt Tilladelſe, med Breypoſterne.

-

Loverdagen den 19 Januari 1822.

—

Den danſke Skuepla ds. Fortſattelſe; fee fore. No.)

De danſke Skueſpillere fik d. 30 Dec. 1746

deres Privilegium. J Indledningen dertil ſiger Kongen, at Acteurerne, der have begyndt at fore⸗ ſtille danſke Skueſpil, allerede have aflagt Prøver pan deres Ferdighed, ſom viſe, at de kunne blive Tilſkuerne til Fornsjelſe. Den for Enden af Giethuſet liggende Grund og gamle Bygning ſtjenkes til et Comoediehuns, og i intet andet end dette ſkal det være tilladt at opføre Skueſpil, paa hvad Sprog det end maatte vere; men da General H. J. Arnold under 3 Marts og 7 Aug. næftafvigte har faaet Confirmation paa de

Privilegier, ſom det forrige Comoediehuus har,

været tillagt, og ſom fra Dags Dato forlænges: for ham og hans Arvinger paa 15 Aar, ſaa maa det ſtaae ham frit for, ligeledes at lade indrette et forſvarligt Huus, hvor han maa lade agere; dog naar hine IS Aar ere forløbne, ſkal det Comoediehuus, hvortil Grunden nu gives, allene vere berettiger til at opføre alle Slags Skueſpil

i Kjobenhavn. — Vi forbigaae de videre Beſtem⸗

melſer i dette Privilegium, der alle vare meget fordeelagtige for Skueſpillerne. Skueſpillerſelſka⸗ bet ſkulde imidlertid fane under en egen Direction. De forſte af Kongen ſelv ſtadfeſtede Directeurer vare Etatsragd Wartberg, Raadmand Juͤrgenſen, Bisruſen og Piloe. Hos Schwarz nævnes Wart⸗

ſamme Peder Wartberg,

ö 7

berg ſom Generalprocureur; men hvis det er den der anfsres i Worms Lexicon, hvilket er hoiſt rimelige, da denne 1740 var blevet Dr. juris, faa var han Hojeſteretsadvo⸗ cat, men der tales ikke om, at han var Etatsraad,

Om Juͤrgenſen var den ſamme, der ſiden blev Stadshauptmand i Kjøbenhavn, tor vi ikke be⸗

ſtemme. Biornſen var maaſkee Bioern Berthelſen Biernſen, der 1743 var bleven Seeretair ved

Lovcommisſionen og ſiden Aſſeſſor i Hofretten. Han kan i faa Fald ikke lenge have bekledkt Di⸗ Piloe

recteurpoſten, thi han døde allerede 1749. har allerede været nævnt ſom Skueſpiller under Montaigu's Beſtyrelſe i Frederik den Fjerdes Tid. Schwarz anfører, at han var franſt af Fodſel, og en Sonneſon af Bygmeſter Piloe, der har bygget Norreport. Men det maa nok vare en Feilta⸗ gelſe; thi den eneſte Artiſt, foruden Skueſpilleren, der af dette Navn paa den Tid levede i Kjsbenhavn, var C. G. Piloe, 1741 Tegnemeſter ved Cadet⸗ terne, og derpaa Profeſſor ved det ny oprettede Konſtacademie. Han var født 1713, og maa alt: fan have været en Broder, ikke Farfader til Skue⸗ ſpilleren; heller ikke var han franſk, men ſvenſk af Fodſel. Som føde Franſtmand havde det vel heller ikke veret ſaa let for ham, efter ſin Tilba⸗ gekomſt fra ſin ÜUdenlandsreiſe, hvor han havde ageret ſom franſt Skueſpiller, at fremtræde ſom danſt 1722. Vel er det ſaa, at Montaigu, en Franſkmand, var Inſtructeur for de danſke Skue⸗ ſpillere i hiin Tid, men man ſeer ogſaa af den

1

SR

hvad er rimeligere,

*

83

danſke Comoedies Ligbegjengelſe, at han taler deri Franſk med een af de danſke Acteurer. Efter

Roſes egen Tilſtaagelſe havde baade han ſelv og de andre daværende e deres førfte Dannelſe, hvilket har meget at betyde,

Skueſpillere Piloe at takke for

da Iſen den Gang ſkulde brydes, og man ingen havde at danne fig efter ſom Monſter. Bygnin⸗ gen blev nu opført paa den af Kongen ſkjenkede Plads, det gamle Tjærehuus kaldet. Indretnin⸗ gen, hedder det, ſkeete efter. Pildes Planz men end at det ikke var ham, men hans Frende C. G. Piloe, der udkaſtede den? Imidlertid gjorde denne maaſkee ikke ilde i, at lade Skueſpilleren beholde den viſt ikke misundel⸗ ſesverdige Wre, at have gjort Udfaft til et Skue⸗ ſpilhuus, hvis maadelige Indretning vi endnu den Dag i Dag maa beklage, og ſom maaſkee endnu i mange Aar vil bidrage til at forbittre een af Kjsbenhapnernes edleſte Forlyſtelſer. Hvor

meget man end har ſogt at bøde paa de Feil, der

ved den førfte Indretning ſaare let kunde været forebyggede, faa er og bliver den dog et heelt us fuldkomment Skueſpilhuus.

Men endnu altid vedblev den danſke Skue⸗

plads at vere en Gjenſtand for Speculation.

Neppe var det anførte Privilegium” udfærdiget,

forend General Arnold paatalte fin Ret til det

Privilegium Etienne Capion havde pantſat til ham for den Bygning, han havde ladet opføre i lille Gronnegade i Aarene 1720 og 21. Det Hele var en Labyrinth af Privilegieveaſen. Ar⸗ nold, Thielo, v. Qvoten, hver pukkede paa ſit. Den forſte havde Penge, men begge de ſidſte ikke. General Arnold var af en nederrhinlandſk Slægt, og

hans Fader, Joh. v. Arnold, kommen ſidſt i det

ſyttende Aarhundrede herind ſom Brigadeer. Af dennes fire Sonner var H. J. v. Arnold bleven Feldtmarſkal i Norge og Ridder. Bygningen i lille Grønnegade var opfort for hans Regning. Von Qvoten fik paa ſamme Tid ſom de danffe

Skueſpillere Privilegium paa at give danſke og

tydſtke Comoedier og Tragoedier, og derhos Tilla⸗ delſe udelukkende at foreſtille Linedanſere, Ma: rionetter eller deslige “ Nachſpil“ ꝛc. Af Privi⸗ legiets Indhold fremlyſer, at det Heile var forundt ham i det ODjemed at hjelpe General Arnold til

de Penge, han i en Tid af 17 Aar havde 185

—

ved at have ſtaaende 7000 Rd. i et Comoediehuns ſom ingen Comoedier turde opføre, — Maakte Skuepladſen under hele Chriſtian den Sjettes

Regſering vere luffer, fan gik det faa meget ſy⸗

ſtigere til under Frederik den Femte. Von Qvo⸗ ten gabnede fir Theater ved Vinterens Begyndelſe 1747, i den Gaard i ſtore Kongensgade, hvor. St. Croix's Sukkerraffinaderie ſiden har varet. Holdt hans Fader i Frederik den Fjerdes Tid fig. i Broleggerſtrde ene til tydſke Comoedier, ſag lagde han derimod ogſaa Vind paa danſke, hvor⸗ til han, for ei at ſtage tilbage for det danſke Skue⸗ ſpillerſelfkab, nok ſaae fig nodſaget. Han havde imidlertid den Fortjeneſte, at han anfkaffede ſig adſkillige gode danſke Skueſpillere og Skuesſpiller⸗ inder, hvoriblandt Clementin og Hortulan, Linke witz og Madam Linkewitz. Von Qvoten agbnede ſit Theater, ikke med et danſk, men med et tyoſt heroiſt Stykke, Phiſtophile, forfatter af Linkewitz,

dog en tydfE Prolog, hvortil en Capelmeſter Apel

i Flensborg, formodentligen en Färfader til den nulevende: Muſikdirecteur Apel i Kiel, havde ſit Muſtken. Men hvor meget v. Qvoten end an⸗ ſtrengte fig for at byde det danſke Selſkab Spids

ſen, og hvor ubetydelig den Afgivt af 10 Rd.

for hver Spilleaften, han fulde fvare General

Arnold, end var, fan kunde hans Theater dog ikke holde fig, og efter fort Tids Forlob maatte han ſpile Bankerot. Endnu medens v. Qvotens Skue⸗ ſpil vare i fuld Gang, flod det ny Skueſpilhuus under Bygning. Men da man gjerne vilde ops

fore Skueſpil Sommeren over, ſaa kjobte Diree⸗

tionen for det danſke Selſkab den v. Qvotenſke Skueplads, og fod der opføre danſke Skueſpil.

Den affkedigede adſtillige ubrugbare Skueſpillere, og antog en Ifr. v. Mandern, der anbefalede" Hortulan og Clementin. Begge gjorde Prove for Directionen, men denne beviſte, hvorlidet ſaadanne Prøver betyde. De fandt Hortulan beqvem, men Clementin aldeles ubrugbar. Hortulan, ſom nok bedre forſtod at bedømme Skueſpillere, end Diree⸗ tionen, der var ſammenſat af Retslorde og Raad:

mend, og kun havde en eneſte Skueſpiller til Medlem; undfſlog fig for at blive antaget, med

mindre at haus Konſtbroder ogſaa blev det. Den for Skuepladſen uundværlige Hortulan maatte ſaaledes ſaa at ſige tage Clementin paa Slate

| |

2 Å

1 £ i SA

for Overconſiſtoriet i Slesvig.

85

touget, for at fkaffe den danſke Skueplads een af de ſtorſte og verdigſte Konſtnere, den nogenſinde har ejet. — Vi have af det forhen omtalte Privi⸗ legium, ſom blev de danſke Skueſpillere forundt, ſeet hvor gavmild og adelſindet Frederik den Femte viſte ſig mod diſſe Konſtnere. Det er ſaa meget mere merkeligt, ſom man i de Tider endnu næ⸗ rede en ikke ringe Fordom mod Acteurer, hvorpaa man endnu tyve Aar i Forveien havde et ligeſaa ſorgeligt ſom nen ee i Striden mel⸗ lem Provſt Kock og Diaconus Lange i Apenrade. Den ſidſte havde nemlig ladet communicere et Menneſte, . ſpillertrop, men nu havde forladt den, og vilde ſette fig ned ſom Strompevever. Sagen kom Men Lange for⸗ ſvarede ſig kjekt, og beraabte ſig blandt andet paa, at Magiſtraten havde overladt dem Raadſtuen „til at drive deres Uveſen paa“, og derved lige— ſom approberet ſamme. Propſten havde ikke for— meent nogen af dem, der havde ſeet Comoedierne, Sacramentet, folgeligen troede han, at man heller

ikke vel kunde anſee en Acteur, mindſt naar han

det meget naturligt,

forlod den Metié, for en Hedning. Pontoppidan, ſom har optegnet denne Anecdot i hans Collectanea til Fortſattelſen af hans Kirkehiſtorie (Suhms nye Saml. 3 B.), taler ei om, hvorledes Sagen faldt ud, men da man fjender hans Grundſctninger i den Henſeende af hans Forklaring, hvori han er- klerer Comsedier for Synd, og han ſelv i Opteg⸗ nelſen af nærværende Aneedot, ved at lade Lange ſige, at Skueſpillerne dreve deres “„Uvaſen“ ꝛc., rober ſit Nag til dette Slags Konſtnere, ſaa er at han fortiede Udfaldet; fordi det neppe var til Fordeel for Zeloten Kock.

(Fortſettes.)

Gjendrivelſe af Dr. Goͤttſches Svar. (Fortſattejſe; ſee forr. No.) ö Doctoren vedbliver endvidere, i Anledning

af mit indrykkede Avertiſſement, at forſikkre Le⸗ ſerne om ſin e en og kalder derpaa til

ſom var reiſt omkring med en Skue⸗

86

Vidne de danſke Medborgere “un der“) (iblandt) hvikke han i 11 Aar har levet. For imidlertid

at oplyſe Doctoren lidt om Begreber af Sandhed,

og ſette Leſeren iſtand til, deſto lettere at dømme imellem os, vil jeg kortelig angive, hvad man maa kalde Sandhed, og hvad ikke. Det nemlig, ſom tales eller ſkrives, ſaaledes ſom det er i og for fig, er Sandhedz; og det, ſom fremſettes anderledes end det virkeſig er, er Uſandhed. Og naar endvidere Een i ſin Tale røber aabenbar Lyſt til at ſige

Uſandhed, da ſiger Man ikke blot at en Saadan taler

uſandt, Sporon).

men endogſaa uſandferdigt (fee Hvorvidt nu Herr Dr. Goͤttſches An⸗

forte kan henføres herunder: eller ikke, ſkal det

Folgende oplyſe. Doctorens Svar i Skilderiet No. 104 begynder ſaaledes med den Erklering:

“at jeg yttrer min ſtore Misfornsielſe over Lite raturtidendens Recenſion, fordi dens Reſultat er: at Doctorens Skrifter ere de eneſte roesverdige, alle onder Grammatifer derimod ubrugelige,

om — —

82 Til Oplysnigg for Recenſenten, ſom er blind for alle Doctorens Sprogbommerter, anfores her Folgende af Dr. Goͤttſches theoretiſke

Veiledning: Pag. Is: eenſtavelſede Ord r Pag. 24: Skriver man 2 Aer, .. hvad for Aer gior man da? Man gior deux a.. . man gioer med eet Ord ꝛc. (1)... Pag. 46: Hvad ſiger man

— imidlertidaltid iſtedetfor de quo? (0) Pag. 47: Intet ſom jeg ikke har talet om til ham (1)... Pag. 63: Jeg nag⸗

ter at det er i ſig ſe lv ſa a (1. .

Stre faché være vred, giere Onde (1) SER

Pag. 64: la crainte que vous ne .

malade m'inquiète den Frygt for, at de

ſkulde vere ſyg, foruroliger mig 1) 2247

Pag. 66: Vi paakledte os, da han

traadte ind () Pag. 73: Anfor

Exempler om ovenſtaaende Prop. (1) 0

lingnam danicam quomodo gram-

matiei te profsnant!“ (Goöͤttſche li ſin

Recenſion af Prof. Bendtſens Syntax Pag.

19.) Man ſeer heraf, at Dr. Goͤttſche træn:

ger til lidt Underretning i det gode ſtallandſke

Sprog. Eller høre maaſkee alle diſſe Doc:

og Feil til Trykfeil?!

* 5

*

andre Sproglerer,

87

ſom vrimlende af Feil og Udeladelſer.“ Dette er en aabenbar Fordreielſe af mine Ord; mon det er for at ſige fig ſelv en Compliment, at han SN fordreier mit Indrykkede?

Dog dette kan her ikke være Grunden; thi Does toren med faadan Lærdom behøver viſt ikke at complimentere ſig ſelv. for en oplyſt Mand være en foragtelig Sag. Den, der imidlertid med Eftertanke vil gjennem⸗ læfe mit Indrykkede i Skilderiets No. 102, vil erfare, at jeg bebreider Recenſenten hans travle Omhyggelighed i at oplede de mindſte Feil i de medens han med Taushed forbigager den ſynderlige Overenſtemmelſe mellem den ældre (Rector Bendtſens) og den yngre (Dr.

Goͤttſches) Sproglere, og medens han kun finder

Trykfeil i Doctorens theoretiſk⸗prakti⸗ ſke Veiledning; ſkiendt denne langtfra ikke

er feilfri. Jeg pttrer altſaa min Misfornsielſe, ikke

fordi Doetoren ene roſes, medens de Andre dadles,

men for di diſſes Fordemmelſe, ſammenkignet med

Doctorens uindſkrenkede Roes, ſynes mig ubil⸗ lig. Det er altſaa ingenlunde Doctorens Roes, men Recenſentens Abit lighed, der vælter min Misfornsielſe.

Ord, farer med Sandhed eller ikke. Og er nu endvidere mit Indrykkede faa tydelig fremſat, at Enhver kan ſee, at det er over Recenſentens Ubillighed jeg yttrer min Misfornoielſe, mon da Doctoren paa dette Sted ikke ogſaa røber u⸗ ſandferdighed? Det tilkomme Andre at dømme! Havpde Doctoren endvidere læft med Ef⸗ tertanke mit Indrykkede, var han ikke faldet paa det latterlige Spørgsmaal, om det var af pers

fonligt Had at jeg ſkrev imod ham; thi jeg tilføjer i mit Indrykkede jo endogſaa udtrykkelig

min Glæde over Forfatterens Held, hvis Reecen⸗ ſentens Dom var paalidelig. Doctoren beſvarer

imidlertid felv dette Sporgsmaal, i det han til:

feier: Nei, jeg fjender ham ikke“), paa hans Navn

Blev jeg forſte Gang opmerkſom, da jeg leſte

*) Her giver Doctoren det tydeligſte Beviis paa ſin forvirrede Tankegang. At A. ikke kan hade B., kan jo ikke beviſes af B's Übe⸗ kjendtfkab f by

Bar dette - Tilfeldet, kunde Man have Overbærelfe: med ham.

Desuden vil vel Selvroes

nes Doctoren at ville

Jeg overlader til Leferen at domme, om den, der finder anden Mening i mine

= 98

hans Antikritik.“ Hvorledes hænger dette fame Doctoren vil altfaa ikke erindre, at han engang, da han falbed fin theoretiſke Veiledning i et

Inſtitut, hvor jeg er Lerer, giorde omtrent det

ſamme Spørgsmaal, da han hørte mit Navn, og at jeg Elever med nye Üdgifter. Jeg vil ikke atter her falde Doctorens Sandferdighed i Tvivl; men blot henregne det til en liden Diſtracetion. Dog, hvorfor rober Doectoren ſaadan Mistenkelighed? Frygter han maaſkee for, at han virkelig ſkulde fortiene ſaadant Had, hvis man kiendte ham? Hvortil desuden dette Doctorens Sporgsmaal?

|

ikke fandt Grund til at bebyrde mine

—

Han angiver jo udtrykkelig i Begyndelſen af ſit

Svar Grunden til mit Indrykkede, i det han ſiger: “for at tage diſſe ligeſom Umyn⸗ dige, der trenge til en ſagkyndig Pas tron, i fin omhyggelige Protection, forſoger han en lille Antikritik.“ Dette ſy⸗ flane i Glemmebogen, rimelig forde han finder det fordelagtigſt at bringe det ud af Leſernes Erindring. anvender her ſtrax i Begyndelſen

greb, for at ſtille fin Recenſent i det for ham beqvemmeſte Lys. Saadan hovmodig Henſige ſom

ſkal finde Spor til i min Recenſton.

til mit Forſvar. Misnoie over den UÜbillighed, der i mine Hine fremlyſer af den omtalte Recen⸗

ſion, og Harme over Doctorens ubeſkedne og pas-

trængende Fremferd, vare tildeels Bevaggrundene, hvorfor jeg ſkrev min Antikritik mod Recenſenten

Doctoren fine Konſt⸗

Doctoren der tillegger mig, haaber jeg at Ingen Min Agtelſe for de fordømte Forfatteres velbekjendte Kundſtaber er for flor til at jeg kunde anſee no gen af dem ſom “ Umyndig“, eller trengende

af Doctor Soͤttſches theoretiſk⸗practifle

Veiledning. Mon det egner Sandhedsvennen — jeg haabede, at ogſaa Dr. at viſe ſig ſom ſaadan — at paadigte ſin Mod⸗

ſtander uedle Henſigter? — Det behager frem⸗

deles Doctoren faaledes at udtrykke ſig: „for at give ſin Bedommelſe Sandhedens fulde Vægt, morer han Læferen med en Fortælling ꝛc., tilligemed en Unecdot om Viſemagerne.“ Ogſaa her fordreier han mine Ord. Man ef—

terſee mit Indrykkede, og man vil finde, at jeg

paa hiint Sted anforer en almeenerkjendt Sand⸗ hed, der har fin fulde Vægt i fig felv, 99.

Goͤttſche onſtede

39

ſom det vilde være en Latterlighed at troe, man behøvede enbmere at godtgjore ved en Lig: nelſe! Jeg anvendte denne kun for at an⸗ tyde, hvad jeg ikke onſkede at navne med fit egentlige Navn. Paa et ganſke andet Sted, hvor der (let ingen Bedommelſe forekommer, taler jeg om Viſemagerne, men fortæller der in: gen Anecdot, men et ſandt hiſtoriſt Factum, at Viſemagere, f. Ex. Manden med Gammelt og Nyt, hidtil have været de eneſte, der gage om at falbyde deres literaire Arbeider. Saag mange Fordreielſer og Uſandheder paa forſte Spalte af Doctorens Svar!“) Naar man ſubtraherer diſſe, hvormeget bliver der da tilbage? Saame⸗ get ſom naar a ſubtraheres fra . Dette

være for det Forſte en liden Anvisning til at

kiende Doctoren ſom Skriftfortolker.

Siden mener Hr. Doctoren, at det ikke kunde være mig, ſom Inſtitutlærer i Franſt, ubekiendt, at den høie Kgl. Borgerſkoledirection anbefalede hans theor. Veil. til Stadens“adſkillige“ (2) Lereanſtalter.

Men her er hans Mening igien ugrundet, thi i de

Lereanſtalter, hvor Underviksningen i Franſt er overdraget mig, har ingen ſaadan Anbefaling fundet Sted, og da det ikke tilkommer mig, ſaaledes ſom Hr. Dr. Goͤttſche, at blande mig i uvedkommende Lereanſtalters Tarv, veed jeg ikke, hvorledes en ſaadan Anbefaling» der altſaa ikke har været als mindelig, ſkulde have kunnet komme til min Kund⸗ ſkab. Desuden, hvis den høie Kgl. Skoledirection har anbefalet Bogen til“ adſkillige“ Larean⸗ ſtalter, ſom en Bog, den fandt bedre end de for— hen brugte, mon den da ikke derved havde forner⸗ met de øvrige Lereanſtalter, til hvilke ſaadan An⸗

befaling ikke er ſkeet, og for hvilke den altſaa maatte:

ſynes at bære mindre Omſorg? Doetoren ſkulde en anden Gang overveie ſine Meninger lidt noiere, at han ikke herefter ſkal fælde fan ſkicve Domme. Doctoren tilfeier endvidere; "Hvad mig ſelv angager, har jeg kun talt med nogle fan af de Herrer Inſtitutbeſtyrere, angaaende mine Boger, og kun, i det jeg preſenterede (falbod?) dem med al Hoiagtelſe et Exemplar af mine adſkillige Arbeider.“ Skal dette være

) Mais peut- etre que c'est un pur badinage de

Mr. le docteur, car on n'a pas coutume

de jaser, quand il s'agit de sa défense,

90

Svar paa den mine Bemarkninger tilfsiede Klage, da maa det viſt nok ſynes underligt, at Doctoren ſaaledes har præeſenteret fin Grammatik juſt

til alle de Undervisningsanſtalter, der falde i

mit Bekiendtſkab, hvilke dog ikke ere faa faa. Det kommer desuden ei an paa Mængden, til hvilken han har preſenteret fin Bog, men paa Maaden, hvorpaa det er ſkeet.

men jeg ſporger enhver danſk Sprogkyndig, om det ikke kaldes at falbyde, naar man, i det man preſenterer fin Bog, tilføjer hvad den koſter; beder om, at man vil antage den ſom den bedſte, og gjentagne Gange indfinder ſig, for at handle herom? Jeg ſporger fremdeles hver tenken⸗ de Leſer, om ſaadan Adferd ſtemmer overeens med en Forfatters Beſkedenhed? og om man kan kalde det at preſentere ſin Bog med Hoiagtelſe for Beſtyreren? Jeg gientager her mine Ord:

ſaadan Skik er tvertimod fornærmende ſaavel for

Beſtyreren, ſom for den enkelte Lærer; thi, det

forudfættes vel, at den retſtafne Beſtyrer ei vælger til Lærer uden Saadan, der med. Iver arbeider for

det Fag, der overdrages ham, og ſom altſaa, u den Hr. Doctorens Paamindelſe, gior fig bekiendt med alle udkommende Lærebøger, for deraf at vælge den med Indretningens Tarv meeſt henſigtsmasſige.

Hr. Doctorens mange Fordreielſer og forvir⸗ rede Meninger hindre mig fra at komme til de grammatiſke Punkter, ſaaſnart ſom jeg önſkede det. (Fortſcttes.) ; :

Å g F Indenlandſte Efterretninger. Intereſſenterne i det Aſtatiſte Compagnie ind⸗

bydes af Directionen til en Generalforſamling, Torsdagen den 24de Januari forſtkommende, om

Eftermiddagen Kl. 52, for: 1) at lade fig med⸗

dele de Efterretninger, ſom Directionen maatte have at foredrage; 2) at tage Beſlutning over de af tvende Kjobere ved Compagniets Auctioner inds givne Begferinger om Eftergiveſſe af deres Gjels; 3) at anhore Decifionen- over det Europeiſke Regne ſkab fra 12 April 1820 til II April 18213 4)

at tage Beſlutning om den Caution, ſom den

conſtituerede Materialforvalter efter Conventionens 81 §. er pligtig at ſtille, bor nedſaltes; 5) at

Å

At han har falbudt ſin Bog, vil han ikke vide af;

5

kage Beftutning om, hvorledes der ber forholdes

med Bortforpagtningen af forrige Wilders Plads; 6) at vælge en lovkyndig Directeur i Etatsraad og Borgemeſter Schaͤffers Sted, blandt efter— ſtagende Intereſſentere: de Herrer Juſtitsraad og Hsieſteretsadvocat Bildſted; Doctor juris og

Conferenceraad Schlegel, Ridder af Dannebr.;

Etatsraad og Borgemeſter Schaͤffer; Hsieſterets⸗ advocat Treſchow; Juſtitsraad og Generalfiscal Wiwet; 7) at vælge en Reviſor i Hr. Commer⸗ ceraad Rabe⸗Holms Sted blandt de dertil fo⸗

reſlagne Intereſſentere; 8) at vælge to Lovkyndi⸗

ge, tre Handelskyndige og to Soekyndige Deci⸗

forer, blandt de dertil af Commisſionen foreſlagne

Intereſſentere.

I diſſe Dage ſolgtes ved Auction et Huus paa Cheiſtianshavn (ſom var forſikkret for 6,300 Rödlr. S.) for 2,105 Röbdlr. S., et. andet i

Adelgaden (ſom var forſikkret for 2,500 Rödlr. Men fra diſſe, i Sammenligning med Aſſurancen⸗ lave Priſer, la⸗

S.) for 1,275 Rbdlr. S.

der fig dog ikke lutte til Siendomspriſerne i Al⸗ mindeliabed. Ei at tale om, at Aſſurancen ofte kunne være fra Tider, da Eiendommene ſtode meget heit i Priſen, faa kommee det meſte an paa deres Beliggenhed. Saaledes blev ved Auc⸗ tion den IIte d. M. en Gaard i Gothersgaden, ſom kun var aſſureret for 7000 Rödir. S., bes talt med 11.015 Rödlr. S. Den ſidſte hører vel til Sjeldenhederne i vore Dage, men i Al⸗

mindelighed kan man dog antaage, at vel vedlige⸗

holdte Steder i gode Gader ikke ſelges over 20 PC. under Aſſuranceſummen. De ſtore Gaarde ſelges forholdsviis meget billigere end de mindre og Huſe af almindelig Storrelſe; dette har fin Grund deri, at Verelſer af Middelſtorrelſe føres

mere end de glimrende Etager, ſom mange onſte, men kun faa kunne betale. ſe, ſom for bidroge ſaa meget til at forhoie en

Ei heller ere Pakhu⸗

Eiendoms Priis, nu mere af ſynderlig Verdie. Paa en Tid, da der tales faa meget om

Tyrkekrig, fortjener: det at bringes i Erindring, at nogle af de vigtigſte Trophcer, der i Krig ere fra⸗

tagne Tyrken, og findes i Norden, giemmes paa Konſtkamret i Kjøbenhavn. Det er nemlig de Seiers— tegn, ſom Admiral Cort Adeter erobrede i Aa⸗ ret 1654 i i Venetianſk Tjeneſte i et Seſlag ved

Hen Tenedos, Hvor: den tyrkiſke Anfsrer, Ibrga⸗ him Baſſa, Keiſer Mahomed den Fjerdes Svoger,

entrede Adelers Skib og gav ham et Hug over den hoire Arm; men den danſke Sohelt huggede 1 Saavel

Hovedet af Tyrken med hans egen Sabel;

denne Sabel, ſom Baſſaens trende Heſtehaler, og,

adſkillige Pile, derpaa ſendte til Kjøbenhavn. y J afvigte Aar er her til Kjøbenhavn ankom⸗

met, ſaavel fra fremmede Stader ſom fra de dan⸗ 3 Ferserne

ſte Beſiddelſer i Veſtindien, Island, og Grönland, 970 Skibe, og fra de danſke Pro⸗ vindſer og Hertugdemmene 1400 Skibe og Far⸗ teier. Antallet af de herfra til forſkjellige uden:

rigſke Pladſer afſeilede Skibe beleb fig, foruden

de afſeiſede Skibe og Fartsier til de danſke⸗ Dan vindſer og Hertugdsmmene, til 700.

Hr. Gurgel, der i hele Europa er betjente

for den ſtorſte Meſter paa Horn, og ſom ſiden;

tolv Aar har været boſat i Petersborg og i ad⸗ London og

ſtillige Aar givet Concerter i Paris,

der antages for forgiftede, bleve

Hamborg med endmarket Bifald, er tilligemed hans

Son ankommen til Kiebenhavn, og det hedder, at han neſtkommende Søndag med allerhoieſt Til⸗ ladelſe vil lade fig høre ved Hoffet. Beundrings⸗ værdig er den unge neppe fjortenaarige Gurgels

Ferdighed pan dette fan vanſkelige og faa megen

Anſtrengelſe udfordrede Inſtrument.

4 J Torsdags Aftes gav Hr. Drouet fin i ſidſte Concert paa Hoftheatret, underſtottet af Di?

lettanter. tion — og Profeſſor W̃ Jeſſens Nationalſang ganſfe meſterligen.

Foruden en Concert af egen Compeſi⸗

Hvad⸗

man ifær; beundrede ved Üdforelſen af diſſe Vari⸗

atiener, var den ſſeldne Konſt, hvermed han tog Thema eg Accompagnement paa eengang.

ſpillede han Variatiener af God save the Zeiſes Melodie til Froken

Han,

havde næften fuldt Huus, nagtet en Parguetbitlet koſtede 2 Rödlr. og en heel Loge i forſte Etage

25 Rbdtr. deligt og fortjent. om, at han, iſer med Henſyn til Ferdighed, er

Det Bifald, han vandt, var almin⸗ Der er neppe nogen Tvivl

den ſterſte nuværende Fleiteniſt. Han har faaet

Forcringer af de fleſte Monarker i Europa. forrige Konge af Holland, Louis Bonaparte, for⸗ rede ham en pderſt koſtbar Floite af Eryſtol, med Guldbeſatning, hvis Toner ere ganſke fortryilende.

—

Den

.

.

„„ RK

Tilforn fod han fig høre paa denne Fleite; men da

man i fraufke Blade var urimelig nok at paaſtage, at det ikke var hans Konſt, men hans Inſtrument, der

frembragte hine Trylletoner, faa lagde hin Croſtal— floiten gane til Side, og Benytter ſig nu ene

af en almindelig Ibenholtsſtoite. — Hr. Drouet er en Mand paa 36 Aar, af hollandſke Foreldre,

mien opdragen i Frankrig.

J Kirkeaaret 1821 er i Lollands⸗Falſters Stift egteviede 562 Par; fødte: af Mands kjon 1069, af Qoindekjon 960, uegte 120, tilſammen 2149; do de: af Mandkjon 696, af Qvindekſon 728, ialt 1424; altſaa 72 flere fødte end døde; Iblandt de Dode oplevede 161 en Alder fra 70 til 80 Aar, 69 fra 80 til 90, og 4 fra 90 til 100 Aar. 644 Born bort⸗ dode i en Alder af under 10 Aar. 22 Born ere døde af Strubehoſte. Ved ulykkelige Hen⸗

delſer ere 18 omkomne, og 2 have dræbt fig ſelv.

Paa Frederiksgaves Forſtrand pag den veſtre Side af Helnes, i Fyen, er den 24 December f. A. ilanddreven og bjerget en med Salſkind bes trukken Kuffert, 2 ſtore Baadsaarer, en Baads⸗ hage, en Roerpind, en Hat og en Stok. IJ Kuf⸗ ferten er fotefunden adſkillige Mandskleder og

Linned, hvoraf en Skjorte er paaſyet Bogſtaverne

M. A. H., nogle Bøger og en Skindpung med 365 Specier og 8 Lß. ;

Aalborg, den 10de Januar. Stormene i de ſidſte Uger af det nys henrundne Aar have været ſaare uheldbringende for vore brave Sdemend. Ogſaa her i Byen beklager mangen Enke Tabet af fin Forſorger, ſom Bølgerne have opflugt. Flere talrige Borneflokke ere blevne faderloſe, og have

kun Forſynet og velgjsrende Menneſker at bygge

paa for Fremtiden. Til flige ulykkelige Familiers klekkelige Underſtottelſe, ere Faa iſtand nu for Tiden. Det er derfor hoiſt glædeligt, naar der dog gives Udveie til at lindre den haarde Nod, paa en Maade, der ei faldet den Nodlidendes Ven for beſverlig. — J Aftes har ſaaledes et Selſkab forenet fig og paa Privattheatret givet en Foreſtilling til Bedſte for Enker efter forulhykkede Soemend. — Stykket: De onde Luner af Kotz e b ue, blev ſpillet, og fkal være bleven heldige udfert. Indtagten kal have været henved 30Q

94

Rbd. — Her i Stiftet ere udi Kirkegaret 1821

ccgteviede 914 Par, 3213 ere fødte, 2031 døde,

altſaa 1182 flere fødte end dode. Desuden uægte fodte 309 og dødfødte 103. Blandt de Fodte ere 20 Par Tvillinger. 830 ere døde under 10 Aar. Mellem 60 og 70 Aar ere døde 288 8 mellem 70 og 80 Aar 285. 22 døde over 90 Aar gamle; men Ingen har naaet 100 Aar. — Som Merkverdigheder nevnes: en Pige, 36 Aar gammel, døde efterat hun neaſten i 22 Uger ei havde nydt mindſte Spiſe eller Drikke; i ligeſaa lang Tid var hun berøvet Malet, der forſt vend: te tilbage igjen i hendes ſidſte Hieblik. Hun lage forreſten ſtille hen, ſom det ſyntes, med fuldkom⸗ men Bevidſthed og uden Smerte, 4 Perſoner have hangt fig ſelb. En Deel Born ere dode af Maeslinger og Kighoſte. — Torvepriſerne, den Ste Januar 1822. Rug 18 Mk., Byg II a 12 Mk., Havre 7 a 8 Mk. Tonden; Herregaards⸗ ſmor 20 f., Bønder Dito 16 ß. Pundet; Ore: kjod 4 a S if. Pundet; Fleſk fra Landet 6 Mk. 8 ß. a 7 Mk. Lispundet; Talg 22 Mk. Lispun⸗ det; ſlagtede Gjas 4 Mk. a 4 Mk. 8 ß. Stpkket.

Viborg. Vinteren gratulerede Nyaar her i Danmark; thi efterat man den ſidſte Decbr. 1821 endnu havde havt et faa. mildt Veir, ſom mangen Septbr., fros det Nytaarsdag, 2 Dage efter kom Snefog; Riimfroſt, Jisſlag og raat Vinterveir har ſiden vedholdt. Kun een Dag var der Kanefore. Vel feer man ikke her, ſom i Tydſk⸗ land, i Novbr. modne Jordbær i Mængde; men

dog har Plantelivet fordobblet fig ogſaa her i Jyl⸗

land, da de Hvidkaalſtammer, ſom havde i Som: mer baaret Free, atter blomſtrede i Novbr. m. m. Haveblomſter fane man og. Fluerne, diſſe ſadvan⸗ lige Forkyndere om Vinteren af ondt Veir, ere ellers i denne Vinter meget levende. Nytaars dag ſpadſerede de ganſke raſke og anfægte endnu de kjelne Naſer. Barometrets forhen anmeldte lave Standpunkt den 25de og 26de Deebr. har ellers ikke havt nogen Naturbegivenhed her til Folge; men mueligt dog at Sordffiælvene udenrigs deraf var en Folge. Det har ikke ſtaaet lavere her ſi ſiden⸗

den ſtore Orkanſtorm 1794 den 26 Januar og i

Paris ikke ſiden 1768. 85

CE

95 Blandede Efterretninger. J Nikolaw, ved Mundingen af Dnieper,

anlægges et nyt Obſervatorium. Alle Inſtrumen⸗ terne bleve beſtilte i Muͤnchen, og Aſtronomen

Knorre er allerede afreiſt til fit Beſtemmelſesſted.

Overbeſtyrelſen over dette Obſervatorium er over⸗

draget til Admiral Greigh, en ſtor Ynder af Vis

denſkaberne, iſer Aſtronomien, og de Fag, der ved⸗ komme Skibsfarten. Dette nye Obſervatorium, næften under Petersborgs Meridian, 330 Mile i lige Linie fra denne Hovedſtad, er det oſt⸗ ligſte Obſervatorium i Europa, ſiden det i Mos⸗ kau afbrendte 1812.

J Muͤnchen ſkal fra I Jan. d. A. af anſtil⸗ les en dobbelt Synsforretning ved alle Dodsfald. Den forſte ſkal ſkee ved 8 Læger, ſtrax efterat et Menneſke ved Døden er afgaaet; den anden ved Politiechirurgerne, førend Begravelſen. Inden den forſte er ſkeet, ter ikke det mindſte foretages

med Liget; hverken i Henſeende til Kladerne eller

Lelet tor det ringeſte forandres. Uden Tilladel⸗ ſesbevis fra Politiedirectionen, der, efter den an⸗

den Beſigtigelſe, ſtrax meddeles, ter intet Lig

jordes. De Geiſtlige, der, uden et ſaadant Be⸗ vis, tilſtede ſaadan Begravelſe, bøde Is til S0 Gylden. Ben Anordning fortjente uden Tvivl Efterlignelſe i flere Lande, Man er paa mange Steder i Europa ſaa forſigtig i at tilſtede nogen Tilladelſe,

at reiſe fra eet Sted til et andet, endog i Riget

ſelv, og i Henſeende til den lange Reiſe til det ubekjendte Land, hrorfra ingen Reiſende vender tilbage, er man faa. ligegyldig, at man ofte ikke Bryder fig om, paa hvilken Maade den Afteiſende er bleven expederet.

Efter den perſiſke Bog Dii⸗Afram har Fa⸗ milien Mah ⸗Abad regferet 100 Zads Aar, det Lak ſige 600,000,000, O00, OOO, OOO, OOO, OOO Aar. J Bogen Schai⸗Kelw berettes, at Familien Dji⸗ Afram, hvis ſidſte Konge var Dji⸗Arad, har re: sjeret en Aspard, det vil ſige 1000 Million Aar.

J de tre forenede Riger Storbritannien. og Irland gives 6500 Leſeanſtalter; 260 Deraf ere beſtandige, faa at de Bsger der anfkaffes, aarligen forøge fig; i 600 andre circulere Begerne blandt Deeltagerne, og ſelges aarligen, for at forage Inſtitutets Capital. Af 260 beſtasende Biblio⸗ theker forſkaffe 8000 Familier Læsning; de 600

uden gives 150 Journalſelſkaber, ſom over 900

*

95

circulerende derimod 14000 Familier, Deefer⸗ Familier tage Dtel i. Diſſe Inſtituter ere ganſte forſkjellige fra Leiebibliothekerne, hvoraf der gives 1500, der tegelmasſigen forſyne 100,000 Leſete, hvilket Tal ved tilfældige Leſere kan fordobbles. Foruden diſſe gives i Smaaſtederne 5000 Jour- nalſelſkaber med 50,000 Leſere; ogſaa findes 180 Privatſelſkaber til de phyſiſee Videnſkabers Uddan⸗ nelſe, der ere forſynede med de for dem nodven⸗ dige Böger. Storbritanniens 20 Millioner kunne antages at have 280,000 Deeltagere i ſaadanne Inſtituter. b

J Staten Ohio, i Egnen af Circleville, Rid- geville og Bredderne af Scioto, har man ved at grave en Brønd fundet i forſkjellig Dybde Men neſtebeen og Hjerneſkaller, der sſenſynligen ifke ved Menneſtehender ere bragte did, og 22 Fo dybt Mammuthtander af 9 til 12 Punds Vægt, der alle maa være blevne begravede her, da hele Egnen endnu ſtod under Vand. 17 Fod under den nuværende Overflade finder man et Leie af Kieſel, der ſynes afrundet af Vandets Bevagelſt, Man ſlutter heraf, at den americanfke Dund . intet uden tilſoommet Land. 5

IJ Berlin oprettes nu ogſaa en SEES der fEal aabnes i neſte Maaned. 8 „„„————————————T—T—T—:.:.. x E

Kjobenhavns Bers, 8 18 Januari. 7

Cours. Hamb. 2 M. 247, a vista 280 Spec. 252. — Specier føl gte til Is Rbmk. 25, Obligationer (med Renter fra 11 December 1821) 73% a 74. Nationalbank s Obligationer (af Laa den 2den Februari 1820) 97 a 98 Rödlr. r. G. (uden Renter) eller 1235 Rödlr. Sedler pr. pi Nödlr. r. S. — Norſke Rigsbankſedler 123. — 2 Sedler 60 5. — Disconto 6 pC. 4 0

Rettelſe. J No. 4, P. 64, Lin. 10 for: 1 Mill. Rbdlr. les: 2 Mill. Rbdlr. ͤĩ́Ä“ĩ·˙²bL d ]˙rt⅞ß8i RTE

Bekjendtgjsrelſe.

De, ſom maatte have Bidrag til Skilderiet sg Breve til ſammes Udgiver at aflevere, ombedes behageligſt at henvende ſig dermed til Hr. Bog⸗ trykker Hoͤecke, i ſtore Helliggeiſtſtredet No. 144. —r TT

Trykt hos J. HD. Hecke.

Ne

Kjøbenhavns

RR

fede.

Bys rie

Skilderie af Llebenha vn.

——00 00300 $ oo———

Nittende

Aar gang.

N

ÜUdgivet,

j

; ; Tirsdagen Sea 223

————— — ———